Bygget til alt det, du gør hver eneste dag. Og alle de måder, du oplever det på.

De effektive indbyggede hjælpefunktioner i iPad støtter både syn og hørelse, motoriske færdigheder, læring og læsefærdigheder. Det betyder, at du kan kreere, lære, arbejde, lege og gøre stort set alt, hvad du har lyst til, når som helst og hvor som helst. Og det er nemmere end nogensinde før.

Made for iPhone-høreapparater

Apple samarbejder med førende producenter om at fremstille høreapparater, der er designet specielt til iPhone og iPad. Med disse avancerede høreapparater får du fremragende lydkvalitet plus en række praktiske funktioner, og så er de lige så nemme at indstille og bruge som alle andre Bluetooth-enheder. Du kan hurtigt få adgang til funktionerne og indstillingerne på dit parrede høreapparat – bare tryk tre gange på Hjem-knappen. Tjek batteriets status, eller juster venstre og højre lydstyrke, sammen eller hver for sig. Og tilpas hurtigt høreapparatet til omgivelserne ved at bruge audiologens forudindstillinger, når du går udendørs eller er på steder med meget støj som f.eks. restauranter, uden at skulle benytte yderligere fjernbetjeninger.

Lyt direkte på Made for iPhone-høreapparater

Med Made for iPhone-høreapparater kan du nemmere føre samtaler på steder med støj. Du skal bare tænde for funktionen “Lyt direkte” og flytte din iPhone hen mod dem, du taler med.1 “Lyt direkte” bruger mikrofonen til tydeligere at opfange, hvad der bliver sagt.

FaceTime

Fang hver eneste bevægelse og ansigtsudtryk – fra et løftet øjenbryn til det bredeste smil. Den høje videokvalitet og billedfrekvens gør FaceTime ideelt til personer, som kommunikerer ved hjælp af tegnsprog. Og da Mac, iPhone, iPad og iPod touch alle leveres med FaceTime, kan du tale med andre iOS- og macOS-brugere på den anden side af gaden – eller på den anden side af Jorden.2

Beskeder med iMessage

Med iMessage kan du starte en samtale uden at sige eller høre et ord. Send alle de tekstbeskeder, du vil, til alle med iPhone, iPad, iPod touch, Apple Watch eller Mac. Eller send en gruppebesked, så alle ved, hvad der foregår. Du kan også dele billeder, videoer, din placering, gode links eller en stor grinende smiley, hvis det er det, der skal til.3

Tekstning for hørehæmmede

Se film og podcasts med Tekstning for hørehæmmede (Closed Captions). Kig efter CC-symbolet, når du vil købe eller leje film, der er tekstet for hørehæmmede, i iTunes Store, eller find podcasts, der tekstet for hørehæmmede, i iTunes U. Hent dem direkte til din iPad, og se dem når som helst. iOS understøtter også “Open Captions" og undertekster. Du kan endda tilpasse teksterne med forskellige formater og skrifter.

Monolyd

Hvis du bruger hovedtelefoner, går du måske glip af noget af lyden, hvis du har nedsat hørelse på det ene eller begge ører. Det er, fordi stereooptagelser normalt har forskellige lydspor til venstre og højre kanal. iOS kan hjælpe dig ved at afspille begge lydkanaler i begge ører og giver dig mulighed for at justere balancen, så lyden er højere i det ene øre. På den måde går du ikke glip af en eneste tone i en koncert eller et eneste ord i en lydbog.

Mere info

Support

Brugerhåndbøger

Brugerhåndbog til iPad (iBooks)

Åbn Brugerhåndbog til iPad i iBooks Store

Udforsk de indbyggede tilgængelighedsfunktioner vedrørende hørelse i vores øvrige produkter.