Med Touch ID.

Stor innovation. Men ligger stadig perfekt i hånden.

Vi gjorde iPad mini lille. Vi gjorde den hurtig. Vi gjorde den utrolig effektiv. Og nu har vi om muligt gjort den endnu bedre. Med forbedringer som Touch ID, iOS 8 og et nyt finish i guld er der endnu mere ved iPad mini at holde af.

Læs mere om design

Noget helt enestående sørger for sikkerheden. Dit fingeraftryk.

iPad mini 3 leveres med vores banebrydende Touch ID-teknologi. Den giver dig større sikkerhed end nogensinde, fordi den bruger naturens mest unikke adgangskode: dit fingeraftryk. Derfor kan du låse din iPad mini op med bare én berøring. Men Touch ID er mere end det. Du kan også shoppe sikkert i iTunes, iBooks Store og App Store.

Læs mere om Touch ID

Arkitektur som i computere.
I en mobil enhed.

Lad dig ikke narre af størrelsen. iPad mini 3 får sin power fra den nye A7-processor med 64-bit-arkitektur som i stationære computere. A7 giver fantastisk processorkraft uden at forringe batteritiden. Det betyder, at du får en utrolig ydeevne i en enhed, som du kan tage med dig overalt.

Læs mere om ydeevne

FaceTime HD- og iSight-kameraer. To gode grunde til at smile.

Vil du gerne tage billeder og optage videoer, som er utroligt skarpe, tydelige og levende? iPad mini 3 har alt, hvad du har brug for, inklusive de nye iOS 8-funktioner som panorama og Tidsforløbsvideo, så du kan tage billeder og video, som er lige så mindeværdige som selve øjeblikket. Og for at det ikke skal være løgn, får du den samme høje billedkvalitet, når du laver videoopkald.

Læs mere om kameraer

Avanceret trådløs teknologi. Uanset hvor du er.

iPad mini 3 giver dig en hurtigere forbindelse end nogensinde. Flere steder end nogensinde. To antenner og MIMO-teknologi giver iPad mini en utrolig hurtig Wi‑Fi-ydelse. Og Wi‑Fi + Cellular-modellen understøtter hurtige mobilnetværk i hele verden – inklusive 4G LTE‑netværk.* Så du kan hente indhold, streame video, surfe på nettet og dele dokumenter via AirDrop med fantastiske hastigheder.

Læs mere om trådløs forbindelse

Apps lavet specielt til iPad og til alt det, du gerne vil bruge den til.

iPad mini 3 indeholder effektive apps til alt det, du gør hver dag – surfer på nettet, tjekker mail, redigerer film og billeder, skriver rapporter, læser bøger osv. Og der er hundredtusindvis af apps i App Store, som er lavet specielt til den store Retina-skærm (i stedet for telefon-apps, der er forstørret). Så uanset om det drejer sig om fotografering, gaming, rejser eller økonomi, findes der en app, som kan hjælpe dig med at gøre det bedre.

Læs mere om apps

iOS 8 og iPad mini 3. Et stærkt team.

iOS 8 er det mest avancerede styresystem til mobile enheder nogensinde og indeholder funktioner, som gør iPad mini 3 endnu mere uundværlig. Kontinuitetsfunktionerne giver dig mulighed for at begynde på et projekt på én enhed og afslutte det på en anden. Familiedeling gør op til seks personer i din familie i stand til at dele film, bøger, musik, apps og programmer. Med iCloud Drive kan du gemme alle typer dokumenter sikkert og få adgang til dem fra alle enheder. Faktisk er alle funktionerne i iOS 8 udviklet til at fungere perfekt sammen med iPad mini, fordi det udnytter den kraftige A7-processor, de ultrahurtige trådløse funktioner og den fantastiske Retina-skærm fuldt ud.

Læs mere om iOS 8

Selv de nye covers er endnu mere strålende.

Beskyt hver en pixel på din iPad mini 3 med et Smart Cover eller en Smart Case. Et Smart Cover er lavet af holdbart polyuretan og fås i syv strålende farver. En Smart Case i flot anilinfarvet læder beskytter din iPad mini både foran og bagpå.

Læs mere om tilbehør