Hørelse

iTunes og iPod indeholder funktioner, der er designet til at hjælpe brugere med nedsat hørelse.

Film med “captions” i iTunes

iTunes kan både afspille film med “open captions” og “closed captions” og film med undertekster. Og du kan købe eller leje film, der inkluderer “closed captions”, fra iTunes Store. Faktisk er iTunes den første onlinebutik, der tilbyder digitale overførsler af film med “captions”. Du finder også podcasts med “captions” i iTunes U, f.eks. dem i serien The American Experience, der er produceret af WGBH Boston. Da iTunes U og iTunes Store løbende tilføjer indhold med “captions”, bør du kigge ind med jævne mellemrum for at se, om der er kommet nyt indhold.

For at gøre det nemmere at finde indhold med “captions”, vises CC-logoet i beskrivelsen, og du kan få en komplet liste over film med “captions” ved at bruge Power Search i iTunes Store. Vælg Søg på Butikmenuen i iTunes. Når søgesiden vises, skal du vælge Film på lokalmenuen Power Search. Klik i afkrydsningsfeltet ved siden af “Search only for films that contain closed captioning”, og klik på Search.

Når du har fundet, købt og hentet en film med “closed captions”, kan du gøre dem synlige i iTunes ved at vælge et afkrydsningsfelt i iTunes-indstillinger.

Film med “captions” på iPod

iPod-modeller, som understøtter video – inklusive iPod classic, iPod nano (3., 4. og 5. generation) og iPod touch – kan også vise “captions”, når de findes i indholdet. “Captions” vises med hvid skrift på sort baggrund med stor kontrast, så de er nemme at læse.

iPod-standardjackstik til lyd

Takket være 3,5 mm standardjackstikket kan du slutte en lang række hovedtelefoner og eksternt forstærkede højttalere til alle iPod-modeller, så de opfylder dine behov.

Indstilling af maks. lydstyrke beskyttet af adgangskode

For at forhindre, at brugerne får høreskader som følge af, at lyden er for høj, eller at de bruger hovedtelefoner i meget lang tid, er der på alle de aktuelle iPod-modeller mulighed for at indstille en maksimal lydstyrke. Du kan beskytte indstillingen af den maksimale lydstyrke med en adgangskode, så den ikke kan ændres uden din tilladelse.

Monolyd

Når du lytter til musik på iPod touch (4. generation) og iPod nano (6. generation), afspiller funktionen Monolyd lyden fra både den venstre og højre stereokanal i begge ørepropper.

Tilgængelighedstilføjelser til iPod touch

Der findes flere ekstra produkter til iPod touch, som kan hjælpe hørehæmmede brugere, inklusive en induktionsspole, som er kompatibel med høreapparater, fra TecEar, hovedsæt med trådløs fjernbetjening fra Oticon m.fl.