En fantastisk iPod. En fantastisk lommecomputer. En fantastisk bærbar spilenhed.
Spil til iPod touch udnytter dens indbyggede teknologier, f.eks. accelerometeret, Multi-Touch, Wi-Fi og Bluetooth. Resultatet er en virkelig opslugende spiloplevelse – hvad enten du spiller alene eller sammen med andre. Og da App Store har tusindvis af spil, du nemt kan hente og begynde at bruge, er der ingen grænser for, hvor meget sjov du kan få med iPod touch.
Se iPod touch-spil i aktion
Ydeevne og grafik 
De nye 32 og 64 GB iPod touch-modeller har forbedret ydeevne og understøtter OpenGL ES Version 2.0, så udviklere kan designe spil med overlegen grafik. Derudover starter spillene meget hurtigere, og du oplever mere fyldige og mere naturtro omgivelser og detaljer.
App Store
Gør iPod touch endnu mere fantastisk med App Store. Alt, hvad du behøver, er en Wi-Fi-forbindelse. Gennemse over 75.000 spil og programmer, og køb, hvad du vil, med et tryk.
Programmer anbefalet af Genius 
En ny funktion på iPod touch gør det endnu nemmere at finde seje nye programmer. Det er Genius til programmer, og det fungerer ligesom Genius til musik. Tryk på Genius-symbolet, og se anbefalede programmer, som du måske er interesseret i at dømme ud fra de programmer, du allerede har hentet.
Læs mere om App Store på iPod touch
Trådløs og Bluetooth 
Du ved allerede, hvor sjovt det er at spille spil på iPod touch alene. Men det bliver endnu sjovere, når du spiller med dine venner via Wi-Fi – hvad enten de befinder sig på et andet værelse eller et andet kontinent. Du kan også bruge Bluetooth at spille med en anden, hvis I er tæt på hinanden.
Læs mere om iPod touch-teknologien
Accelerometer
Accelerometeret i iPod touch mærker, når du vender iPod touch om på siden og skifter fra højformat til bredformat, og tilpasser derefter automatisk indholdet på skærmen. Men accelerometeret kommer virkelig til sin ret, når du spiller. F.eks. i racerspil, hvor din iPod fungerer som et rat. Eller i balancespil, f.eks. Topple.
Multi-Touch
Det, der adskiller iPod touch fra traditionelle håndholdte spilenheder, er den revolutionerende Multi-Touch-grænseflade. Det betyder, at du ikke bare spiller et spil, men interagerer med spillet. Gør dine fingre til en fantastisk skateboarder. Afprøv dine reflekser ved at trykke i takt med en sangs rytme. Du kan endda forvandle iPod touch til et musikinstrument, f.eks. et trommesæt eller en guitar. Det hele er muligt takket være den fantastiske Multi-Touch-teknologi.
Over 65.000 programmer
Med tusindvis af tilgængelige spil i App Store er iPod touch en hel spillehal i lommen. Vælg mellem pusle-, strategi- og rollespil m.m. Udover spil kan du købe programmer i kategorier som musik, underholdning, sociale netværk og meget andet. Det gør alt sammen iPod touch til din egen – den bedste iPod, du nogensinde har haft.
Læs mere om spil og programmer til iPod touch
Spil
Snup et spil tennis – single eller double – med Tennis Slam. Undgå den modgående trafik i klassikeren Frogger.
Musik + underholdning
Skab din egen melodi med Ocarina eller Band. Mal et minimesterværk med Colors! eller Brushes.
Sociale netværk
Brug dine forbindelser og dit professionelle netværk med LinkedIn. Brug ventetiden på at chatte med dine venner på AIM.
- Nogle programmer er ikke tilgængelige i alle lande. Programtilgængelighed og priser kan ændres.



