Medicinsk billedbehandling til alle

Medicinsk billedbehandling er blevet en central del af næsten alle medicinske specialer, for inden for især lægevidenskaben er det sandt, at et billede siger mere end 1000 ord. Medicinske billeder giver studerende en ekstraordinær pædagogisk dimension. Men studerendes adgang til medicinske billeder har traditionelt været begrænset, fordi det nødvendige udstyr til udforskning af billederne - indtil for nylig - har været utilgængeligt. Men det er alt sammen fortid. Takket være OsiriX, som er et helt gratis Open Source-softwareprogram udviklet af en gruppe radiologer på Geneva University Hospital, er en Mac alt hvad der behøves til at begynde at udforske detaljer i DICOM-arkiver. En hvilken som helst Mac.

OsiriX inkluderer funktioner, som traditionelt kun findes i de mest avancerede DICOM-arbejdsstationer, f.eks. enhedsgengivelse, gengivelse på flere plan, projektion med maks. intensitet, overfladegengivelse, "thick slabs" og billedfusion. Men der er en stor forskel: Disse funktioner er perfekt integreret i den legendariske Macintosh-brugeroplevelse og udnytter fuldt ud Apples kerneteknologier. OsiriX kan afvikles på alle Mac-modeller fra Mac mini til Mac Pro og udnytter fuldt ud arkitekturen med flere processorer og kerner i både Intel- og PowerPC-baserede Mac'er. Med OsiriX og Mac-platformen er styrken ved digital billedbehandling nu tilgængelig for alle, fra den medicinstuderende til den mest krævende radiolog.

iChat, iPod, iLife, iWork og DICOM-standarden

Med et iSight -kamera indbygget i alle MacBook-, MacBook Pro- og iMac-modeller kan du starte en videochat eller deltage i en med ganske kort varsel. iChat-understøttelse er fuldt integreret i OsiriX og giver dig mulighed for at dele og diskutere medicinske billeder i realtid med Mac og pc-brugere overalt i verden.

OsiriX på en Mac Pro

iLife er en prisbelønnet programpakke, som følger med alle nye Mac-modeller og giver dig mulighed for at oprette fantastiske kommunikationsværktøjer med meget medieindhold som f.eks. fotografier, blogs, podcasts og videocasts, websider, videoer og dvd'er. Med OsiriX kan du eksportere billeder direkte til iPhoto og derefter publicere dem på internet med iWeb, oprette QuickTime-animationer og film til iMovie eller iDVD og automatisk publicere en DICOM-rapport i Pages, det fantastiske værktøj til oprettelse af dokumenter, som er en del af Apples iWork -produktivitetspakke.

MacBook Pro med OsiriX

MacBook Pro: Studer og arbejd overalt

MacBook Pro er perfekt til de studerendes livsstil. Studer overalt på universitetet, arbejd på farten eller endda på en klinik i sommerferien. Samme ydeevne, kraft og tilslutningsmuligheder som en skrivebordscomputer. Bare uden skrivebordet.