Uddannelse

Vi supporterer vores produkter, og de personer, der bruger dem.

De support-og kursusmuligheder, der leveres med hver Mac, er næsten lige så fantastiske som selve Mac'en. Der er alle mulige former for hjælp at få på alle områder. Det eneste, du behøver at gøre, er at bestemme, hvad der er mest nyttigt for din institution. Og det kan vi også hjælpe dig med.

RTC (Regional Training Centres) bringer kreativitet ind i klasseværelset.

Regional Training Centre-programmet hjælper lærere med at gøre læringen levende med digital teknologi. Et nationalt netværk af Apple-godkendte Training Centres (RTC) underviser lærere og deres elever i brug af Apples pakker med software til fremstilling af digitalt indhold - iLife og iWork - og giver dem viden om, hvordan man kan gøre  lektioner levende med billeder, video og lyd. Find et center i nærheden

Certificering i Pro-programmer. AATCe-programmet.

Studerende og undervisere kan blive certificerede i alle Apple Pro-programmer, som er standardsoftware i kreative brancher, som f.eks. film-, tv-, musik- og fotobranchen. Det at være et Apple Authorised Training Centre for Education giver dig mulighed for at levere kurser i høj kvalitet og certificere dine studerende i programmer, der bruges af professionelle. AATCe-programmet giver studerende et forspring, når de konkurrerer om job, fordi arbejdsgivere ved, at de er bedre forberedt. Læs mere

Mac OS X-, Mac OS X Server- og tjenestecertificeringer.

Apple tilbyder kurser og certificeringer, der forbereder dine IT-medarbejdere til fejlsøgning i Mac OS X eller til at implementere et Mac OS X Server-baseret system. Systemadministratorer kan gå videre og lære at bruge bibliotekstjenester, anvendelse eller avanceret administration.

Dine medarbejdere kan bruge Apple Training Series-bøger til at læse til eksamen på egen hånd. De kan også tage kurser på et Apple Authorised Training Center eller arrangere, at en underviser kommer og instruerer dem på stedet.

Eller endnu bedre, din institution eller højere læreanstalt kan kvalificere sig til at blive Apple Authorised Training Centre for Education og levere kurser og certificering i Mac OS X og Mac OS X Server. Det giver dig mulighed for at tilbyde dine studerende den ekstra fordel, der er ved at opnå Apple Pro-certificeringsstatus, som er Apples egen slutbrugercertificering.

Et sted fyldt med svar.

Det er nemt at finde alle mulige oplysninger om Apple-produkter og -tjenester på Internet. Undervisere og studerende kan deltage i brugerdiskussioner, se trinvise øvelser, få svar på populære spørgsmål, hente håndbøger og se tekniske specifikationer til alt, hvad vi laver. Læs mere

MacBook

Al den tekniske support, som IT-afdelingen drømmer om.

Apples tekniske support bliver vurderet som branchens bedste år efter år. Alle vores produkter leveres med 90 dages gratis telefonsupport og et års garanti. De fleste institutioner har en AppleCare-plan, som udvider både garantien og den telefoniske support til tre år fra købsdatoen.

Vi tilbyder også førsteklasses programmer, der prioriterer adgang for IT-afdelingen til erfarne tekniske medarbejdere, som er specialiseret i at hjælpe vores uddannelses- og erhvervspartnere.

Med AppleCare Help Desk Support får to personer fra din IT-afdeling ubegrænset assistance med installering og brug af software, fejlsøgning af hardware og software og isolering af tekniske problemer. De kan også få grundlæggende hjælp med Mac OS X Server-administration og netværkskonfiguration.

Mac OS X Server-softwaresupport inkluderer help desk-dækning plus konsultation via telefon og e-post til alle problemer med serveradministration. Med tre niveauer kan du vælge et supportniveau, der passer til din institutions størrelse og IT-ressourcer. Det første niveau dækker op til 10 problemer. Det andet niveau dækker et ubegrænset antal problemer og giver adgang til en dedikeret teknisk kontaktperson. Det tredje niveau dækker flere lokaliteter og inkluderer gennemsyn på stedet samt et indledende møde med en Apple-tekniker.