Nyheder i Final Cut Express 4
Apples kraftfulde pakke til filmfremstilling understøtter nu de nyeste AVCHD-kameraer, indeholder et åbent Timeline-format, leverer iMovie ’08-kompatibilitet og tilbyder avancerede effekter og filtre.
Indbygget AVCHD
Med Final Cut Express 4, der indeholder masser af kreative muligheder, kan du redigere optagelser i de mest populære formater - inklusive AVCHD*. Bare slut dit videokamera til din Mac, se eksempler på og vælg de AVCHD-klip, du vil importere, og begynd at redigere din video.
Åbent Timeline-format
Du behøver ikke bekymre dig om formater, billedhastighed eller konverteringer. Final Cut Express 4 indeholder et åbent Timeline-format, der nemt kan behandle DV- (NTSC og PAL) og HD-optagelser samtidig og i realtid. Bare anbring videoen på tidslinjen, og rediger løs.
Importer iMovie ’08-projekter
Med iMovie ’08 er det nemt og hurtigt at fremstille en fantastisk film. Hvis du vil give dit projekt et professionelt udseende, kan du bare eksportere det til Final Cut Express 4, hvor du kan redigere som en professionel.
* AVCHD-video kræver en Mac med en Intel-processor.
Avancerede FxPlug-effekter og -filtre
Giv dit projekt et biograflignende udseende vha. et bibliotek med overgange og filtre i professionel kvalitet, og eksperimenter med mere end 50 helt nye videoeffekter, inklusive Soft Focus, Vignette, Light Rays og Line Art.
Oversigt over Final Cut Express 4
Final Cut Express 4, der er din billet til mere avanceret videoredigering, indeholder et kraftfuldt værktøjssæt, der kan udvides, til en ny pris.
Importer video
Optag de mest populære formater - DV, HDV og AVCHD - fra dit videokamera. Eller eksporter projekter fra iMovie ’08 til den sidste redigering i Final Cut Express 4. Læs mere
Opret det perfekte miks
Brug flere lydspor, automatisk indstilling af lydstyrkeniveau, avancerede lydfiltre og den nye funktion Soft Normalize and Gain til nemt at opnå professionelle resultater. Læs mere
Rediger som en professionel
Miks forskellige videoformater i det nye åbne Timeline-format, og rediger dem i realtid vha. de samme præcisionsværktøjer, der findes i Final Cut Pro. Læs mere
Tilføj specielle titler med LiveType
Føj dynamisk animeret tekst til dine videoprojekter vha. LiveType med den eksklusive LiveFont-teknologi til animerede skrifter og et stort bibliotek med teksturer og effekter. Læs mere
Opret sammensætninger, og tilføj effekter
Du kan nemt oprette imponerende sammensætninger og forbedre video med avancerede overgange, filtre og effekter, inklusive et stort udvalg af FxPlug-tilbehør. Læs mere
Importere video
Med Final Cut Express 4 kan du redigere optagelser i så populære videoformater som DV, HDV og AVCHD. Eller eksporter dine iMovie ’08-projekter, og finpuds dem på professionel vis i Final Cut Express.
Nem DV- og HDV-optagelse
Det er nemt at overføre DV- og HDV-optagelser. Du skal bare slutte et videokamera til din Mac og holde øje med Capture-vinduet for at vælge, hvad du vil overføre. Se eksempler på fuld skærm på din primære eller sekundære skærm, når det passer dig. Final Cut Express understøtter både SD DV og HD 1080i og 720p HDV.
Arbejd med AVCHD
Nu kan du redigere video optaget med de mest populære AVCHD-enheder og bruge det nye Log and Transfer-værktøj til at åbne video, der er optaget til diske, hukommelseskort eller dvd'er*. Vælg de ønskede klip, og overfør dem derefter til Final Cut Express. Det har aldrig været nemmere at arbejde med smukt HD-indhold.
Importer projekter fra iMovie ’08
I iMovie ’08 kan du skimme klippene i dit bibliotek og hurtigt oprette en uredigeret version af dit videoprojekt. Det er nemt at eksportere det
til Final Cut Express, hvor du kan redigere yderligere - vælg blot Final Cut XML på Share-menuen. Åbn derefter dit projekt i Final Cut Express, og giv det den sidste finpudsning vha. det udvidede professionelle værktøjssæt.
* Understøttelse af dvd-baserede videokameraer kræver Mac OS X v10.5 Leopard eller en nyere version.
Redigering
Rediger som en professionel med Final Cut Express 4, miks forskellige videoformater i det nye åbne Timeline-format, og brug de samme værktøjer til præcisionsredigering som de professionelle filmskabere.
Rediger ved at trække og anbringe
Redigering i Final Cut Express 4 er en oplevelse i verdensklasse. Det er baseret på branchens førende redigeringsværktøjer fra Final Cut Pro 6, og det giver dig mulighed for at redigere på tidslinjen eller med det innovative værktøj Edit Overlay. Vælg fra et omfattende sæt redigeringsmuligheder, inklusive indsæt, overskriv, tilpas m.m. Du tilføjer klip blot ved at trække dem til tidslinjen. Og takket være den meget fleksible grænseflade kan du flytte gennem dine projekter uden problemer og fokusere på kreativitet og produktivitet.
Åbent Timeline-format
Du behøver ikke bekymre dig om formater, billedhastighed eller konverteringer. Final Cut Express 4 indeholder et åbent Timeline-format, der understøtter DV- (både NTSC og PAL) og HD-optagelse. Du kan endda redigere klip fra flere formater i realtid samtidig.
