Deling af harddisk

AirPort Extreme kan gøre din eksterne USB-harddisk til en disk, som du kan dele med alle brugere på dit netværk og oprette sikker adgang til via Internet. Denne funktion – AirPort-disk – er en enkel og praktisk måde at dele arkiver på i familien, på kontoret eller i skolen.

SkÊrmbillede af AirPort-vÊrktøj

Enkel at bruge.

Hvordan virker den? Bare slut den eksterne harddisk til USB-porten på bagsiden af AirPort Extreme – og voilà – alle dokumenter, videoer, fotografier og andre arkiver på disken bliver med det samme tilgængelige for alle på det sikre netværk – både Mac- og pc-brugere. Den er perfekt til arkivdeling, samarbejdsprojekter m.m.

Du kan oprette konti med adgangskoder til alle brugere på netværket eller kun give læseadgang til visse arkiver og mapper. Hvis du bruger Mac OS X Leopard, kan du se disken i indholdsoversigten i Finder, hvor du kan få adgang til arkiver og mapper. Mac OS X Tiger- og Windows-brugere får vha. det brugervenlige AirPort-diskværktøj en række indstillingsmuligheder, inklusive mulighed for at indstille, at disken skal være tilgængelig, hver gang der oprettes forbindelse til netværket.

AirPort-indstillingsdiagram

Få adgang til din disk via Internet.

Lad os sige, at du er ude at rejse og har brug for et arkiv, der ligger på den harddisk, der er forbundet til din AirPort Extreme derhjemme. Hvis du er MobileMe-medlem og bruger Mac OS X Leopard eller Snow Leopard, er det ikke noget problem.* Du kan fÃ¥ adgang til alle arkiverne på din delte disk via Internet. Du skal bare registrere din AirPort Extreme med din MobileMe-konto. SÃ¥ bliver din disk vist i indholdsoversigten i Finder på samme måde som alle andre tilsluttede diske. Det er ligesom at have sin egen personlige arkivserver.

AirPort-indstillingsdiagram

Udskriv. Del. Gør det hele.

Hvad nu, hvis du vil udveksle arkiver via det trådløse netværk - og stadig skal bruge en trådløs printer? Nemt. Slut et USB-samlingspunkt til AirPort Extreme, og slut enhederne til samlingspunktet. Du kan dele en printer og en harddisk, flere printere eller flere harddiske eller en kombination af det hele.

*MobileMe kan benyttes af personer på 13 år og derover. Kræver betaling af årligt medlemsgebyr og Internetadgang. I henhold til gældende betingelser.