Fysiske og motoriske færdigheder

Den revolutionerende iPhone har en række innovative funktioner, som gør det nemmere for personer med fysiske og motoriske handicap at bruge den.

AssistiveTouch

Med det indbyggede AssistiveTouch kan du bruge Multi-Touch-bevægelser med en finger eller en pen (sælges separat). Det understøtter også brug af indtastningsenheder som hovedsæt og switches, så du kan opleve iPhones fulde kapacitet.

Fysiske knapper

iPhone har flere fysiske knapper: Vågeblus til/fra for oven; Ring/stille og lydstyrkeknapperne øverst på venstre side af iPhone; og knappen Hjem i midten under skærmen.

Intelligent tastatur med forudsigelse af tekst

Det intelligente QWERTY-tastatur på iPhone vises kun, når du har brug for det, viser dig et tastatur, der passer til den opgave, du udfører, og inkluderer avancerede teknologier, som retter og forhindrer stavefejl. iPhone lærer, mens du skriver, så din skrivehastighed stiger næsten med det samme.

iPhone-stereohovedsæt

iPhone leveres med et stereohovedsæt med en effektiv mikrofonkapsel, der er indbygget i kablet. Når du sætter kablet i 3,5 mm standardjackstikket til hovedtelefoner, kan du styre afspilning af musik samt besvare og slutte opkald ved at klikke på mikrofonkapslen. (Du kan også købe en induktionsspole, som er kompatibel med høreapparater, til iPhone.)

Ringetoner kan tildeles bestemte kontakter

Du kan tildele forskellige ringetoner til forskellige kontakter på din kontaktliste og bruge ringetonen til at identificere den person, der ringer. Besøg iTunes Store for at oprette, købe og hente ekstra ringetoner fra dine yndlingssange (sælges separat).

Håndfri højttalertelefon

Nyd håndfri kommunikation vha. den indbyggede højttaler, som du også kan bruge til at lytte til Visuel telefonsvarer, musik, podcasts og video.

Synkroniser automatisk

iTunes kan synkronisere din nyeste musik, dine film, podcasts, kontakter, kalenderbegivenheder og billeder via Wi-Fi, eller når du slutter iPhone til din Mac eller pc. Denne funktion gør det nemt at administrere dit indhold med det mindst mulige antal tasteanslag og klik.