Føje en RSS-feed til Mail

I Leopard, som er den bedste version af Mac OS X nogensinde, indeholder det alsidige program Mail en genial ny funktion. På grund af den indbyggede understøttelse af RSS kan du læse de RSS-feeds, som du abonnerer på. Det betyder, at du kan bruge det samme program til at læse både e-post og dine foretrukne RSS-feeds.

Lad os forestille os, at du besøger Apples Sidste nyt-side hele tiden og derfor gerne vil underrettes, når der bliver publiceret en ny artikel på siden. Dette kan du opnå ved at

  1. starte Safari og åbne siden Sidste nyt..
  2. Derefter klikker du på RSS-symbolet i adresselinjen, hvorefter browservinduet skifter til at vise Sidste nyt som en række korte RSS-feeds.
  3. Klik på knappen øverst på siden, ligesom hvis du skulle oprette et bogmærke for denne side.
  1. På det ark, der ruller ned, skal du vælge afkrydsningsfeltet ved siden af Mail; klik dernæst på knappen Tilføj.
  2. I oversigten over postkasser opretter Mail automatisk en ny mappe til alle dine RSS-feeds og føjer Apples Sidste nyt-feeds til denne mappe.

Du gennemser dine feeds ved at klikke på Apples Sidste nyt. Mail viser nu overskrifterne på alle artiklerne i beskedvinduet. Klik på en hvilken som helst overskrift for at få hele artiklen vist. Du besøger kilden til Sidste nyt-artiklen ved at klikke på henvisningen Læs mere. Mail åbner (eller skifter til) Safari og viser siden.