En fantastiske ny tidslinje. Dynamisk organisering af medier, så du undgår problemer med at finde klip. Og får lynhurtig ydeevne.
Final Cut Pro er genopbygget helt fra grunden for at opfylde behovene hos kreative klippere i dag og bryder med de restriktioner, der er i gammeldags tidslinjespor. Med den nye dynamiske redigeringsgrænseflade kan du roligt eksperimentere og samtidig arbejde utrolig hurtigt og præcist.
Final Cut-galleriet
Se videoen om denmagnetiske tidslinje
Magnetisk tidslinje
Pludselig falder alt på plads.
Med en visuel enkelhed, der afslører effektive professionelle værktøjer, når du har brug for dem, tilbyder den magnetiske tidslinje i Final Cut Pro en utrolig flydende og fleksibel måde at arbejde på. Det er nemt at samle billeder, fordi klip “magnetisk” lukker uønskede sorte huller på tidslinjen. På samme måde flytter klip sig for at undgå sammenstød mellem klip og synkroniseringsproblemer, så du kan koncentrere dig om at få historie til at flyde. Interaktiv animation viser dig nøjagtigt, hvad der sker på tidslinjen, mens du arbejder, så du nemt kan afprøve nye ideer.
Final Cut-galleriet
Klipforbindelser
Hold det samlet.
Klipforbindelser er en nem måde at anbringe klip som B-rulle, lydeffekter og musik på tidslinjen, så de alle flytter sammen, når du laver ændringer – selv i de mest komplekse projekter. Final Cut Pro opretter automatisk en klipforbindelse, når du trækker et sekundært element til tidslinjen.
Når du laver en hurtig samling eller en nøjagtig tilpasning, kan du gøre det med ro i sindet, for du ved, at klipforbindelser holder det hele samlet. Det er især nemt at omorganisere din historie, mens du arbejder, fordi du kan flytte en specifik del af dit projekt meget enkelt. Tydelige visuelle forbindelser gør det nemt at overlevere et projekt til en anden klipper eller at genoptage klippearbejdet på et senere tidspunkt.
Final Cut-galleriet
Sammensatte klip
Vink farvel til rodet på skrivebordet.
Med sammensatte klip kan du gruppere et komplekst sæt elementer og samle dem til et enkelt klip. Det fjerner rod fra tidslinjen og laver en forenklet version af segmentet, som er nemt at flytte eller dublere. Genbrug et sammensat klip i andre projekter – f.eks. til et unikt lysdesign med lagdelte lydeffekter. Eller brug et sammensat klip til at føje en effekt til flere billeder med at klik. Du kan altid gå ind i et sammensat klip eller udvide det og lave ændringer i individuelle elementer.
Final Cut-galleriet
Integreret præcisionsværktøj
Gør tempoet perfekt.
Direkte på tidslinjen.
Den magnetiske tidslinje forbedrer de traditionelle måder at tilpasse på, inklusive redigeringer med vandløb, rulle, slip og skub. Hvis du har brug for ekstra kontrol, kan du dobbeltklikke på en ændring for at åbne præcisionsværktøjet og lave tilpasning direkte på tidslinjen. Præcisionsværktøjet udvider oversigten over redigeringspunkterne, så du kan se både brugte og ubrugte dele af dine klip. Derefter kan du skimme hele klip og justere redigeringspunkter med et klik.
Se videoen om det
integrerede
præcisionsværktøj
Final Cut-galleriet
Prøver
Det har aldrig været nemmere at vælge den perfekte optagelse.
Med den enestående prøvefunktion kan du samle flere forskellige optagelser på ét sted på tidslinjen og hurtigt gennemgå dem i kontekst. Afprøv forskellige B-rulleoptagelser, forskellige læsninger af de samme linjer, forskellige farvegradueringer til en optagelse eller forskellige effekter. Eller brug prøver til at lave forskellige versioner af dit projekt til forskellige leveringsmuligheder og -steder. Det er nemt at lave en prøve – du skal bare trække optagelser af en hvilken som helst længde til det samme sted på tidslinjen og vælge “Add to Audition”. Mens du prøver forskellige optagelser, holder den magnetiske tidslinje alt synkroniseret.
Se videoen omprøverorganisation af
medier
Videoklippere skal i dag forholde sig til flere formater og optagelser end nogensinde før. Med Final Cut Pro X kan du med lethed håndtere det hele, og programmet tilbyder nye dynamiske måder at organisere medier på og finde nøjagtig de klip, du skal bruge.
Final Cut-galleriet
SeFinal Cut-galleriet
Automatisk indholdsanalyse
Lad dine medier organisere sig selv.
