Meddelelsescenter. Alt du skal vide. Hele tiden.

Tekstbeskeder, venneanmodninger, spilmeddelelser, emails, sports-resultater, kalenderbegivenheder, sidste nyt. Hvis der sker noget, sørger Meddelelsescenter for, at du ved det. Alt sammen på et sted.

Et sted, hvor du kan se det hele.

Meddelelsescenter holder styr på alle de nye meddelelser på et praktisk sted. Du skal bare skubbe nedad fra toppen af en skærm for at åbne Meddelelsescenter og se, hvad der sker, og hvad du er gået glip af. Du kan få et hurtigt resume af de nyeste meddelelser fra låseskærmen.

Meddelelser, der ikke forstyrrer.

Du kunne være ved at tweete et billede, spille eller videochatte med en ven. Faktisk alt. Med Meddelelsescenter vises meddelelser kortvarigt øverst på skærmen uden at afbryde det, du er i gang med. Hvis det er noget vigtigt, kan du svare ved at trykke. Hvis ikke, kan du ignorere det, så meddelelsen forsvinder fra skærmen, lige så hurtigt som den kom frem. Bagefter er den klar og venter i Meddelelsescenter.

Pas dine egne ting på din egen måde.

I Meddelelsescenter kan du vælge, hvilke meddelelser du vil modtage, hvilken rækkefølge de skal vises i, og hvor mange oplysninger der skal vises. Det er i virkeligheden en nyheds-feed, der kun handler om dig.