iLife

Nyt

iPhoto ’09

Nyheder i iPhoto

Se rundturen

Ansigter

Organiser fotografier efter de personer, der er med på dem.

Steder

Organiser og udforsk fotografier efter lokalitet.

Lysbilledshow med temaer

Vis dine fotografier på skærmen.

Deling via Internet

Publicer direkte til Facebook og Flickr.

Forbedret redigering

Brug de nye og forbedrede værktøjer.

Landkort

Illustrer din rejse.


Ansigter

Personer er tit de vigtigste fotomotiver. Men det er svært at finde alle fotografierne af din far eller af børnebørnene uden at skulle blade gennem hele biblioteket. Derfor introducerer iPhoto ’09 Ansigter: En ny funktion, som automatisk finder og endda genkender ansigter i dine fotografier. Først scanner iPhoto biblioteket for at finde fotografier af personer. Derefter sammenligner det de ansigter, der ligner den samme person. På den måde er det nemt at føje navne til dine fotografier. Og du får hjælp til at finde de personer, du leder efter – selv i de største fotobiblioteker.

Sæt navn på et ansigt i nogle få fotografier, hvorefter iPhoto foreslår et sæt mulige navne, som du kan bekræfte med et klik. iPhoto bruger derefter oplysningerne til at gennemsøge biblioteket og finde endnu flere muligheder. Og hvis iPhoto ikke genkender et ansigt, er det nemt at føje navne til fotografierne manuelt.

Når du har tilføjet navne, kan du klikke på Ansigter for at se en opslagstavle med et snapshot af de personer, du har føjet navne til. Klik på et snapshot for at se alle de bekræftede og mulige fotografier af den pågældende person. Skim et snapshot for at se eksempler på flere fotografier, og vælg et nyt som nøglefotografiet. Vend et snapshot om for at tilføje personens efternavn og Facebook-id.

Ansigter giver dig også mulighed for at oprette smarte album baseret på personer, så du nemt kan holde dig ajour med billeder af familie og venner. Træk et eller flere snapshot til kildelisten, hvorefter iPhoto opretter et smart album, som automatisk opdateres, hver gang du tilføjer navne og bekræfter fotografier af de pågældende personer.

Organiser fotografier efter personer

Nu kan du finde fotografier af personer i dit iPhoto-bibliotek vha. Ansigter.

Se galleri

Find ud af, hvordan du organiserer vha. Ansigter

Steder

Når du kommer hjem efter en rejse, kan du dele rejseoplevelserne med alle. iPhoto hjælper dig med at udforske dine rejsefotografier med en ny funktion, der hedder Steder. Denne funktion bruger data fra kameraer med GPS-funktion eller kameraet i iPhone til at kategorisere fotografier efter lokalitet og til at konvertere GPS-koordinater til almindelige, brugervenlige navne. Så uden at du skal anstrenge dig, bliver de fotografier, du tager af Eiffeltårnet, mærket med navne som “Frankrig”, “Paris” og “Eiffeltårnet”, så du nemt kan søge efter dem.

Hvis du ikke har et kamera med GPS-funktion eller en iPhone, kan du stadig bruge Steder. Føj lokaliteter til dine fotografier ved at skrive navnet på et sted, skrive en adresse eller anbringe en knappenål på et kort. Når du derefter vil finde de fotografier, du har taget i New York City eller Grand Canyon, skal du bare skrive navnet i søgefeltet. Hvis du vil udforske fotografierne, kan du bruge kolonnebrowseren i Steder til at navigere i fotografierne ved at klikke på et land, en by eller et interessepunkt.

Udforsk fotografier efter lokalitet.

Med Steder kan du organisere og udforske dine fotografier efter, hvor de blev taget.

Se galleri

Find ud af, hvordan du organiserer vha. Steder

Lysbilledshow med temaer

Et lysbilledshow er en fantastisk måde, når du vil vise dine fotografier frem på skærmen. iPhoto ’09 gør dine fotografier levende med seks temaer, der gør det muligt at oprette smukke lysbilledshow på få sekunder. Temaerne til lysbilledshow inkluderer Klassisk, Snapshot, Scrapbog og Ken Burns. Alle lysbilledshow bruger ansigtsgenkendelse til at anbringe fotografierne korrekt og holde ansigterne på skærmen.

