The Procter & Gamble Company

Innovation i hverdagen med iPhone og iPad.

“iPhone og iPad giver vores salgsmedarbejdere over hele verden de rette redskaber til at øge produktiviteten. Vores ansatte er mere produktive, de nyder deres arbejde mere og er forbundet på nye måder.”

Bob Fregolle, global udviklingsleder for kunderelationer, P&G

Med alt fra rengøringsmidler til personlige plejeprodukter har Procter & Gamble indflydelse på 65 % af verdens befolknings liv. P&G’s historie indeholder nyskabelser, som f.eks. Ivory soap, Pampers, Tide og den første tandpasta med fluor, Crest. Mere end 175 år efter grundlæggelsen fortsætter virksomheden med at udvide sin forretning vha. to andre banebrydende produkter: iPhone og iPad.

“P&G’s mission er at sikre, at folk over hele verden har adgang til suveræne produkter, som kan ændre deres liv,” siger Bob Fregolle, der er global udviklingsleder for kunderelationer. “iPhone og iPad har været fantastiske katalysatorer til at muliggøre dette.”

Global vækst

P&G blev grundlagt i 1837, da lysfabrikanten William Procter indgik et samarbejde med sæbefabrikanten James Gamble i Cincinnati. I løbet af de næste 25 år var virksomhedens årlige omsætning steget til mere end $1 million. Nu genererer 25 af virksomhedens 50 største brands et årligt salg på over $1 milliard hver.

I dag er P&G virkelig en global virksomhed – og det er især tydeligt i dens voksende forretning i Kina. “Vi dækker 1,5 million butikker i Kina,” siger Jevons Ding, der er salgsdirektør for udvikling af kunderelationer hos P&G i Kina.

“Hos Procter & Gamble i Kina og andre steder har innovation og teknologi altid været en del af vores profil. Med nye teknologier som f.eks. iPad og iPhone har vi ændret kinesernes liv.”

Jevons Ding, salgsdirektør for udvikling af kunderelationer hos P&G i Kina

En app til alt

For at støtte teams over hele verden har P&G udviklet flere end 50 tilpassede iOS-apps. “Vi har over 25.000 iPhone- og iPad-enheder til alle mulige funktioner,” siger Jim Fortner, der er vicepræsident for IT‑udvikling, drift og arkitektur. “Vi har opdaget, at iOS-platformen er meget sikker og pålidelig. Og udviklingsprocessen er meget enkel; vi kan udvikle apps på fire til seks uger.”

Blandt de vigtigste apps hos P&G er iFactBook for direktører, som præsenterer forretningsdata i realtid; PeopleFinder, der er en liste over ansatte; samt et sæt værktøjer til at hjælpe P&G’s salgsteam med at oprette kontakt med butiksejere og øge salget. Disse apps til udvikling af forretningen hjælper også med at overvåge salget og holde øje med forbrugeroplysninger over hele verden.

“iPad gør det muligt for salgsledere at administrere deres repræsentanter og overvåge salget af produkterne i butikkerne,” siger Ding. “Vores sælgere bruger iPad til at præsentere vores produkter til kunderne. Vi kan se antallet af produkter på hver butiks hylder, så hvis et produkt sælger bedre end forudset, kan vi øge forsyningen for at undgå at have varen udsolgt.”

Salgsrepræsentanterne skulle før i tiden bære rundt på tunge mapper med trykte dokumenter, som hurtigt blev forældet og var svære at sammenholde med andre oplysninger. “Nu kan en repræsentant blot tage en iPad med ind i butikken, hente forretningsoplysninger i realtid og øjeblikkeligt forstå, hvor hullerne er inden for distribution, markedsføring eller prissætning,” siger Fregolle. “iPhone og iPad giver vores salgsmedarbejdere over hele verden de rette redskaber til at øge produktiviteten. Vores ansatte er mere produktive, de nyder deres arbejde mere og er forbundet på nye måder med disse fantastiske værktøjer.”

iOS til fremtiden

Med iPhone, iPad og tilpassede virksomheds-apps ved hånden er P&G godt positioneret til dens næste æra af nyskabelser. “Hvad vi gør med vores mærker er at forbedre folks liv hver eneste dag,” siger Fregolle. “Vi sætter innovation forrest ved skabelse og distribuering af suveræne produkter. iPad og iPhone har gjort os i stand til at forbinde store mængder af data, eliminere masser af papir – og vigtigst af alt: bruge mere tid sammen med vores kunder.”

“Dette er den mest spændende periode i de 23 år, jeg har arbejdet inden for IT,” siger Fortner. “Jeg ser iPhone og iPad som en del af fremtiden, hvor alle kan ordne deres forretninger på iOS-platformen.”

Om virksomheden

  • Hovedkvarter i Cincinnati, Ohio
  • 120.000 ansatte i 75 lande
  • Betjener 4,6 milliarder kunder i hele verden
  • 25 mærker med individuelt salg på over $1 milliard
  • www.pg.com

Opsummering af

  • iFactBook præsenterer forretningsdata i realtid for direktører.
  • Binder gør det muligt for salgsteams hos P&G at interagere med butiksejere for at øge salget.
  • Order and Audit gør det muligt for P&G's salgsteams at modtage kundebestillinger og gennemføre butikskontroller.
  • PeopleFinder hjælper de ansatte med at finde andet P&G-personale i hele verden.