Tilgængelighedsløsninger til iPhone, iPad og iPod touch
Der findes en række hardware- og softwareprodukter (sælges separat), som kan tilpasse iPhone, iPad og iPod touch efter specielle behov. Se efter logoerne “Made for iPhone”, “Made for iPod” og “Made for iPad” for at finde kompatible produkter.
TecEar Music Link-induktionsspole med teleslynge
Music Link tilbyder personer med høretab tydelig lyd uden feedback og distraherende baggrundsstøj. Den virker med iPhone, iPad og iPod og alle andre lydenheder med et 3,5 mm standardjackstik til hovedtelefoner (tre forbindelser, to ringe). Nogle modeller kræver evt. et mellemstik til hovedtelefoner, før de kan bruges med iPhone. Læs mere
Soft-Touch Stylus
Med Soft-Touch Stylus kan du uden besvær skrive, trykke og rulle uden at skulle bekymre dig om ridser på iPhone-, iPad- eller iPod touch-skærmen. Soft-Touch Stylus har et let aluminiumsdesign med en blød gummispids og inkluderer en skjorteklemme, så du nemt kan have den på dig, uanset hvor du har din iPhone, iPad eller iPod touch med. Læs mere
Pogo Stylus
Pogo Stylus har et ultralet design i anodiseret aluminium med lasergrafik. Den bløde spids glider let på skærmen, så det er sjovt og nemt at tegne, skrive tegn eller bare trække mærket for at låse skærmen op. Læs mere
App Store
Der findes en række hardware- og softwareprodukter i App Store, som kan tilpasse iPhone, iPad og iPod touch efter specielle behov. Læs mere
soundAMP R
Med soundAMP R kan du straks forbedre hørelsen. Dette program til iPhone, iPad og iPod touch bruger den indbyggede mikrofon eller hovedsættets mikrofon til at forstærke lyden i nærheden. Du kan justere lydstyrken og tonen og niveau for baggrundslyde og foretage optagelser. Læs mere
Proloquo2Go
Proloquo2Go er et såkaldt AAC-program (Augmentative and Alternative Communication) til iPhone, iPad og iPod touch til personer, som har svært ved at tale. Det tilbyder tekst-til-tale-stemmer, som lyder naturlige, et standardordforråd på over 7000 emner og muligheder for udvidelse i en yderst praktisk mobil løsning. Læs mere
Sign 4 Me
Begyndere, som vil lære amerikansk tegnsprog kan begynde at lære det direkte på iPhone, iPad og iPod touch. Du styrer en 3D-animation af en person, som demonstrerer amerikansk tegnsprog med et bibliotek på over 11.500 ord. Du skal bare skrive en sætning, et ord eller et udtryk for at se det på tegnsprog. Læs mere
Digit-Eyes
Med Digit-Eyes kan blinde læse stregkodemærkater. Brug din iPhone til at scanne UPC-/EAN-koder, og lyt til navne på over 7,5 millioner produkter. Udskriv stregkoder fra Digit-Eyes-websitet på almindelige mærkater. Digit-Eyes-stregkoder kan indeholde tekst, som VoiceOver læser, eller kan bruges til at optage lyd på din telefon, som afspilles, når mærkaten scannes. Læs mere
Eyeglasses
Eyeglasses tilbyder 2x, 4x, 6x eller 8x forstørrrelse vha. kameraet med autofokus på iPhone 3GS og iPhone 4. Hold bare kameraet 15 cm fra det objekt, du vil undersøge, for at vise tekst eller billeder. App'en er god til hverdagsbrug og til nødstilfælde, hvor man har brug for at tage emner nærmere i øjesyn, og den er ideel til alle, der har besvær med at læse små typer eller har behov for at se nærmere på detaljer. Læs mere