Virksomhedsapps gjort ekstraordinære med iOS.

Den næste generation af virksomhedsapps udnytter unikke funktioner i iOS som Extensions, iBeacon, Touch ID, Handoff m.fl. Disse apps strømliner arbejdsgangene og er i høj grad med til at effektivisere daglige opgaver. Find ud af mulighederne, og nytænk arbejdsgangene i din virksomhed.

Extensions

Apps, der hjælper dig til at udrette mere.

Udvidelser giver dig endnu flere muligheder med apps på iPad og iPhone. Arbejd i én app, og udnyt en anden apps funktionalitet og indhold på tværs af iOS. Se de daglige opgaver på låseskærmen, og del nemt dokumenter mellem apps. Du kan endda lave brugertilpassede handlinger for at udvide din apps funktioner.

Se de vigtigste informationer.

Med widgets i iOS 10 kan apps nu vise en hurtig oversigt over dine oplysninger på hjemmeskærmen. Swipe ind i Meddelelsescenter, eller find det, du skal bruge med et enkelt tryk direkte fra låseskærmen.

Evernote

Vis i App Store

Automatiser arbejdsgange på tværs af apps som aldrig før.

Med Workflow kan du automatisere funktioner på tværs af andre apps, så du kan blive endnu mere effektiv på iPhone og iPad. Du kan nemt åbne arbejdsgange inde i appen eller fra andre apps ved hjælp af Action Extension i Workflow.

Workflow

Vis i App Store

Arbejd ubesværet med dit indhold.

Extensions gør det muligt for apps som Pages at importere dokumenter direkte fra Box. Nu behøver du ikke gå ud af appen, du er i, for at hente de dokumenter, du skal bruge.

Lokalitetstjenester

Kontekst er alting.

Lokalitetstjenester giver dig den kontekst, du skal bruge for at få den rette information på det rette tidspunkt. Gør din dag endnu mere effektiv, uanset om det drejer sig om at finde den hurtigste vej til en kundes kontor eller om automatisk at samle lokalitetsoplysninger på et inspektionssted.

Øg effektiviteten med lokalitetsintelligens.

iAuditor gør det hurtigt og nemt at udføre sikkerhedsinspektioner. Ved hjælp af Lokalitetstjenester logger iAuditor automatisk lokalitetsdata, så inspektionen bliver mere effektiv.

iAuditor

Vis i App Store

Registrer kilometertal automatisk.

MileIQ bruger Lokalitetstjenester og smart-drive-teknologi til at registrere rute og kilometertal automatisk samt at beregne refundering. Minimer besværet med at få dine rejseudgifter refunderet.

Kommuniker din destination visuelt.

Med Skitch kan du hurtigt forsyne dine billeder og kort med noter, så det bliver endnu nemmere at forklare folk vejen. Ved at bruge Lokalitetstjenester kan du med Skitch finde din aktuelle position på kortet, markere den og følge vejen.

iBeacon

Styrken ved nærhed.

Ved hjælp af iBeacon-teknologi registrerer din iOS-enhed nærheden til en bestemt lokalitet, så du bliver mere bekendt med lokaliteten. Mulighederne er uendelige – og rækker fra at effektivisere søgning på ledige mødelokaler ved automatisk at registrere, om der er medarbejdere i lokalet, til at forbedre kundeservicen ved at sende individuelle beskeder til kunderne.

Effektiv reservation af mødelokaler.

Genentech har udviklet en brugertilpasset app, som medarbejderne kan bruge til at tjekke, om der er ledige mødelokaler, og reservere et på stedet, direkte på iPhone. iBeacon-teknologien registrerer, hvornår der er nogen i et mødelokale, så medarbejderne altid er klar over, hvilke lokaler der er i brug, og hvilke der er ledige.

Genentech SignalMe

Intern virksomhedsapp

Sikker adgang uden besvær.

Usher Security‑app bruger iBeacon-teknologi til at administrere medarbejdernes adgang, uden at der kræves fysiske ID-kort eller yderligere brugeroplysninger.

Usher Security

Vis i App Store

Nytænkt kundeservice.

Sales Assist, en IBM MobileFirst for iOS-app, bruger iBeacon-teknologi til at identificere en kundes bevægelsesmønster i butikken. Med denne app kan butikspersonalet yde en mere effektiv service og give individuelle anbefalinger til kunder, som har butikkens app på deres enhed.

