Livet med iPad

At finde det helt rigtige gear.

Mark Post, ejer af og kører for Riviera Racing Team. I offroad-udholdenhedsløb som Baja 1000 er det en stor bedrift bare at komme over målstregen. Riviera Racing bruger iPad til at øge vinderchancerne.

I over 20 år har Mark Post kørt løb over næsten alle klitter, forbi alle vindhekse og gennem alle kløfter langt inde i Baja-ørkenen. Og som ejer af Riviera Racing og vinder af Baja 1000 i 2007 ved han, hvad det kræver at vinde.

“De fleste betragter det som det hårdeste motorløb overhovedet, for så snart starten er gået, er det 1500 km med uafbrudt krig”, siger Post. “Og man har brug for en slagplan. Det handler om teamarbejde”. Under løbet får Post og hans navigatør i bilen hjælp fra alt mellem 75 og 100 ekstra teammedlemmer i stationære pits, to fly, en helikopter og seks følgebiler. “Følgebilerne medbringer reservedele og alt, hvad vi kan få brug for til racerbilen, og de kører strategisk rundt på ruten. Flyene hjælper os med at sende information mellem bilen og teammedlemmerne. Helikopteren har vi med af sikkerhedshensyn”.

Det er ligesom at være i krig, når man kører disse løb. Logistikken og hjælp fra både luft og jord er altafgørende. iPad har hjulpet os med at blive mere effektive som et team”. Mark Post, ejer/kører, Riviera Racing.

Koordination af så mange mennesker i et fjerntliggende område kræver præcis logistisk planlægning. Riviera Racing udformede tidligere strategien ved at krydstjekke en bunke papirkort, diagrammer og tjeklister. Men nu kan teamet med MotionX GPS HD-appen på iPad indlæse løbets nøjagtige rute på et detaljeret satellitkort. Derefter lægger de alle de nødvendige oplysninger ovenpå – pitstop, kørerskift, optankning og adgangsveje til hjælpebilerne. Og de indsætter tusindvis af noter om ruten, indsamlet ved at gennemgå hver eneste kilometer af ruten i ugerne op til løbet.

Apple har nogle utrolige produkter. Jeg bruger  ikke andre produkter, hverken privat eller professionelt.”

“Mine hjælpeteams har brug for detaljerede data om hvert eneste sving, hul og forhindring på løbets rute. iPad er fællesnævneren med alle de oplysninger, der er altafgørende for et vellykket løb”, siger Post. Med muligheden for at zoome ind og ud på alle dele af ruten og få præcise data med det samme, siger han, “kan vi meget hurtigere finde ud af, hvilken vej vi skal køre”. Og hvordan de skal klare de uforudsete forhindringer, der kan være i Baja.

I sidste ende skal flere måneders klargøring af bilen og flere ugers prøveture på ruten samt planlægning af logistik og hjælp munde ud i 19 timers racerløb. “Man får ikke en chance for at køre løbet om igen. Man kan ikke bare starte forfra. Derfor er det så vigtigt at bruge iPad til logistikken før løbet”.

Afspil igen
“Med iPad kan vi tage hensyn til alle variabler. Og det kan afgøre, om vi vinder eller taber”.