Vil du hoppe frem eller tilbage til et lysbillede, du godt kan lide? En filmstrimmel nederst på skærmen gør det muligt at navigere i lysbillederne med et klik. Du kan også ændre musikken eller justere hastigheden, så den passer bedre til fotografierne. Når du er tilfreds med dit lysbilledshow, kan du eksportere det som en film til iTunes og se det på iPod, iPhone eller Apple TV.

Opret og del et lysbilledshow.

Gør dine fotografier levende med smukke temaer til lysbilledshow.

Find ud af, hvordan du opretter et lysbilledshow

Deling via Internet

Symbol for Facebook.

Ville det ikke være dejligt, hvis du kunne dele dine fotografier på Facebook i et trin uden at skulle forlade iPhoto? iPhoto ’09 giver dig mulighed for at publicere fotografier direkte til Facebook med nogle få klik. Vælg de fotografier, du vil dele, og klik på Facebook-knappen.

iPhoto konverterer de navne, du har tilføjet vha. Ansigter, til Facebook-etiketter. Og så snart du publicerer nye fotografier af dem på din Facebook-side, sendes der en besked til de venner, du har sat navn på, hvis de også har en Facebook-id.

Symbol for Flickr.

Det er lige så nemt at dele via Flickr: Bare klik på knappen Flickr. Når du deler dine fotografier på Flickr, vises de steder, du har tilføjet med Steder, på Flickr-fotokortene.

Når du har delt dine fotografier, opretter iPhoto Facebook- og Flickr-album med dem på kildelisten. Hvis du tilføjer, fjerner eller redigerer disse fotografier, opdateres de automatisk på Facebook og Flickr.

Del fotografier via Internet.

iPhoto gør det nemt at dele fotografier vha. MobileMe, Facebook og e-post.

Find ud af, hvordan du deler fotografier via Internet

Forbedret fotoredigering

Du behøver ikke kostbar software til fotoredigering for at kunne gøre de lidt tvivlsomme skud til perfekte billeder. iPhoto ’09 introducerer et sæt forbedrede redigeringsværktøjer, som får dine fotografier til at se fantastiske ud. Et nyt afkrydsningsfelt på mærket Mætning gør farverne på dine fotografier stærkere uden at ændre hudfarvetonerne. Definitionsmærket forbedrer skarpheden og fremhæver detaljer. Retoucheringspenslen har fået en funktion, som genkender kanter og forhindrer, at detaljerne sløres, når du fjerner prikker eller urenheder på kanter. Og det automatiske værktøj til røde øjne arbejder med ansigtsgenkendelse og fjerner røde øjne med et enkelt klik.

Gør dine fotografier bedre.

iPhoto indeholder alle de funktioner, du skal bruge til at sikre, at dine fotografier ser fantastiske ud.

Se galleri

Find ud af, hvordan du forbedrer dine fotografier

Landkort

Hvis du er iPhoto-fan, ved du allerede, hvor sjovt og nemt det er at oprette professionelle trykte bøger, så du kan vise dine feriebilleder frem. iPhoto ’09 gør dine rejsebøger endnu mere specielle med kort, der illustrerer din rejse. iPhoto bruger lokalitetsdata fra dine fotografier til at fremstille smukke kort, der viser de lande og byer, du har besøgt. Du kan også skrive navnene på de steder, du har besøgt, og oprette et landkort med et tema til en fotobog. Alle kort kan tilpasses. Vis dine rejser punkt for punkt, lav om på byernes rækkefølge, og marker specielle interessepunkter. Læs mere om trykte iPhoto-produkter

Opret et specielt landkort.

Illustrer din rejse med et landkort, som du kan føje til enhver fotobog.

Find ud af, hvordan du føjer et landkort til en fotobog

Tilbage til toppen