Når du skal klargøre dine medier, øger Final Cut Pro hastigheden drastisk ved at analysere dit kildemateriale i baggrunden, mens du redigerer. Automatisk indholdsanalyse scanner dine optagelser og opretter metadata baseret på den måde, som klippere kan lide at arbejde på – med udsnitsbaserede koder til medieattributter, kameradata, optagelsestype og om optagelsen indeholder en person, to personer eller en gruppe. Brug disse koder til at sortere, filtrere og søge i dine klip.
Indstil automatisk indholdsanalyse til at blive vist under import, eller analyser klip senere, hvis du foretrækker det. Automatisk indholdsanalyse udfører også processorkrævende analyser i god tid til funktioner som billedstabilisering, afhjælpning af forvrængning pga. rullende lukker, farvebalance og reparation af typiske lydproblemer. Derefter kan du bruge disse funktioner i realtid, mens du redigerer.
Final Cut-galleriet
Nøgleord baseret på udsnit
Sortér, filtrér og søg.
På dine egne betingelser.
Du kan gøre søgninger endnu mere præcise, hvis du opretter dine egne nøgleord og tildeler dem til klipudsnit. Muligheden for nemt at skimme klip samt tastaturgenveje sikrer, at du kan arbejde hurtigt. Listeoversigten viser metadataene til et klip, når du skimmer for at tilføje nye nøgleord. Eller brug filmstrimmelen til at se dine optagelser med det samme uden at skulle bladre gennem obskure klipnavne.
Brug de udsnitsbaserede nøgleord i kombination med metadata fra den automatiske indholdsanalyse til at finde alle optagelser med nogle få tryk på tastaturet – en stor forbedring i forhold til de gammeldags statiske beholdere.
Final Cut-galleriet
Smarte samlinger
Søg løs uden besvær.
Indstil smarte samlinger til at organisere klip på forskellige måder uden at flytte eller kopiere filer. Lav en søgning med en kombination af metadata og nøgleord, og gem den derefter som en smart samling. Final Cut Pro føjer automatisk nye emner til en smart samling, når den finder et resultat med de felter, du har valgt.
Automatisk indholdsanalyse opretter smarte samlinger med nøgleattributter som f.eks. optagelsestype eller antallet af personer i optagelsen. Du kan også anføre favoritoptagelser og afviste optagelser og inkludere disse kriterier, når du sorterer, filtrerer, søger og opretter smarte samlinger.
Final Cut-galleriet
Direkte adgang til indholdsbiblioteker
Træk og anbring billeder, film, musik
m.m.
Med indbyggede indholdsbrowsere kan du se eksempler på og søge efter fotografier, musik og lydeffekter uden at forlade Final Cut Pro. Du kan nemt få adgang til visuelt indhold via fotobrowseren, som inkluderer dine iPhoto- og Aperture-biblioteker. Final Cut Pro understøtter MP3- og AAC-filer, så du kan bruge iTunes som dit indbyggede musikbibliotek. Final Cut Pro tilbyder også mere end 1300 afgiftsfri lydeffekter via en gratis softwareopdatering samt en række generatorer – inklusive grafikbaggrunde og teksturer – til finpudsning af dine projekter. Når du finder det indhold, du søger efter, skal du bare trække og anbringe det direkte til tidslinjen
Final Cut Pro, der er designet til at bruge hver eneste bit kraft i Mac OS X og Mac-computere
med flere kerner, fungerer ved rasende hastigheder og med overlegen kvalitet.
64 bit arkitektur
Arbejd med større projekter, større billedstørrelser, flere billeder i RAM og effekter med flere lag.
Uafhængig af opløsning
Rediger fleksibelt med understøttelse af billedstørrelser fra SD til 4 K.
Cocoa-grundlag
Se dynamisk feedback i en meget responsiv grænseflade.
GPU-udnyttelse
Lav komplekse effekter med større opløsninger, som kan afspilles i realtid.
Grand Central Dispatch
Spar tid med hurtigere behandling via brug af alle CPU-kerner.
Behandling i baggrunden
Undgå afbrydelser i redigeringen, mens du gengiver, koder og flytter medier.
ColorSync-administreret
farveproces
Du kan være sikker på ensartede farver på tværs af Final Cut Pro, Motion, Compressor og QuickTime.
Fælles teknologi til behandling
Du kan behandle med ensartet ydeevne og fremragende kvalitet på tværs af Final Cut Pro, Motion og Compressor.
Gengivelse i høj kvalitet
Vha. Shared Render Engine kan du lave sløringer, skalering og lyseffekter i et farveområde med flydende kommaberegning og lineært lys – de samme kvaliteter, som findes i avancerede programmer til sammensætning.



