Hørelse

Den revolutionerende iPhone har en række innovative funktioner, som gør det nemmere for døve og hørehæmmede at bruge den.

FaceTime

Med iPhone 4 eller en nyere model kan du foretage FaceTime-videoopkald via Wi-Fi. Takket være den høje videokvalitet og billedfrekvens er FaceTime ideelt til alle, som kommunikerer vha. tegnsprog eller mundaflæsning. Du kan tydeligt se hånd- og fingerbevægelser i detaljer samt ansigtsudtryk. Så du kan kan kommunikere på lang afstand med de samme følelsesudtryk, som når du står over for din samtalepartner. Du kan bruge FaceTime til at foretage og modtage tolkede video- og tekstopkald vha. tjenester som zVRS.com og HOVRS.com. Nogle af disse tjenester kan sætte dig i forbindelse med andre, der bruger IM-beskeder eller videotelefoner. Læs mere om FaceTime på iPhone

Closed captions

iPhone understøtter afspilning af “open captions”, “closed captions” og undertekster. Tekster vises på skærmen på samme måde som “closed captions” på et fjernsyn. Du kan købe eller leje film med “captions” i iTunes Store og synkronisere dem til iPhone, så du kan se dem, når du er på farten. Du kan også oprette dine egne vha. et stort udvalg af værktøjer og programmer, inklusive Compressor (sælges separat).

Beskeder med iMessage

Det er endnu bedre at sende beskeder med iMessage end med sms-funktionen. For der er ingen begrænsninger.* Og det virker mellem dig og alle andre med en iOS-enhed eller Mac. Så du kan sende alle de beskeder, du vil. Send videoer, billeder, lokaliteter og links til dine venner. Og sørg for, at alle får besked med gruppebeskeder.

Monolyd

iPhone kan dirigere lyden fra både højre og venstre kanal ind i begge ørepropper, så brugere med nedsat hørelse på det ene øre kan høre begge kanaler i begge ører. Du kan også justere lydstyrkebalancen mellem de venstre og højre kanaler.

Advarsler, der kan ses og føles

Slå ringefunktionen til på iPhone, så du får advarsler, der både kan ses og høres, om FaceTime-opkald, nye tekstbeskeder, nye og sendte emails og kalenderbegivenheder. Du kan vælge, at iPhone skal blinke med LED-blitzen ved indkommende opkald og advarsler. Eller indstille indkommende samtaler, så de viser et billede på hele skærmen af den person, der ringer.

Når iPhone er indstillet til stille funktion, vibrerer den i stedet for at afspille en tone. Til indkommende FaceTime-opkald kan du vælge mellem forskellige vibrationsmønstre eller oprette dit eget ved at trykke specielle mønstre.

Visuel telefonsvarer

Den innovative visuelle telefonsvarerfunktion gør det muligt at se alle telefonsvarerbeskeder på en gang og derefter lytte til dem i den rækkefølge, du foretrækker. Brug knappen Afspil/pause til at kontrollere afspilning af telefonsvarerbeskeder. Spillelinjen giver dig endda mulighed for at gentage de dele af en besked, som du har svært ved at forstå.

TTY-understøttelse

Du kan bruge iPhone med TTY-funktion med standardteksttelefoner. Brug af TTY kræver et iPhone TTY-mellemstik, som sælges separat i Apple Online Store.