Tilpasning
Klar til mere avancerede redigeringsværktøjer? I Timeline-vinduet eller et dedikeret tilpasningsvindue kan du finpudse dine ændringer med funktionerne "ripple", "roll", "slip", "slide", "extend" og "shorten". Med disse professionelle tilpasningsværktøjer kombineret med principperne bag trepunktsredigering kan du eksperimentere med komplekse variationer og ændringer. Det inkluderer "L cuts", hvor lyd og video starter på forskellige tidspunkter.
Sammensætning og effekter
Tryllebind dit publikum med video med flere lag med spektakulære filtre og effekter. Du kan nemt oprette dem i Final Cut Express og samtidig vælge mellem en stor mængde FxPlug-tilbehørseffekter.
Dynamic RT
Dynamic RT sikrer afspilning af multistream-effekter i realtid. Løbende justering af billedkvalitet og -hastighed optimerer afspilning
og skalerer ydeevnen, når processorkraften øges. Det betyder, at du kan se HD-video med flere lag i realtid - uden at vente på, at eksemplerne bliver gengivet.
Flere lag
Med sammensætning - teknikken bag lagdeling af flere videospor til oprettelse af visuelle effekter - kan du give dine videoprojekter et udpræget kvalitetspræg. De overlegne sammensætningsfunktioner i Final Cut Express sikrer, at du kan oprette alt fra enkle titel-overlay og avancerede multistream-videomontager til smukke billede-i-billede- eller side-om-side-videoeffekter.
FxPlug-tilbehør
Med Final Cut Express følger mere end 200 overgange, filtre og effekter. Og da det understøtter FxPlug - den samme tilbehørsarkitektur, der bruges i Final Cut Studio - har du mange flere tilbehør at vælge mellem.
Klippunkter
Nyd komplet kreativ kontrol med effekter, overgange og bevægelsesparametre vha. de justerbare mærker til klippunkter i Final Cut Express. Brug klippunkter til at redigere en effekt, hvorefter du kan arkivere ændringen som en favorit til brug i andre projekter.
Lyd
Opret det perfekte miks til dit næste projekt med flere lydspor, automatisk justering af lydstyrkeniveauer ved klippunkter, avancerede lydfiltre og den nye funktion Soft Normalize and Gain, der sikrer mere kontrol med lyden.
Miks lyd på flere spor
Udnyt de fleksible værktøjer, der er indbygget i Final Cut Express, til at mikse op til 99 lydspor vha. panoreringer, lydniveauer og tre-bånds-equalizer. Indstil klippunkter på hvert lydspor, og juster indstillinger til lydniveau og panorering for hele klippets længde. Importer musik fra GarageBand, kombiner den med lydeffekter og kommentatorstemme, og opret et lydmiks med flere spor.
Juster med lydfiltre
Du kan forbedre din lyd yderligere med inkluderede Audio Unit-filtre som Reverb, EQ, Echo og Delay. Den nye Soft Normalize and Gain-funktion analyserer lydklip og indstiller automatisk det maksimale lydniveau for klip uden at forvrænge lyden. Du kan endda justere lydfiltre i realtid, lytte til dit arbejde undervejs og redigere det, mens du afspiller sporene.
Tilføj en kommentatorstemme
Arbejder du på en dokumentar? Du kan nemt opnå professionelle resultater ved at bruge værktøjet Voice Over til at optage fortællerstemmen. Med Final Cut Express kan du oprette "quick scratch"-spor eller tilføje et spor med kommentatorstemme, mens videoen afspilles. Foruden at tilbyde en nedtællingsfunktion kan det nye Voice Over-værktøj optage "før start" og "efter stop" og på den måde oprette "håndtag" til den optagne lyd.
Oprettelse af titler med LiveType
Føj dramatisk animeret tekst til dit næste Final Cut Express-projekt vha. LiveType. Det indeholder den eksklusive animerede LiveFont-teknologi og et omfattende bibliotek med teksturer og effekter.
Effekter, der kan tilpasses
Med hundredvis af forindstillede animationer og teksteffekter kan du oprette iøjnefaldende animerede titler på rekordtid. Brug dem, som de er, tilpas dem med udtoning, zoom og bevægelse, eller udvikl dine egne. Det er nemt - og sjovt. Når du opnår det ønskede resultat, kan du arkivere de nye teksteffekter til brug i andre projekter.
LiveFonts
LiveType 2 inkluderer en banebrydende skriftteknologi: LiveFonts. LiveFonts, der kun fås til Mac, hjælper dig med hurtigt og nemt at oprette spektakulære teksteffekter. LiveType leveres med et stort udvalg af LiveFonts-skrifter, og du kan tilføje flere professionelt animerede LiveFonts-skrifter fra tredjeparter.
Afgiftsfrit indhold
LiveType leveres med mere end 50 teksturer og objekter med animation i fjernsynskvalitet - helt afgiftsfrit. De er så nemme at bruge, at selv folk uden erfaring med animation kan oprette avancerede titler. Dit arbejde ser helt professionelt ud, og du kan gøre det selv. Uden at sprænge dit filmbudget.
Timing er alt
Med kraftfulde timing-funktioner kan du kontrollere alle aspekter af animation. Ved at behandle hvert tegn i et ord som et separat lag giver LiveType dig kreativ frihed til at animere enkelte bogstaver og ikke kun hele tekstblokke.