En Mac er designet til at give dig den bedst mulige computeroplevelse. Da Apple fremstiller både hardware og software, virker alting bare sammen. Og sådan burde det være med alle computere. Så hvad enten du bruger et Wi-Fi-netværk eller organiserer fotografier efter ansigter eller videochatter, er det hele forbavsende nemt.
-
Bedre til dagligdags opgaver
E-post, Internet og Microsoft Office. En Mac gør alt, hvad du gør.
-
Utrolige ting
Du vil blive forbavset over, hvad du kan gøre med fotografier, film og musik.
-
Meget sikker og stabil
En Mac fungerer bare – uden alle de vira og hovedpiner, du får med pc'er.
-
Avanceret teknologi
En Mac byder på innovativ hardware og verdens mest avancerede operativsystem.
-
Miljøvenligt design
En Mac er designet til at være energieffektiv, den er fri for mange skadelige stoffer og kan i vid udstrækning genanvendes.
-
Totalsupport
Med en Mac får du support i verdensklasse, rådgivning fra eksperter og professionel uddannelse.
Den er bedre til de ting, du gør hver dag.
De ting, du gør oftest på en computer, som f.eks. at surfe på nettet, læse e-post og arbejde med Microsoft Office-dokumenter, er noget af det, Mac er bedst til.
Perfekt til alle daglige opgaver.
En Mac leveres med alt, hvad du skal bruge til e-post, kalendere, kontakter, surf på Internet m.m. Det hele er en del af Mac-operativsystemet: Mac OS X Snow Leopard. Og hvis du har en daglig rutine med at se film eller videoer, giver iMac dig underholdning på skrivebordet med en strålende skærm i det brede 16:9-format.
Hardware og software udviklet til at samarbejde.
Apple fremstiller Mac, den medfølgende software og det operativsystem, som driver den. Det er grunden til, at den trådløse Magic Mouse er blevet mulig. Snow Leopard genkender Multi-Touch-bevægelser, så du kan rulle med en finger eller skubbe med to.
Virker med Windows.
En Mac kan også åbne og arbejde med Microsoft Office-programmer som Word og Excel, og den kan endda afvikle Windows – så den er kompatibel med pc-verdenen.¹ Det gælder deling af dokumenter med pc-brugere, udskrivning til næsten alle printere og samarbejde via Windows-netværk.
Vidste du det?
Næsten alle enheder, der tilsluttes via USB, lydkabel eller Bluetooth, virker med en Mac. Den har tusindvis af enhedsdrivere, så du kan begynde at bruge enhederne, så snart du har tilsluttet dem.
En Mac leveres med alle de programmer, du skal bruge når du sender e-post, opretter kalendere m.m.
Se galleri
Den lader dig gøre fantastiske ting med fotografier, film og musik.
Når du tager en Mac med hjem, kan du med det samme begynde at gøre spændende ting med iPhoto, iMovie og GarageBand. Alle er en del af iLife. Og de er med på alle nye Mac-computere.
Brug iPhoto til automatisk at organisere fotografier efter personerne på billederne.
Se galleri:
Fotos på Mac.
iPhoto indeholder en teknologi til ansigtsgenkendelse, så du kan organisere hele dit fotobibliotek efter de personer, der er med på billederne. Så når du vil finde et bestemt fotografi af en ven, er det store arbejde allerede gjort for dig.
Film på Mac.
Med iMovie kan du sammensætte en flot film på få minutter og derefter give den en professionel finpudsning. Tilføj animerede titler i Hollywood-kvalitet, eller stabiliser rystede videooptagelser med nogle få klik.
Musikfremstilling på en Mac.
En Mac kan også lære dig at spille på guitar eller klaver. Åbn GarageBand, så får du instruktionsvideoer om musik lige på din Mac. Du kan endda hente Lektioner fra kunstnere og lære at spille de store hit af de musikere, som gjorde dem berømte.²
Vidste du det?
En Mac leveres kun med software, som du har brug for. Så du kan sige farvel til oppustede programmer, som du ikke skal bruge (og er nødt til at fjerne).
Den er meget sikker og stabil.
Det indbyggede forsvar på en Mac sikrer dig mod vira og skadelig software uden konstant at afbryde dig med advarsler og scanninger.
Du skal ikke bekymre dig om virusangreb.
Mac OS X Snow Leopard er designet med sikkerhed for øje og derfor er det ikke plaget af konstante angreb fra pc-vira og anden skadelig software. Alle Mac'er er meget sikre direkte fra kassen, så du kan udføre dit arbejde – eller spille – uden afbrydelser.
På vagt.
Uskyldigt udseende arkiver overført fra Internet kan indeholde farlig eller skadelig software i forklædning. Derfor scannes arkiver, som du har hentet vha. Safari, Mail og iChat, for at kontrollere, om de indeholder programmer. Hvis de gør, viser Mac OS X Snow Leopard en meddelelse og advarer dig den første gang, du åbner et.
