Sikkerhedskopiere din musik, dine fotografier og dine dokumenter

Time Machine er et fantastisk værktøj til sikkerhedskopiering, som følger med Mac OS X Leopard. Du bruger Time Machine ved at slutte en ekstern harddisk til computeren. Første gang du slutter den til din Mac, viser Leopard en dialog, der spørger, om du ønsker at bruge den som placering for sikkerhedskopier. Hvis dialogen ikke vises, skal du ikke være urolig:

  1. Vælg Systemindstillinger på Apple-menuen.
  2. Klik på Time Machine-symbolet.
  3. Klik på Vælg disk til sikkerhedskopier.

Time Machine åbnes, skifter billedet for din sikkerhedskopieringsdisk og viser, hvornår den næste sikkerhedskopiering (i dette tilfælde den første) bliver afviklet. Du opnår de bedste resultater ved at benytte et drev, der er mindst lige så stort som startdrevet på din Mac. Hvis din interne harddisk har en kapacitet på op til 250 GB data, bør dit Time Machine-drev være på mindst 250 GB. Og det er en god idé ikke at lagre andre data på dit Time Machine-drev. På den måde maksimerer du den mængde plads, du har til rådighed til sikkerhedskopier.