Det er ikke helt enkelt at gøre det helt enkelt.

Enkelhed sammenlignes ofte med minimalisme. Alligevel er ægte enkelhed meget mere end fraværet af forstyrrende elementer eller fyld. Enkelhed er at tilbyde de rigtige ting på det rigtige sted, når du har brug for dem. Det er at bringe orden i kompleksiteten. Og det er at lave noget, der altid bare virker. Når du tager en ting i hånden for første gang og allerede ved, hvordan du skal gøre det, du vil, er det enkelhed.

iOS 7. Enkelhed i sin reneste form.

Der er brugt en ny struktur igennem hele systemet, som gør hele oplevelsen enkel. Grænsefladen er med vilje gjort neutral. Fyld er blevet fjernet. Unødvendige linjer og knapper er blevet fjernet. For når vi fjerner designelementer, som ikke har nogen værdi, giver det pludselig større fokus på det, der betyder mest: dit indhold.

Spil igen

Godt design bliver tydeligt, når du bruger det.

Når vi laver noget, lægger vi mere vægt på, at det virkelig kan bruges, end på noget andet. Vi tilføjer ikke funktioner, bare fordi vi kan, eller fordi det er teknisk muligt. Vi tilføjer kun funktioner, når de virkelig er nyttige. Og vi tilføjer dem på en måde, så de giver mening. Det nye Kontrolcenter i iOS 7 er et godt eksempel. Med et swipe giver det dig adgang til alt det, du tit har brug for.

Med iOS 7 tog vi noget, som millioner af brugere elsker i forvejen, og finjusterede det for at gøre det endnu mere enkelt og nyttigt. Så alle de dagligdags ting, du skal, bliver dagligdags ting, som du har lyst til. Og i iOS 7 kan du arbejde på måder, som du straks er fortrolig med, så du ikke behøver at lære det hele igen. Hjemmeskærmen er f.eks. stadig din hjemmeskærm. Nu udnytter den bare Retina-skærmen – og den plads, der er under skærmen – endnu bedre. Men du bruger den på nøjagtig samme måde.

Vi sætter altid mennesket før teknologien.

Når et produkt er designet rigtigt – når du ikke skal indrette dig efter teknologien – udvikler du et forhold til det. Fordi det er designet til dig. Til mennesket. Det bliver mere end bare en enhed for dig. iOS 7 indbyder til sådan et forhold. Det er dynamisk at bruge. Animationer er helt filmiske. Og oplevelsen er levende og inspirerende på så mange uventede, men alligevel helt naturlige måder. Åbn f.eks. Vejr – så vil du forstå det med det samme. Hagl rammer teksten, og tåge glider hen over den. Uvejrsskyer med torden og lyn kommer til syne. Og pludselig er det ligesom at kigge ud ad vinduet, når du ser vejrudsigten.

Tilfører en ny dimension. Faktisk flere.

iOS 7 udnytter teknologier i iPhone, iPad og iPod fuldt ud for at gøre iOS-oplevelsen endnu bedre. Tydelige og funktionelle lag hjælper med at skabe dybde og etablere hierarki og orden. Brugen af gennemsigtighed skaber en fornemmelse af sammenhæng og rum. Og nye animationer gør selv de enkleste opgaver mere spændende.

Detaljen ligger i detaljen.

Der kan være langt mellem det, at noget virker, og at det er underholdende. Mellem det, der ikke er særlig bemærkelsesværdigt, og det, der let kan glemmes. Men det kan detaljer bygge bro imellem. Detaljer er de små ting, der skaber glæde. Nogle gange lægger man ikke mærke til deres påvirkning, men den er der altid og bidrager til at skabe en sammenhængende oplevelse. Og det er noget af det, der gør Apple til Apple.

Gennemtænkt. Helt igennem.

Med iOS 7 er hver eneste detalje underlagt det samme strenge design. Som f.eks. at finjustere typografien ned til pixelniveau. Tegne alle symboler på ny i et nyt netsystem. Kun bruge en helt præcis farvepalet. Og remaster lydadvarsler, så de er tydeligere og mere behagelige. I sig selv er det måske ikke den slags detaljer, du ønsker eller forventer. Men tilsammen skaber de et mere harmonisk forhold mellem de individuelle elementer. Og generelt en bedre og mere behagelig oplevelse.

Spil igen

Se selv.

Kig nærmere på det helt nye design af de indbyggede apps i iOS 7.