Sjovere end politiet tillader.

Fang alle øjeblikke med iSight-kameraet på 5 megapixels. Lav en film med dine hjemmevideoer i løbet af ingen tid. Lyt til alle dine yndlingsalbum i iTunes, send et ubegrænset antal beskeder, eller surf på nettet på en smartere måde. Der er så meget, du kan gøre med iPod touch, at det er helt tosset. På den gode måde.

iPhoto

Alt det gode ved at se, redigere og dele billeder – med effektivitet og enkelhed fra Multi‑Touch. Du kan hurtigt organisere og sammenligne billeder. Brug din finger som pensel for at justere dine billeder. Tilføj professionelle effekter med et enkelt tryk, og lav smukke billedbøger, papirbilleder, slideshows og webdagbøger, som du kan dele med familie og venner.1

Læs mere om iPhoto

iMovie

Lav dine hjemmevideoer om til smukke HD-film og trailere i ægte Hollywood-stil med imponerende grafik og dramatiske lydspor. Tryk på Del, og så er der øjeblikkelig verdenspremiere på YouTube, Facebook eller Vimeo. Med det nye iMovie Theater kan du se alle dine film på iPhone, iPad, iPod touch, Mac – og endda på dit HDTV via Apple TV. Som at have din egen personlige biograf, uanset hvor du er.1

Læs mere om iMovie

GarageBand

Touch Instruments og Smart Instruments gør det sjovt og overraskende nemt at lave musik på din iPod touch. Du kan også integrere andre musik-apps i GarageBand eller optage live med den indbyggede mikrofon. Optag, rediger og mix op til 32 spor, og del dem – i lokalet eller i hele verden. GarageBand på din iPod touch er et musikstudie, der følger med dig overalt.1

Læs mere om GarageBand

Pages

Pages har avancerede værktøjer til skrivning, redigering og design og hjælper dig med at producere eksempelvis flotte dokumenter, nyhedsbreve og rapporter. Vælg en speciel skabelon. Tilføj dynamiske tabeller og diagrammer. Og del dine dokumenter med kolleger og venner – helt nemt.1

Læs mere om Pages

Numbers

De kedelige regnearks tid er forbi. Numbers har mere end 30 Apple‑designede skabeloner til at arbejde med. Sofistikerede formler, der stadig er nemme at bruge, og intuitive værktøjer, der lader dig være mere kreativ med dine data end nogensinde før.1

Læs mere om Numbers

Keynote

Gør alle præsentationer bedre med effektive grafikværktøjer, der er skabt til at gøre hver eneste slide fantastisk. Start med et af de 30 Apple-designede temaer. Tilføj billeder, interaktive diagrammer og filmiske overgange, og vis din præsentation på et HDTV. Trådløst og direkte fra din iPod touch med AirPlay.1

Læs mere om Keynote

Kamera

iSight-kameraet på 5 megapixels sikrer dig smukke billeder og imponerende video. Tag smukke panoramabilleder. Optag i kvadratisk format, og anvend otte live-filtre.

Beskeder

Send gratis beskeder via Wi‑Fi til alle med en iPod touch, iPhone, iPad eller Mac. Vedhæft nogle billeder eller en video. Del lokaliteter og links, eller videresend en kontakt. Du kan sende til én person ad gangen eller til en hel gruppe samtidig.

Læs mere om Beskeder

Musik

Opbyg et iTunes-bibliotek fyldt med dine yndlingssange, -kunstere og -album. Lav personlige spillelister. Tryk på Bland for at mixe alting sammen.

FaceTime

Med FaceTime kan du lave videoopkald – eller almindelige lydopkald – via Wi‑Fi til enhver iPod touch, iPhone, iPad eller Mac.2 Brug FaceTime-kameraet på forsiden til snak og iSight-kameraet på bagsiden til at dele din udsigt.

Videoer

Se seneste afsnit af yndlingsserien over morgenmaden. Se en HD-film i bussen. Retina-skærmen har ikke letterboxing, så du kan se alt, præcis som det skal være – i fuld widescreen.

Fotos

Dine billeder bliver automatisk grupperet i Øjeblikke og Samlinger. Swipe igennem dem ét for ét, eller se dem som et samlet slideshow. Læg dine billeder på Facebook, eller del bestemte billeder med en gruppe venner via iCloud-fotodeling.

Læs mere om iCloud-fotodeling

Game Center

Med Game Center er hele verden din spillehal. Giv dine venner en udfordring, eller tæv en modstander, der er seks tidszoner væk. Når du er færdig med at spille (og vinde), kan du se alle dine point og resultater på resultattavlerne.

App Store

App Store har over 1 million apps. Mange af dem er gratis, og de kan hjælpe dig med stort set alt.3 Se udvalgte apps og kategorier som Musik, Uddannelse, Børn m.fl. Eller tryk på ‘I nærheden’ for at få anbefalinger til apps baseret på det sted, du befinder dig.

Læs mere om apps fra App Store

iTunes Store

Med millioner af sange og tusindvis af HD-film er det let at finde dine favoritter og opdage helt nye, når du besøger iTunes Store. Med iCloud har du adgang til alt, hvad du køber, på alle dine enheder.

Læs mere om iCloud

Safari

Den smukkeste måde at surfe på. Siderne ser klare og skarpe ud og indlæses næsten med det samme. Tryk på Læser-symbolet for at læse webartikler uden reklamer eller forstyrrende elementer. Og se emnerne på din læseliste på alle enheder – selv når du er offline.

