iBooks.

Find noget godt læsestof.
Uanset hvor du er.

Bliv belæst med iBooks og alle dets nyeste funktioner. iBooks følger automatisk med på din iOS-enhed med iOS 9 og din Mac med OS X Yosemite eller nyere. Det er nemt at fylde biblioteket på din iPad, iPhone, iPod touch eller Mac med alt fra klassikere til de nyeste bestsellere. Og uanset om du er ude eller hjemme, har du altid dine favoritter inden for rækkevidde.

Du kan meget mere med ord.

At læse på en iPad, iPhone, iPod touch eller Mac er umiddelbart ligesom at læse en almindelig bog. Men når du prøver det, vil du opdage, at du kan endnu mere. Du kan bladre ved at swipe med en finger på din iOS-enhed eller swipe med to fingre på pegefeltet på din Mac. Læs en side ad gangen, eller vend din iPad om på siden, og se to sider på en gang. Læs på fuld skærm uden forstyrrende elementer, eller indstil skærmen til hvid skrift på sort baggrund. Du kan endda ændre udseendet på de fleste bøger ved at ændre tekststørrelse og skrifttype. Og du kan åbne lige så mange bøger, du vil, når du læser på en Mac.

Har du hørt nogle gode bøger for nylig?

Lydbøger er det helt rigtige, når du vil have en historie læst højt. I OS X finder du dem i iTunes. I iOS 9 kan du købe og afspille lydbøger direkte i iBooks. De bliver vist i dit bibliotek ligesom dine andre bøger, og takket være den helt nye brugergrænseflade er det lige så intuitivt at høre en bog, som det er at læse den. Du kan også tage dine bøger med i bilen ved at trykke på symbolet for lydbøger på din CarPlay-touchskærm. Med iBooks til iOS kan du få alle de gode historier på flere forskellige måder.

Få lidt mere styr på dine bøger med Serier.

Se dine bøger ud fra titel, forfatter, kategori eller serie. Eller gennemse hele dit bibliotek under 'Alle bøger'. Hvis du har flere bøger fra samme serie, grupperer iBooks dem automatisk. Tryk på serien, og den foldes ud. Du kan se, hvilke bøger du allerede har, og de næste, der kommer. Når du er klar til at læse den næste bog i serien, kan du købe den direkte fra dit bibliotek.1

iBooks og iCloud.

iCloud opbevarer de ting, du holder af, f.eks. musik, billeder og kontakter, og gør dem tilgængelige fra din iPad, iPhone, iPod touch eller Mac.2 iCloud opbevarer endda dine bøger.3 Og det spiller ingen rolle, hvilken enhed du køber dem fra, for alle de bøger, du har købt, vises i dit bibliotek. Hvis du vil have bogen ned på din enhed, trykker du bare for at hente den. Du kan altså læse en af dine favoritter på iPhone på vej til arbejde, tage et par kapitler i samme bog på din Mac lidt senere og fortsætte, hvor du slap, på din iPad ved sengetid.

Læs mere om iCloud

Automatisk natbelysning.

Hvis du læser på din iPad eller iPhone i dårlig belysning, skifter iBooks til iOS automatisk til hvid tekst på sort baggrund. Når belysningen bliver bedre, skifter iBooks automatisk tilbage igen.4

Alt det fremhævede. Og alle noterne.

Brug fingeren til at fremhæve vigtig tekst, når du læser en bog på din iOS-enhed eller Mac. Du skal bare swipe over det valgte stykke tekst (på pegefeltet på Mac), og så bliver det fremhævet. Når du trykker på et fremhævet afsnit, får du en række muligheder. Skift farve, skift til understreget, eller tilføj hurtigt en note. Skift derefter til noteoversigt for at se alle dine noter og markeringer på ét sted, så det er nemt at søge efter eller gå tilbage til markerede sektioner i bogen. Når du tager noter eller markerer afsnit, overfører iCloud dem automatisk til alle dine enheder. Og iCloud husker endda, hvilken side du er nået til, så du altid kan fortsætte, hvor du slap.2

Nu kan du lægge PDF'er i dit bibliotek.

Ud over at samle alle dine bøger på ét sted opbevarer iBooks også dine PDF-dokumenter. Brugerhåndbøger, tilbud eller projektplaner – sæt dem i dit iBooks-bibliotek, så du nemt kan finde dem. Når andre mailer dig en PDF, kan du gemme den i iBooks. Gå derefter til dit bibliotek, og tryk for at åbne den.

Multi-Touch-bøger til iPad, iPhone og Mac.

Oplev de mest fantastiske bøger, du nogensinde har læst. Bøger, der udnytter alt det, du kan på din iPad, iPhone eller Mac. De har Multi-Touch-funktioner, lyd, video og meget mere. Og med Multi-Touch-bøger er du ikke længere begrænset til flade billeder på papir. Swipe igennem et billedgalleri, brug en finger til at rotere et 3D-objekt, oplev levende animationer, eller lyt til lydsporet med kommentarer. Du kan finde Multi-Touch-bøger og iBooks-lærebøger i iBooks Store. Søg i kategorier som f.eks. mad og madlavning, kunst og underholdning, rejser med mere. Hver bog er noget helt nyt og anderledes, og du vil sikkert have svært ved at lægge dem fra dig igen.

Læs mere om iBooks Author

Køb i iBooks.

iBooks Store har over 2,5 millioner bøger, og der kommer stadig flere til.5 Mange af dem er gratis. Se udvalgte bøger i iBooks, og hvilke bøger der er på bestsellerlisten i New York Times, eller find bøger efter titel, forfatter, genre eller samling. Find en bog, du synes om, og tryk på den for at få flere oplysninger, læse anmeldelser eller læse et gratis uddrag. Når du køber en bog, hentes den til dit bibliotek med det samme. God læselyst.

Virker med iCloud

Ud med den gamle udgave. Ind med den nye.

Bøger – især lærebøger – opdateres af rigtig mange grunde. Heldigvis understøtter iBooks bogopdateringer. Det betyder, at iBooks fortæller dig, når en bog, du har købt, genudgives med nyt eller ekstra indhold. Du kan hente den opdaterede version gratis, og den erstatter automatisk den ældre kopi i dit bibliotek.