Stort for udviklere.
Gigantisk for alle andre.

Kommer til efteråret

iOS 8 er den største iOS-lancering nogensinde – både for udviklere og alle andre. Men det var ikke målet. Vi satte os ganske enkelt for at skabe den mest naturlige oplevelse. Hver enkelt forbedring har et formål. Hver eneste nye funktion er værdig til at blive kaldt en ny funktion. Alle funktioner er nøje overvejet. Og alle nye trin er gjort mere effektive. Det hele munder ud i en bedre oplevelse, som virker overraskende godt fra starten. Og som ender med at blive fuldstændig uundværlig, før du ved af det.

Hvad gør iOS 8 til verdens mest avancerede mobile styresystem?

Det er detaljerne. De innovative løsninger. Den komplette oplevelse. Det er det faktum, at du nu kan se (og redigere og organisere) alle billeder, du tager, på alle dine enheder. At du kan tilføje din stemme direkte i en besked. Og at dine apps til sundhed og fitness nu kan kommunikere med hinanden, med din træner og endda med din læge.

Vi har også givet udviklerne øget adgang og flere værktøjer. Så nogle af de mest fantastiske funktioner i iOS 8 udvikles lige nu. Du får nye tastaturmuligheder og endnu flere måder at dele dit indhold på. Og du vil kunne bruge iCloud og Touch ID på måder, du aldrig før har kunnet.

Det bliver et fantastisk efterår. Men indtil da kan du smugkigge på nogle af de ting, iOS 8 vil gøre for dig, så du kan gøre endnu mere.

Det er alle de små detaljer, der gør oplevelsen helt fantastisk stor.

I iOS 8 finder du en ny nem måde at besvare meddelelser på. Praktiske genveje til de personer, du taler mest med. Og tidsbesparende funktioner til at administrere dine mails. Alt dette gør din oplevelse med iPhone, iPad og iPod touch så meget bedre.

Læs mere

Beskeder.
Sæt lyd på LOL.

I Beskeder kan du nu holde kontakt med venner og familie som aldrig før. Tryk for at tilføje din stemme til enhver samtale. Send en video af det, du ser, i det øjeblik, du ser det. Og del din placering lynhurtigt, så de ved, nøjagtig hvor du er.

Læs mere

Familiedeling.
Nu er der mere at være fælles om. Del alt dit indhold med familien.

Familiedeling gør det nemt for op til seks familiemedlemmer at dele hinandens indkøb i iTunes, iBooks og App Store. Når en person køber en ny sang, film eller app, kan alle deles om den. Det er også nemmere end nogensinde at dele familiebilleder, en familiekalender, placeringer m.m.

Læs mere

iCloud Drive.
Alle slags filer.
På alle dine enheder.

De gode nyheder: Du kan arbejde på alle filer over det hele. De dårlige nyheder: Du kan arbejde på alle filer over det hele. Det omfatter præsentationer, PDF-filer, billeder m.m. – direkte fra iCloud. På ligegyldigt hvilken enhed du bruger, inklusive din Mac eller PC.

Læs mere

Sundhed.
Få glæde af dine sundheds- og fitness-data på en helt ny måde.

Nu kan din aktivitetsmåler, hjertemåler og andre apps til sundhed og fitness kommunikere sammen. Det betyder, at de vil kunne arbejde endnu hårdere for dig. Og alle oplysningerne er tilgængelige på en let og overskuelig oversigt.

Læs mere

iPhone, iPad og Mac. Nu hænger de endnu bedre sammen.

Det bliver endnu bedre for folk, der har flere Apple-enheder. Nu kan du begynde at skrive på en mail på én enhed og nemt fortsætte på en anden. Og iPhone-ejere kan besvare telefonopkald på deres Mac eller iPad og endda sende SMS-beskeder fra dem.

Læs mere

iOS 8 bliver en endnu stærkere forretningsforbindelse.

iPhone og iPad er blevet de foretrukne enheder i erhvervslivet, ganske enkelt fordi de er de foretrukne enheder i hverdagen. Og det hele bliver endnu bedre i iOS 8 med nye funktioner inden for sikkerhed, produktivitet og administration af enheder.

Læs mere

Bare vent og se, hvad app-udviklerne nu finder på.

iOS 8 er den største lancering for udviklere siden introduktionen af App Store. Vi giver dem nye værktøjer, så deres apps kan meget mere, og vi åbner op for nye muligheder til at udnytte iCloud, Touch ID m.m. Det betyder, at du snart vil se nye spændende apps med funktioner, der hidtil ikke har været mulige.

Læs mere

Udviklerne – og de apps, de udvikler – har ændret den måde, vi lærer, kommunikerer, arbejder, bliver underholdt og lever på.

Se “Apps, du ikke kan undvære”.