Compressor

Compressor 4. Avanceret kodning gjort simpel.

Specielle outputindstillinger. Distribueret kodning. Og et komplet udvalg af leveringsfunktioner.
Compressor eksporterer projekter fra Final Cut Pro effektivt og fleksibelt.
Hent det fra Mac App Store til kun 299 kr.

Nyt i Compressor

Compressor indeholder nye funktioner, der gør det hurtigt og nemt at tilpasse de indbyggede eksportindstillinger i Final Cut Pro X – eller lave helt nye leveringsindstillinger.

Speciel eksport til Final Cut Pro

Hvis du vil lave specielle eksportindstillinger, skal du sende dit Final Cut Pro-projekt direkte til Compressor og vælge mellem en lang række codecs, størrelser, billedfrekvenser og andre parametre. Gem de tilpassede eller nye indstillinger, hvorefter de med det samme vises på menuen med Compressor-indstillinger i Final Cut Pro. Du kan dele disse indstillinger med andre Final Cut Pro X-klippere, selvom Compressor ikke er installeret på deres arbejdsstationer

Indbygget distribueret kodning

Distribueret kodning bruger tilgængelig kapacitet i andre kerner og andre computere til at øge kodningshastigheden. Nu kan du anføre computere som knudepunkter til kodning uden at skulle åbne yderligere programmer. Du kommer i gang ved at installere Compressor på din egen Mac eller en anden Mac på netværket og gemme den som knudepunkt til distribueret kodning.

Understøttelse af direkte HTTP-streaming

Compressor understøtter nu direkte HTTP-streaming med nye eksportindstillinger, som sikrer, at du kan kode dine medier i et enkelt trin til streaming af afspilning fra internettet på Apple-enheder og Mac-computere. Alle de filer, du skal bruge, vises i en mappe, der er klar til overførsel til dit website.

Strømlinet bibliotek med indstillinger

Find de prækonfigurerede indstillinger, du har brug for, med nogle få klik. Vælg mellem mapper, inklusive Apple Devices, Disc Burning, HTTP Live Streaming m.m. Standardiserede mærker og beskrivelser sikrer, at du med et enkelt blik finder den indstilling, du skal bruge.

Tidsbesparende arbejdsgang til kodning

Det er nemmere end nogensinde at tilpasse og dele outputindstillinger i Final Cut Pro – eller lave helt originale indstillinger til specielt kodningsarbejde.

Indstillinger, der kan tilpasses, i Final Cut Pro

Final Cut Pro giver dig adgang til det komplette bibliotek med eksportindstillinger, der er tilgængeligt i Compressor. Tilpas alle indstillinger bare ved at åbne dem i Compressor. Når du har lavet ændringer i indstillingen, skal du gemme den og derefter åbne den i Final Cut Pro via Compressor-indstillingsmenuen.

Dele Final Cut Pro 5-eksportindstillinger

Uanset om du tilpasser en eksisterende Compressor-indstilling i Final Cut Pro eller opretter en helt ny indstilling, kan du dele disse resultater med andre Final Cut Pro X-klippere, selvom Compressor ikke er installeret på deres arbejdsstationer. Send dem bare et lille indstillingsfil, og bed dem om at kopiere det til den korrekte mappe.

Intuitiv grænseflade

Du kan roligt eksperimentere med kodningsmuligheder. Det dynamiske eksempelvindue viser resultater i realtid, når du forbereder dine optagelser til kodning. Spol gennem video med nøjagtige kontrolmuligheder til tidskode, tilpas medier, og se med det samme, hvordan effekterne og filtrene vil se ud, når du bruger dem på din lyd og video.

Effektiv arbejdsgang

Undgå at skulle gentage arbejdsgange med en lang række tidsbesparende funktioner, indbygget i Compressor. Lav hurtigt batch-processer, der strømliner kodning af et stort antal filer. Genbrug en batch ved at trække den fra historievinduet. Du kan gøre det nemt ved at lave separate små kodningsprogrammer på skrivebordet, som du kan trække og anbringe filer til.

Batch-skabeloner

Med batch-skabeloner kan du kombinere en eksisterende kodningsindstilling med en jobhandling, der automatiserer opgaver som f.eks. afsendelse af emails, flytning eller kopiering af filer eller udførelse af en speciel instruks. Spar tid på gentagne efterbehandlingsopgaver ved at oprette specielle batch-skabeloner i Compressor.

