Hvilken Mac er du?
Mød de nye Intel-baserede Mac-computere
MacBook Air
Rent ud sagt fantastisk – MacBook Air er så kompakt og let, at du kan tage den med dig overalt. Men i modsætning til andre ultrabærbare computere går den ikke på kompromis med funktioner og ydeevne. MacBook Air har en lysstærk 13,3" bred LED-skærm, tastatur i fuld størrelse med baggrundsbelysning, et stort multi-touch-pegefelt, indbygget iSight-kamera, 2 GB RAM og en kraftfuld Intel Core 2 Duo-processor. MacBook Air leveres desuden med 802.11n Wi-Fi*, Bluetooth 2.1 og programmet Ekstern disk, så du virkelig kan nyde den trådløse fleksibilitet.
MacBook
Denne beslutning er sort og hvid. MacBook med op til 2,16 GHz kraft fra Intel Core 2 Duo, en fantastisk 13" skærm og ganske enkelt alt, hvad du skal bruge for at sætte turbo på dit digitale liv – et indbygget iSight-kamera, Front Row med Apple Remote og iLife ’08. Det sværeste ved køb af den perfekte bærbare computer er valget mellem sort og hvid.
MacBook Pro
Sikkerhedsseler sælges separat. MacBook Pro fås i 15" og 17" modeller og er et under i form og funktion. Med en tykkelse på kun 2,59 cm og en vægt på kun 2,45 kg er den mere rejseegnet end de fleste hardback-bøger. Og dog har den seriøs ydeevne med Intel Core 2 Duo-processoren og den avancerede grafikarkitektur.
iMac
Hvad blev der af computeren? Den helt nye alt-i-et iMac er en komplet computer med stor ydeevne i et smukt, tyndt design. Den fås i 20" og 24" modeller med brede skærme og inkluderer indbygget trådløst netværk, Mac OS X og det nye iLife ’08. Så minutter efter, at du har åbnet kassen, er du klar til alt, fra deling af fotografier til oprettelse af film til fremstilling af websteder.
Mac Pro
Den hidtil hurtigste Mac. Med kraften fra et par Quad-Core eller Dual-Core Intel Xeon-processorer – med en hastighed på op til 3 GHz – er Mac Pro svaret på dine drømme om ydeevne i verdensklasse. Alle systemer understøtter to skærme, inklusive mindst en 30" Apple Cinema HD Display. Og da Mac Pro tilbyder over 33 millioner mulige konfigurationer, kan du få den computer, der passer perfekt til dine behov.
Mac mini
Småt er smukt. Enkel og kraftfuld, økonomisk og med alle funktioner. Hils på Mac mini, den økonomiske dynamo, som indeholder den komplette Mac-oplevelse i et kvadratisk kabinet på 16,5 x 16,5 cm. Tilslut blot din egen skærm, et tastatur og en mus – Mac mini sørger for resten. Det er den billigste måde at få en Mac på.
* Baseret på et udkast til IEEE 802.11n-specifikationen.

