FaceTime. Du kan være to steder samtidig.

Hæng ud med vennerne i en by. Besøg familien i en anden. Deltag i et vigtigt møde. Og se en fodboldkamp. Med et tryk kan du lave foretage videoopkald fra din iPhone til en anden iPhone, iPad 2, iPod touch eller Mac via Wi-Fi.* Og du kan være til stede, selv om du ikke er der.

Et tryk er nok.

FaceTime virker lige fra æsken – det er ikke nødvendigt at indstille en speciel konto eller et skærmnavn. Og det kan ikke være nemmere at bruge det. Lad os sige, at du vil starte et videoopkald med din mor. Find hende i Kontakter, og tryk på knappen FaceTime. Måske taler du allerede i telefon med hende – fra iPhone til iPhone – og vil skifte til video. Tryk bare på knappen FaceTime på skærmen. Hvad enten du gør det på den ene eller anden måde, vises der en invitation på hendes skærm, og hun bliver spurgt, om hun vil være med. Når hun accepterer, starter videoopkaldet. Det er fuldstændig problemfrit. Og det virker i både liggende og stående format.

To kameraer skabt til videoopkald

iPhone er udstyret med to indbyggede kameraer – et på forsiden over skærmen og et på bagsiden ved siden af LED-blitzen. Kameraet på forsiden er indstillet til FaceTime. Det har lige den rigtige synsvinkel og brændvidde til at fokusere på dit ansigt med en arms afstand. Så det præsenterer dig altid i det bedst mulige lys.

Del det, du ser med kameraet på bagsiden.

Forestil dig, at din søster ikke kan komme til din søns fødselsdag. Så du muntrer hende op med et FaceTime-opkald. Når kagerne kommer frem, stråler din søns øjne, og du må bare dele det. Tryk på en knap. Før du kan nå at sige “pust lysene ud”, skifter iPhone 4 tilbage til kameraet på bagsiden og til festens store øjeblik. Med endnu et tryk skifter du til kameraet på forsiden og til dig. Enkelt, hurtigt og sjovt.

*Kræver en Mac med FaceTime og en internetforbindelse eller en iOS-enhed med FaceTime og en Wi-Fi-forbindelse. Ikke tilgængelig i alle lande.