Helt personlig. Og fuldt ud tilgængelig.

Verdens mest personlige enhed er udviklet til alle. Så er du blind, kan du sagtens tage gruppeselfies. Er du døv, kan du nemt ringe til din mor fra udlandet. Og er du lam fra halsen og ned, kan du godt sende SMS’er til vennerne.

Made for iPhone-høreapparater

Apple samarbejder med førende producenter om at fremstille høreapparater, der er designet specielt til iPhone og iPad. Med disse avancerede høreapparater får du fremragende lydkvalitet plus en række praktiske funktioner, og så er de lige så nemme at indstille og bruge som alle andre Bluetooth-enheder. Du kan hurtigt få adgang til funktionerne og indstillingerne på dit parrede høreapparat – bare tryk tre gange på Hjem-knappen. Tjek batteriets status, eller juster venstre og højre lydstyrke, sammen eller hver for sig. Og tilpas hurtigt høreapparatet til omgivelserne ved at bruge audiologens forudindstillinger, når du går udendørs eller er på steder med meget støj som f.eks. restauranter, uden at skulle benytte yderligere fjernbetjeninger.

Lyt direkte på Made for iPhone-høreapparater

Med Made for iPhone-høreapparater kan du nemmere føre samtaler på steder med støj. Du skal bare tænde for funktionen “Lyt direkte” og flytte din iPhone hen mod dem, du taler med.1 “Lyt direkte” bruger mikrofonen til tydeligere at opfange, hvad der bliver sagt.

Monolyd

Når du bruger hovedtelefoner, risikerer du at gå glip af noget af lyden, hvis du har nedsat hørelse eller er døv på det ene øre. Det er, fordi stereooptagelser normalt har forskellige lydspor til venstre og højre kanal. Med iOS kan du afspille begge lydkanaler i begge ører og justere balancen, så lyden er højere i det ene øre. Så går du ikke glip af en eneste tone under en koncert eller et eneste ord i en lydbog.

Advarsler, der kan ses og føles

iPhone giver dig besked om, hvad der sker, på en måde, som du vil lægge mærke til. Den har både visuelle advarsler og vibrationsadvarsler ved indkommende telefon- og FaceTime-opkald, nye tekstbeskeder, nye og sendte mails og kalenderbegivenheder. Du kan indstille LED-blitzen til at blinke ved indkommende opkald og advarsler. Eller vælge, at der skal vises et billede af den person, der ringer. Vælg mellem forskellige vibrationsmønstre, eller lav dit eget.

FaceTime

Fang hver eneste bevægelse og ansigtsudtryk – fra et løftet øjenbryn til det bredeste smil. Høj videokvalitet og billedfrekvens gør FaceTime ideelt til personer, som kommunikerer ved hjælp af tegnsprog. Og da Mac, iPhone, iPad og iPod touch alle leveres med FaceTime, kan du tale med andre iOS- og macOS-brugere på den anden side af gaden – eller på den anden side af Jorden.2

Beskeder med iMessage

Med iMessage kan du starte en samtale uden at skulle sige eller høre et ord. Send alle de tekstbeskeder, du vil, til alle med iPhone, iPad, iPod touch, Apple Watch eller Mac. Eller send en gruppebesked, så alle ved, hvad der foregår. Du kan også dele billeder, videoer, din placering, gode links eller en stor, grinende smiley, hvis det er det, der skal til.3

Tekstning for hørehæmmede

The Angry Birds Movie fås i iTunes

Se film og podcasts med Tekstning for hørehæmmede4 (Closed Captions). Kig efter CC-symbolet, når du vil købe eller leje film, der er tekstet for hørehæmmede i iTunes Store, eller find podcasts, der er tekstet for hørehæmmede i iTunes U. Hent dem direkte til din iPhone, og se dem når som helst. iOS understøtter også Open Captions og undertekster. Du kan endda tilpasse teksterne med forskellige formater og skrifter.

The Angry Birds Movie fås i iTunes

Mere info

Support

Apples Tilgængeligheds-support

Læs mere på Apples Tilgængeligheds-support

Brugerhåndbøger

Brugerhåndbog til iPhone

Læs mere i Brugerhåndbog til iPhone

Brugerhåndbog til iPhone (iBooks)

Åbn Brugerhåndbog til iPhone i iBooks Store

Udforsk de indbyggede tilgængelighedsfunktioner vedrørende hørelse i vores øvrige produkter.