Uddannelse

Hvis du tror, at du får udfordringer, kan du godt tro om igen.

Mac, der er baseret på åbne standarder fra UNIX-grundlaget og hele vejen op, passer direkte ind i dit eksisterende netværk og dine aktiver. Og det er den eneste computer, der gør miljøer med flere platforme praktiske. Faktisk er den i sig selv et miljø med flere platforme.

Mac'en er klar til din infrastruktur, når den leveres.

IT-administratorer kan være sikre på, at Mac'en kan integreres med eksisterende IP-baserede netværk og kan oprette forbindelse til eksisterende netværkstjenester leveret af Mac-, Windows- og Linux-servere, Mac OS X (og Mac OS X Server) Unix er POSIX-kompatible UNIX-operativsystemer, der udnytter BSD-sockets og en tidstestet TCP/IP-stak. Læs mere

Det er også klar til dit netværk.

Mac OS X kan konfigureres til automatisk at oprette forbindelse til dine trådløse netværk og netværk med kabler, så studerende og undervisere har forbindelse fra det øjeblik, de tænder computeren. Konfigurationer kan arkiveres, så mobile computerbrugere kan flytte fra en netværkslokalitet til en anden uden at skulle omkonfigurere deres computere. Derudover sikrer den indbyggede Bonjour-netværksteknologi (baseret på open source-protokollen Zeroconf), at Mac'en og andre Bonjour-klienter, printere og enheder finder hinanden automatisk. Mac OS X kan integreres med populære bibliotekstjenester via en tilbehørsarkitektur. Og understøttelse af Microsofts Active Directory er indbygget. Mac OS X leveres også med drivere til de fleste ydre enheder, uanset om de bruger USB, FireWire, Ethernet eller Bluetooth, så den virker med dit eksisterende udstyr lige fra starten.

Netværksforbindelse

Automatiske netværksforbindelser betyder også, at studerende med MacBook-computere kan flytte fra en netværkslokalitet til en anden, uden at de skal omkonfigurere deres computere. Det er nemt at anføre netværksindstillinger i Lokalitetsvalg. En studerende skal blot vælge en lokalitet, når den er blevet indstillet, hvorefter computeren skifter til den studerendes indstillinger.

iMac

Mac eller pc? Du behøver faktisk ikke at vælge.

Mac-brugere kan nemt åbne arkiver oprettet på en pc og omvendt. Men det er kun starten. For en ny Mac er faktisk to computere i en. Den kan ikke alene bruge alle de programmer, der er udviklet til Mac. Den kan også bruge Windows, Vista og Windows-programmer (sælges separat) ved originale hastigheder.

Med Boot Camp, der er indbygget i Mac OS X, kan brugere genstarte Mac'en fra enten Mac OS X eller Windows. Du kan også installere den gratis BootPicker-software, som sikrer, at studerende ganske enkelt kan vælge et operativsystem, når de logger ind, hvilket kan være utrolig praktisk ved brug i computerlokaler. Du kan endda lade brugere afvikle Mac OS X og Windows side om side vha. tredjepartssoftware, som f.eks. Parallels Desktop til Mac eller VMware Fusion (begge sælges separat). Uanset hvordan du gør det, leverer du alle funktionerne i en Mac sammen med muligheden for at bruge de pc-programmer, som medarbejderne eller de studerende har behov for.