"Vi bruger ikke bærbare computere, bare fordi de ser smarte ud – iBook bistår både klassen og mig i at opnå kvalitet i undervisningen såvel som varige resultater".— Hannes BeeckenKaiser-Friedrich-Ufer-skolen i Hamburg, Tyskland
Kaiser Friedrich Ufer-skolen i Hamburg, bedre kendt under kælenavnet "Kaifu", har brugt Apple-computere siden 1983. Skolen startede sine første Internetprojekter i 1992, og i 1996 blev den belønnet med titlen som 'Apple model school'. Mellem 2000 og 2002 deltog Kaifu i det globale "Media Schools Network", som blev startet af Bertelsmann-fonden. I 1999 startede skolen et projekt om 1-til-1-læring med Apples iBook-computere som led i et nationalt medieinitiativ. Allerede i dag får hele tre klasser undervisning med iBook.
Indledende problemstillinger:
Eleverne er sårbare, når de går hjem efter skole pga. de dyre og værdifulde iBook-computere.
"Der har ikke været en eneste episode af slagsen, der kunne have forbindelse til iBook-computerne."
Hvis eleverne skulle bære rundt på både deres bøger og deres iBook, kunne de få rygskader.
"Argumentet kom frem i 1999 og blev diskuteret i omkring et år. Vi reagerede omgående ved at stille et ekstra skab til rådighed, hvor eleverne kunne efterlade alle de bøger, de ikke ville få brug for hjemme. Klasseværelset er ligeledes udstyret med et stålskab, hvor iBook-computerne kan efterlades indtil næste dag, men eleverne har ikke rigtig brugt det. Argumentet har ikke været aktuelt siden år 2000, ikke engang de gange, vi har startet nye iBook-klasser."
Internet erstatter bøger i forbindelse med søgefunktioner, og derfor læser eleverne mindre, og deres læsefærdigheder vil forringes.
"Vi ser en hel ny rolle til bøgerne i det her. I klassen er bøger og læsning stadig populært, fordi skolebøgerne ud over at præsentere emnet i en kortfattet form, også bruges som opslagsbøger. De er skabt til læringssituationen, og de bruges som oplysningskilder under forberedelse af projekter. Faktisk oplyser eleverne, at de læser meget mere end elever i andre klasser. Alt dette kan tilskrives det projektarbejde, der er blevet gjort i klassen."
Eleverne vil gemme sig bag deres computere og holde op med at snakke med hinanden.
"Faktisk virker det helt omvendt. Niveauet og intensiteten i kommunikationen er meget højere end i klasser uden iBook-computere, og der er altid emner til debat. Eleverne er ansvarlige for deres eget arbejde, ligesom de involveres i undervisningsaktiviteter, hvilket fører til mere kommunikation. Og småsnakken i timerne er i de fleste tilfælde relateret til det emne, der diskuteres på det pågældende tidspunkt."
Eleverne glemmer, hvordan man skriver i hånden, og deres håndskrift vil blive dårligere.
"Selv jeg blev overrasket i dette tilfælde, men rent faktisk er det helt modsatte tilfældet. Efter fire år er elevernes skrivefærdigheder på et meget højere niveau end hos sammenlignelige klasser. Det kan højst sandsynligt tilskrives følgende årsager: Kriterier som layout og form er nøglefaktorer i arbejdet med computere og under fremlæggelser. Kravene til layout og disposition stiger, og derfor skal elevernes håndskrift kunne leve op til det. Og der er endnu et punkt at tage hensyn til: Efter omtrent et år aftager den indledende sensationsværdi ved iBook-computerne, og brugen af dem bliver mere rutinepræget. Eleverne vil herefter nøje overveje, om iBook eller blyant og papir vil være de mest effektive værktøjer i de enkelte tilfælde. Hvis de vælger det sidstnævnte, vil de vende tilbage til håndskrift og gøre projektet endnu bedre."
Når der er stavekontrol til rådighed, vil eleverne ikke længere være nødt til at tænke over retstavning.
"Igen er det omvendte tilfældet. Ved at bruge stavekontrollen kommer du til at tænke mere over staveproblemet og er aktivt med i processen med at finde den rigtige stavemåde, hvilket har en positiv effekt. Jeg er ikke den eneste, der har bemærket dette fænomen - der er videnskabelige undersøgelser, der beviser dette. Det vigtigste er ikke blot at godkende brugen af stavekontrollen, men også at forklare og vise, hvordan man bruger sådan et værktøj."
Eleverne har så travlt med at lære, hvordan man bruger softwaren, at der knapt er tid til at lære fagene. Derfor vil eleverne være bagud i forhold til kravene i læseplanen.
"De elever, der deltager i projektet, er nødt til at lære meget mere: Hvordan man bruger iBook-computeren, netværket og softwaren, metodikken i uafhængig læring, hvordan man præsenterer oplysninger såvel som fagområderne på læseplanen. Det er rigtigt, at de bliver nødt til at lære meget mere end deres kammerater, der ikke bruger iBook-computere, og det går op for dem efter et par år, men jeg tror, at det er rimeligt. I sidste ende er de stolte af sig selv, og hvad de har opnået."
Næste side: Interview med Hannes Beecken
|