Handoff

Fortsæt, hvor du slap.

Med Handoff kan du påbegynde en aktivitet på den ene enhed og uden nogen overgang fortsætte på den anden. Hvis du er på vej ud ad døren, men mangler at gøre noget arbejde færdig på din Mac, kan du altså fortsætte arbejdet direkte på din iPad eller iPhone. Du skal blot logge ind på begge enheder med samme iCloud-konto.

Hold nemt styr på dagen.

Med Things er det enklere at holde styr på de daglige opgaver, så du hurtigt kan komme videre til næste projekt. Og med Handoff kan du påbegynde en liste på din iPhone og markere dine opgaver som udførte på dit Apple Watch.

Tag mødet på farten.

Med GoToMeeting er det nemt at deltage i et møde på iPhone eller iPad på vej til kontoret og fortsætte mødet på din Mac, når du når frem.

GoToMeeting

Vis i App Store

Kamera

Et snapshot, der kan så meget mere.

Brug det indbyggede kamera på iPhone og iPad mere innovativt end nogensinde før. Udnyt Kamera i apps til at se udvidede visualiseringer, forenkle daglige opgaver og endda erstatte komplekse manuelle beregninger – alt med blot ét tryk.

Visualiseringer på en nem måde.

Med MagicPlan kan du opmåle rum og tegne grundplaner ved blot at tage et billede. Du kan forsyne dit snapshot med kendetegn og noter og på få minutter lave et indendørs kort.

MagicPlan

Vis i App Store

Interagér i et helt nyt lys.

Med Sun Seeker finder kameraet nemt solens position og bane. Det har aldrig været nemmere at planlægge omkring perfekte lysforhold, uanset om du skal tegne et hus med optimalt lysindfald eller finde den bedste tid på dagen til en photoshoot.

Sun Seeker

Vis i App Store

AirPlay

Store idéer skal deles.

Del dine bedste idéer med andre, så de bliver endnu bedre. Hvis du har arbejde liggende på en iOS-enhed, er det nemt at vise det trådløst via Apple TV ved simpelthen at benytte AirPlay, helt uden at skulle oprette forbindelse til virksomhedens netværk.

Bedre præsentationer.

Keynote gør det nemt at lave flotte præsentationer, og AirPlay gør det super nemt at vise dem til en gruppe. Stream Keynote-præsentationer trådløst fra en iOS-enhed til Apple TV med AirPlay.

Keynote

Vis i App Store

Møder på stor skærm

join.me gør møder mere effektive – hold møder hvor som helst, og vis dine idéer på et dynamisk whiteboard direkte fra iPad. Og nu kan du nemt dele både idéer, plancher og præsentationer med AirPlay.

join.me

Vis i App Store

Vis dine idéer på skærmen.

Brug Paper til at tegne et nyt produktdesign, lave en forretningsplan eller oprette diagrammer – uanset hvor du er. Med AirPlay kan du vise dine idéer på den store skærm og dermed styrke samarbejdet og deltage i en mere meningsfuld samtale.

Touch ID

Sikkerhed lige ved fingerspidserne.

Touch ID kan mere end blot at låse din iPhone eller iPad op. Det giver dig også sikker adgang til apps på din enhed. Beskyt dine vigtige data uden at have besvær med at administrere flere adgangskoder – alt, hvad du behøver er dit fingeraftryk. Et enkelt tryk sikrer, at selv de mest følsomme oplysninger er beskyttede.

Sikkerhed for alle dine adgangskoder.

Med 1Password har du samlet alle dine adgangskoder på sikker vis. Så du kan bruge Touch ID til at få adgang til dine websites, følsomme data og flere identiteter med ét tryk.

1Password

Vis i App Store

Kom godt i gang.

Tiden har aldrig været bedre til at genopfinde din virksomhed med apps. Kom i gang med ressourcer fra Apple i dag for at udvikle dine egne apps, eller se næste generation af virksomhedsapps i App Store.

Udvikl.

Lær, hvordan du udvikler integrerede, sikre og innovative apps, lige klar til brug. Se de nyeste udviklerressourcer, og kom i gang i dag.

Læs mere om iOS-ressourcer til udviklere

Udforsk.

Udforsk nye måder at blive mere effektiv på, nytænk arbejdsgangene, og træf klogere forretningsmæssige beslutninger med alle tiders iOS-apps til erhvervslivet.

Kig efter endnu flere apps i App Store