Mail

Send, modtag og svar på tværs af alle dine konti. Swipe for at scanne din indbakke, og tryk for at åbne bilag. Bevar overblikket over dine mails med mailtråde, og vend iPod touch fra stående til liggende format for at se tingene på en ny måde. Alt er knivskarpt og let at læse på Retina-skærmen.

iBooks

Hent og læs alt fra klassikere til de nyeste bestsellere. Tilføj bogmærker og noter. Opbyg dit eget bibliotek med lige så mange titler, som du vil. Og lad iCloud gemme den side, du er nået til, på alle dine enheder, så du aldrig taber tråden.

Læs mere om iBooks

Påmindelser

iPod touch glemmer aldrig, så det gør du heller ikke. I Påmindelser-appen kan du indstille tidsbestemte eller lokalitetsbaserede alarmer for alle de ting, du skal huske.

Noter

Med Noter har du de vigtige oplysninger lige ved hånden. Hvad enten det er din ugentlige indkøbsliste eller dine ti yndlingsbands (lige nu i hvert fald).

Memoer

Kan du ikke helt få ordene skrevet ned? Sig det i stedet. Indtal et memo, hvis du vil være sikker på at huske alle dine pludselige idéer og indskydelser. Når du er færdig med at optage, kan du redigere memoet og sende det via mail eller iMessage.

Kontakter

Brug Kontakter-appen til at gemme navne, numre, mailadresser, chatnavne med mere. Profiloplysningerne fra alle dine Facebook-venner er også integreret i Kontakter, så når de ændrer noget, bliver du automatisk opdateret.

Kalender

Administrer din tid med Kalender-appen. Se kalenderen som liste-, dags- eller månedsoversigt. Skift fra stående til liggende format for at se fem dage i træk på Retina-skærmen. Facebook-begivenheder er også integreret i Kalender, så du kan se, hvad dine venner har gang i.

Vejr

Tjek det aktuelle vejr overalt i verden. Med dynamisk visning af vejret i iOS 7 er det lige så nemt som at kigge ud ad vinduet. Du kan se vejrudsigten op til seks dage frem. Og du kan endda bruge Listeoversigt som et smukt verdensur.

Lommeregner

Hvor mange drikkepenge skal du lægge? Holder budgettet? Er 2 + 2 virkelig 4? Med iPod touch har du altid en lommeregner ved hånden. Skift til liggende format for at bruge komplekse videnskabelige formler.

Ur

Se, hvad klokken er i byer over hele verden med Verdensur. Stil alarmen til fem minutter før kampstart. Tag tid på din morgenløbetur med stopuret, og brug Tidtagning til at sikre, at din kage kommer ud af ovnen til tiden.

Kort

Utrolig skarp grafik og tekst, selv når du zoomer ind. Trafikforhold i realtid, og fotorealistiske interaktive 3D-oversigter med Flyover-funktionen. Kort-appen er en destination i sig selv.

Læs mere om Kort

Bladkiosk

Med Bladkiosk er dine blad- og avisabonnementer kun ét tryk væk. De nyeste udgaver hentes automatisk, så du ikke behøver at tænke på det. Og du kan søge efter nye titler ved at trykke på ‘Butik’

Passbook

Skal du ud at flyve, i biografen eller indløse et gavekort? Så bare scan din iPod touch. Gem dine boardingkort, billetter, kuponer osv. i Passbook, og se dem på din låseskærm, lige når (og hvor) du har brug for dem.

Værdipapirer

Uanset hvor meget markedet ændrer sig, kan du altid følge med i appen Værdipapirer. Tjek kurser og relevante artikler.

iTunes U

Få adgang til verdens største onlinekatalog af gratis uddannelsesmateriale, og tag hele kurser fra universiteter og andre skoler – direkte på din iPod touch.

Læs mere om iTunes U

Podcasts

Opdag, abonner på, og hør alle former for podcasts. Gennemse hundredtusindvis af gratis lyd- og videotitler i Podcasts Store, og opret særlige stationer, der tilføjer nye afsnit automatisk.

Læs mere om podcasts

Find mine venner

Ved hjælp af detaljerede kort og lokationsbaserede meddelelser kan du finde vej til festen, holde styr på familien i forlystelsesparken eller finde dem, du skal køre med.4

Læs mere om Find mine venner

Find min iPhone

Hvis du mister din iPod touch, er alt ikke tabt. Nu skal du nemlig bruge dit Apple-id og din adgangskode for at slå Find min iPhone fra, slette indholdet på din enhed og genaktivere det hele. Selvom du ikke har din iPod touch på dig, kan du stadig beskytte indholdet.4

Læs mere om Find min iPhone

Fjernbetjening

Bliv bare siddende. Og brug din iPod touch til trådløst at styre iTunes-musik på din Mac, PC eller Apple TV.

Læs mere om Remote

AirPort-værktøj

Det er utrolig let at konfigurere et Wi‑Fi-netværk – du behøver ikke engang en computer. Bare tilslut en AirPort-base, og slut den til dit DSL- eller kabelmodem. Den indbyggede AirPort-assistent i iOS sørger for, at du er klar til at gå på nettet efter et par tryk.

Læs mere om AirPort Utility