iPhone 3G

Køb iPhone

Enterprise

Nu er den endnu bedre til erhvervsbrug.

Den bedste telefon til erhvervslivet. Nogensinde.

Hvad er det, der gør iPhone til en fantastisk telefon til erhvervslivet? Det er ganske enkelt. Det er nemlig de samme funktioner, som gør iPhone til en revolutionerende mobilenhed. Og med iPhone 2.0-software kan iPhone gøre endnu mere for din virksomhed. Den understøtter Microsoft Exchange ActiveSync samt e-post, kalender og kontakter med Push-funktion. Og den giver mobile brugere sikker adgang til virksomhedsressourcer med Cisco IPSec VPN og netværkstjenester med WPA2 Enterprise- og 802.1X-godkendelse.

Bedste e-postfunktion på en mobilenhed.

Bedste e-postfunktion på en mobilenhed.

E-post på iPhone vises bedre end på nogen anden mobilenhed. Understøttelse af e-post i HTML-format betyder, at dine beskeder ser ud og fungerer som e-postbeskeder på din computer. Og med understøttelse af iWork samt PDF, JPEG og Microsoft Word, Excel og PowerPoint kan bilag nu vises nøjagtigt, som de er designet. Brugerne kan endda zoome ind på vigtige oplysninger ved at trykke med en finger. Og nu hvor iPhone har indbygget understøttelse af Microsoft Exchange ActiveSync, kan brugerne nyde alle fordelene ved e-post med Push-funktion.

En professionel kalender.

Opdateret kalender.

Takket være Multi-Touch-grænsefladen er kalenderen mere intuitiv og enkel at bruge end noget andet kalenderprogram til en mobilenhed. Tryk for at acceptere eller afvise en mødeinvitation. Tryk en gang til for at se, hvem der deltager, finde evt. planlægningskonflikter, se dagsordenen eller tilføje påmindelser. Farver gør det nemt at organisere og se kalenderoptegnelser. Og en kalender med Push-funktion og indbygget understøttelse af tidszoner betyder, at brugerne kan holde sig ajour, uanset hvor de er.

Den ultimative kontaktliste.

Mere kraftfulde funktioner til kontakter.

På iPhone er det fantastisk nemt at finde kontakter ved blot at rulle på kontaktlisten eller bruge søgefunktionen. Tilføj eller rediger en kontakt, hvorefter den automatisk opdateres overalt. Men grunden til, at funktionen Kontakter er ideelt til virksomheden, er den problemfri integration med funktioner som Kort, Safari og SMS. Find mødelokaliteter vha. Kort med GPS. Få vejvisning, og ring direkte fra kortoplysninger for at bede om bekræftelse. Tilføj vCard-arkiver, der er modtaget via e-post. Slå hurtigt kontakter op ved at søge i globale adresselister. Og takket være Push-funktionen til kontakter på iPhone er kontaktlisterne altid ajour.

Webbrowser i skrivebordsklassen.

Webbrowser i skrivebordsklassen.

iPhone bruger Safari – den mest avancerede browser på en mobilenhed – og viser websider, som det er meningen, at de skal vises. Med understøttelse af webstandarder, SSL og Cisco IPSec VPN er der sikker adgang til virksomhedens intranet fra iPhone, så brugerne har adgang til firmaets ressourcer, uanset hvor de er. Webklip giver adgang til vigtige websteder og webprogrammer fra hjemmeskærmen med et tryk. Og den hurtigste forbindelse til Internet er garanteret – hvad enten det er via EDGE, 3G eller Wi-Fi.

Virksomhedsprogrammer.

Virksomhedsprogrammer.

Med virksomhedsprogrammer bliver iPhone et endnu mere effektivt produktivitetsværktøj. Virksomheder kan nemt bygge deres egne programmer, som opfylder bestemte behov, vha. iPhones Multi-Touch-teknologi, accelerometeret, trådløse funktioner og GPS. Brugerne kan også blot hente kommercielle programmer direkte til iPhone fra App Store. Når de er installeret, findes virksomhedsprogrammer side om side med alle de fantastiske programmer, som følger med iPhone.

Mere avancerede telefonfunktioner.

Mere avancerede telefonfunktioner.

iPhone er en revolutionerende telefon, som også hjælper med at administrere det daglige arbejde. Det er nemt at skifte mellem og kombinere samtaler, og det er også nemt at starte en telefonkonference. Du tilføjer en deltager ved blot at trykke på et navn på en kontaktliste eller firmaets globale adresseliste.

Mere til erhvervslivet.

Mere til erhvervslivet.

iPhone har endnu flere fantastiske funktioner til erhvervsbrug. Find en kundes adresse, og få vejvisning vha. Kort med GPS-funktion. Send SMS-beskeder til flere modtagere. Få en vejrudsigt med et tryk før den næste forretningsrejse. Få et hurtigt overblik over kurserne. Skriv noter for at spare på e-posten. Og udfør komplekse beregninger med den indbyggede videnskabelige lommeregner.

Enkelte programmer er ikke tilgængelige i alle områder. Tilgængeligheden af programmer og priser kan ændres

Nogle funktioner eller tjenester er ikke tilgængelige i alle lande. Spørg udbyderen, hvis du vil vide mere.

Google, the Google logo, and Google Maps are trademarks of Google Inc.  Tele Atlas® Map data © 2008. All rights reserved.