Strømlinet bibliotek med indstillinger

Biblioteket med prækonfigurerede kodningsindstillinger i Compressor er nu organiseret i en forenklet mappestruktur. Mærker og beskrivelser gør det nemt at finde nøjagtig den indstilling, du skal bruge til dit projekt. Føj dine egne indstillinger til mappen Custom, og organiser dem i mapper, som du opretter.

Understøttelse af branchens standardformater

Med understøttelse af en lang række populære enhedsformater samt professionelle video- og lydformater udvider Compressor de kodningsmuligheder, der er indbygget i Final Cut Pro.

Kodning af video til enheder og diske

Compressor inkluderer en række prækonfigurerede indstillinger, der gør det nemt at levere indhold, der er formateret til populære enheder – inklusive H.264-forindstillinger til Apple-enheder. Vælg mellem et sæt af menuskabeloner til oprettelse af Blu-ray-standarddiske eller dvd'er.* Føj kapitelmærker til diske eller til podcasts, der distribueres på iPad, iPhone, iPod og Apple TV. Du kan endda overføre dine filer direkte til internettet.

Understøttelse af billedsekvenser

Importer Targa-, DPX-, TIFF-, PSD- ogr PNG-billedsekvenser, og kod dem med en Compressor-indstilling. Du kan endda inkludere et lydspor, når du koder.

Understøttelse af bredt format

Indstil hurtigt kodningsjob til en lang række af branchens standardformater, inklusive MPEG-2, H.264 og QuickTime. Eller kod til ProRes, og få en smuk kvalitet i forbavsende små filstørrelser. Hvis du koder filer til direkte HTTP-streaming, leverer Compressor alle de filer, du skal bruge, i en enkelt mappe, der er klargjort til brug på internettet. Du kan også bruge Compressor til konvertering af surround-sound-stammer til Dolby Digital Professional AC-3 til DVD-projekter.

Avancerede kodningsmuligheder

Brug de avancerede funktioner i Compressor til at føje closed caption-arkiver til MPEG- og QuickTime-filer. Du kan også føje metadata, f.eks. nøgleord, oplysninger om ophavsret og noter, til filer, når du koder dem.

*Blu-ray-optager kræves til brænding af Blu-ray-diske.

Formatkonvertering i høj kvalitet

Compressor bruger en optisk flow-proces til oprettelse af formater og standardkonverteringer i formidabel kvalitet. Brug Compressor til effektiv konvertering eller ændring af timing på en lang række klip.

Format- og standardkonvertering

Konverter en fil fra dens kildeformat til et andet format – konverter f.eks. fra NTSC til PAL, SD til HD eller progressiv til interlaced video. Eller vælg Reverse Telecine for at konvertere 29,97 bps video til 23,98 bps. Compressor bruger en avanceret optisk flow-analyse til oprettelse af formater og standardkonverteringer i formidabel billedkvalitet.

Ændring af videotiming

Øg eller sænk hastigheden på video, eller justér billedhastigheden for at få varigheden til at passe til en specifik afspilningstid. Compressor fremstiller førsteklasses effekter med ændret timing, komplette med automatisk justering af lydens tonehøjde.

Dynamiske billedfiltre

Vælg mellem et sæt praktiske billedfiltre for at tilpasse og rydde op i dit indhold, mens du koder. Tilføj nemt en tidskode eller animerede vandmærker, som er ideelle til identifikation af dit arbejde. Eller ret hurtigt videoproblemer med filtre til farvekorrigering, støjreduktion, lysstyrke og kontrast – uden at forlade Compressor.

Distribueret kodning

Med Apple Qmaster-funktioner, der nu er indbygget i Compressor, kan du hurtigt bruge tilgængelige kerner i din Mac – samt andre Mac-computere på dit netværk – til at øge hastigheden på kodningsjob.

Indbyggede Apple Qmaster-funktioner

Funktioner til distribueret kodning fra Apple Qmaster er nu indbygget i Compressor – der er ikke brug for et separat program. Du skal bare installere Compressor på en Mac på dit netværk, og slå den til som en klynge til distribueret kodning

QuickCluster

Kod job uden dedikeret hardware med prækonfigurerede grupper af Mac-computere på dit netværk. QuickCluster indstiller klynger af kodningsknudepunkter baseret på tilgængeligheden af anførte computere. Det kan endda bruge ledige processorkerner på en enkelt computer og gøre computere med flere kerner til kodningsfarme.