Altid opdateret.
Når der opstår en potentiel sikkerhedsrisiko, svarer Apple hurtigt ved at levere softwareopdateringer og sikkerhedsforbedringer, der kan overføres automatisk og installeres med et klik.
Vidste du…?
Mac OS X Snow Leopard er designet til at sikre, at din Mac er hurtig, responsiv og nem at bruge, lige så længe du ejer den. Du behøver ikke at købe software, som kan sætte skub i den, sikre den eller få den til at arbejde bedre.
Den er født med den mest avancerede teknologi.
Dual-core og quad-core Intel-processorer. Tekniske innovationer, der er flere år forud for deres tid. Og et operativsystem, der er skræddersyet, så det udnytter alle funktionerne optimalt.
Mac OS X har grafikteknologier, som gør det muligt at arbejde med 3D-animation, HD-video m.m.
Se galleri:
De nyeste teknologier.
Dual-core eller quad-core Intel-processorer er standardudstyr på alle Mac'er, så programmerne flyver afsted. Kraftfulde grafikfunktioner gør de nyeste 3D-spil levende. Og iSight-kameraet, Bluetooth og masser af andre funktioner er indbyggede.
Funktioner, som ikke findes på en pc.
På en Mac omfatter innovationerne også nogle funktioner, hvor du måske ikke venter det. Som f.eks. en skrivebordscomputer med kun en ledning – netledningen. iMac gør op med roderiet på skrivebordet, fordi den som standard leveres med Apple Wireless Keyboard og den trådløse Magic Mouse. I stedet for roderiet får du den mest strømlinede computeroplevelse, du kan forestille dig, direkte fra kassen.
Verdens mest avancerede operativsystem.
Alle Mac-computere leveres med Mac OS X Snow Leopard, et operativsystem, der er udviklet specielt til den avancerede teknologi indeni. Det bygger på et bundsolidt UNIX-grundlag og er udviklet til at være enkelt og intuitivt. Det gør Mac'en innovativ, utrolig sikker, kompatibel og brugervenlig.
Miljøvenligt design.
Apple viser sin miljømæssige ansvarlighed gennem produkterne. Derfor er en Mac designet til at være energieffektiv, fri for mange skadelige stoffer og i vid udstrækning genanvendelig.
Effektiv energiudnyttelse.
Apple designer både hardware og software, og derfor kan vi mindske den skadelige påvirkning af miljøet mere effektivt end andre. For det første mindsker en yderst effektiv strømforsyning den mængde strøm, der går til spilde ved overførsel af strøm fra stikkontakten til din Mac. I modsætning til mange pc'er bruger en Mac energieffektive hardwarekomponenter, som samarbejder med operativsystemet om at spare på strømmen – endda mellem tasteanslagene.
Færre giftige stoffer.
En Mac indeholder ikke en hel masse giftige stoffer. Alle Mac-skærme er fri for kviksølv og arsen, og de interne komponenter indeholder ikke pvc eller bromerede flammehæmmere.
Genbrug.
Når en Mac kommer til slutningen af sit lange liv, er den eftertragtet af genbrugsvirksomheder pga. de materialer, den er fremstillet af – som aluminium og glas.
Vidste du det?
Alle Mac'er opfylder de strenge krav til effektiv energiudnyttelse i EPAs ENERGY STAR-program. Og alle Mac'er i de aktuelle serier har fået den højeste EPEAT Gold (Electronic Product Environmental Assessment Tool) på grundlag af, i hvilken udstrækning de kan genbruges, hvor meget energi de bruger, og hvordan de er designet og fremstillet.
Det er ligesom at have sin egen ekspertgruppe.
Alle nye Mac-computere leveres med professionel rådgivning, prisbelønnet service og support og en hel verden af online-ressourcer.
Support fra AppleCare.
Med en Mac får du 90 dages gratis teknisk support via telefon og et års begrænset garanti. Køb AppleCare Protection Plan, så du kan udvide dækningen til tre år fra den dato, hvor du har købt din Mac.
Online-øvelser på Apple.com.
Du finder alle de oplysninger, du behøver om Mac, på Apple.com. Se videoøvelser til iPhoto, iMovie, GarageBand, Mac OS X, brug af Wi-Fi-netværk m.m. Læs om fantastiske tips og gode råd til Mac. Og find ud af, hvordan du får mest muligt ud af din Mac.
Vidste du det?
Apple fremstiller både hardwaren og den software, som følger med alle Mac'er. Derfor skal du kun ringe til et nummer for at få hjælp til begge dele. En af vores venlige og dygtige specialister vil besvare alle dine spørgsmål.


