Mobil virksomhed. Fuld kraft fremad.

Apple og Cisco skaber den absolut bedste oplevelse med apps og opkald til iPhone og iPad på virksomhedsnetværk. Med nye funktioner i iOS 10 og det mest avancerede netværkssoftware og -hardware fra Cisco kan virksomheder udnytte deres infrastruktur fuldt ud til at levere en fantastisk brugeroplevelse med apps, opkald og samarbejde.

Maksimer dit netværkspotentiale.

Apple og Cisco har i mange år understøttet de nyeste standarder inden for Wi‑Fi-netværk. Nu samarbejder vi om at gå endnu videre ved at optimere den måde, iPhone og iPad kommunikerer med Ciscos trådløse netværk på – så alle medarbejdere kan få den bedst mulige oplevelse, uanset hvor de befinder sig.

Kom hurtigt op i fart.

iOS-enheder og Cisco-netværk genkender nu hinanden, så iPhone og iPad hurtigt kan “præsentere” sig ved Ciscos adgangspunkter og dermed sikre brugerne en optimeret netværksforbindelse. Det baner vej for andre avancerede netværksfunktioner som hurtig roaming og Quality of Service (QoS).

Et netværk, der forudser dit næste træk.

Det er nemmere end nogensinde at levere den bedste netværksforbindelse til medarbejdere på farten. Ciscos trådløse netværk er nu konfigureret til automatisk at bruge standarderne 802.11k, r, og v sammen med iPhone og iPad, så brugerne uden problemer kan bevæge sig mellem flere adgangspunkter på samme netværk. iOS‑enheder “taler” med Cisco‑netværket for at finde de bedste tilgængelige trådløse adgangspunkter og skifter så automatisk mellem dem uden afbrydelser. Det er med til at gøre ydelsen for apps til stemme- og videoopkald – som er afhængige af en konstant netværksforbindelse – endnu mere pålidelig.

Gør dine apps lidt hurtigere.

Der strømmer masser af data gennem dit netværk, og det er ikke alt sammen lige vigtigt for din virksomhed. Ved at aktivere QoS for iOS-baserede virksomhedsapps kan du nu klassificere og give topprioritet til dine vigtigste apps og data.

Prioriter det arbejde, der er vigtigst for brugerne.

Uanset om det er stemme- og videoopkald eller indhold, der har størst betydning for din virksomhed, kan du nu automatisk tilbyde den bedste netværkstjeneste til iPhone og iPad. Udviklerne specificerer, hvilke funktioner i deres apps, f.eks. stemme- og videoopkald, der bør optimeres til dit netværk. Og ved at anvende en enkel konfigurationsbeskrivelse kan du indstille iOS-enheder til at prioritere bestemte apps ved at give dem fortrinsret. Derved får de vigtigste appdata altid den bedste båndbredde – selv når netværket er overbelastet med anden trafik.

Samler alle virksomhedens opkald på iPhone.

Brugerne er vilde med at ringe op og modtage opkald på deres iPhone, fordi de kender den, den er nem at bruge, og de har den altid med sig. Med iOS 10 kan apps som Cisco Spark uden problemer integreres med iPhone. Du kan nu levere opkaldstjenester lige der, hvor medarbejderne har mest brug for det.

Opkaldsoplevelsen er i særklasse.

Cisco Spark er en samarbejds-app med stemme- og videoopkaldsfunktioner, som kommer til at gøre brug af nye iOS-baserede API’er til direkte integration med iPhone. For brugerne svarer oplevelsen til iPhones indbyggede opkaldsfunktioner. De trykker på en kontakt i adressebogen, under favoritter eller seneste opkald, og appen ringer så op med det samme, uden at de skal åbne en tredjepartsapp. De kan også besvare opkald direkte fra låseskærmen, bruge tilsluttede hovedtelefoner og skifte mellem opkald, når opkald venter, uanset om det er VoIP eller over mobilnettet.

Tag din bordtelefon med dig.

Brugerne behøver ikke længere at viderestille opkald fra deres bordtelefon til deres iPhone. Med Cisco Spark kan de dirigere opkald til både iPhone og bordtelefon og besvare opkald fra den enhed, de foretrækker. Dine brugere har også en samlet oversigt over opkald, uanset om de er modtaget på bordtelefon eller iPhone. Opkald, der dirigeres over virksomhedens netværk, er desuden omkostningsbesparende for virksomheden, så alle vinder ved det.

Teamwork på farten.

Det er vigtigere end nogensinde at finde nye måder for folk at samarbejde på, uanset hvor de befinder sig. Cisco tilbyder en lang række originale apps til iPhone og iPad, som kan forandre den måde, de forskellige teams samarbejder på, samtidig med at de udnytter Ciscos netværks- og opkaldsfunktioner fuldt ud.

Cisco Spark

Se i App Store

Cisco Jabber

Se i App Store

Cisco WebEx

Se i App Store

Interview med Ciscos produktteams.

Hør, hvordan Apple og Cisco optimerer Wi‑Fi-forbindelser, prioriterer vigtige virksomhedsapps og integrerer stemme- og samarbejdsfunktioner til iPhone og iPad.

Se Tech Talks-interviewserien på iTunes

Mere fra Cisco.

Se, hvordan Ciscos netværks, opkalds- og samarbejdsværktøjer forbedrer iOS-enheders performance.

Besøg Ciscos website