Med Mac OS X er det ingen sag at få overblik over, hvad der befinder sig på skrivebordet, når du har mange vinduer åbne. Exposé, kaldes funktionen, og sådan bruger du den.
Tryk på F9, hvorefter Exposé øjeblikkelig opretter miniaturebilleder af de åbne vinduer og viser dem på skærmen. Klik på det ønskede vindue. Exposé viser det i forgrunden og skifter automatisk til det pågældende program.
Du kan trykke på F10 for at oprette miniaturebilleder af de åbne vinduer med de aktuelle programmer. Eller på F11 for at flytte alle åbne vinduer til siden, så du kan se arkiverne på skrivebordet.