Indstil Wi-Fi-netværket med din iPad, iPhone, iPod touch eller Mac.
Med den indbyggede indstillingsassistent i iOS 5 og OS X Lion kan du med nogle få tryk eller klik indstille et nyt trådløst netværk eller udvide et eksisterende. De basale indstillinger klarer du ved at slutte AirPort Extreme til stikkontakten og slutte den til dit DSL- eller kabelmodem. Derefter skal du bare vælge AirPort Extreme i Wi-Fi-indstillingerne i iOS 5 eller på Wi-Fi-menuen i OS X Lion og følge instruktionerne. Indstillingsassistenten klarer resten. Netværket er indstillet og klart til brug, før du kan nå at lave en kop kaffe.


