iWork

Keynote '09

Populær i alle lejre.

Lav din præsentation i Keynote - så bliver den svær at overgå. Kraftfulde, men brugervenlige værktøjer og smukke effekter sætter prikken over i'et i præsentationen.

Se oversigt over Keynote Se oversigt
over Keynote

Nemt at komme igang

En smuk præsentation.

Selvom du aldrig har brugt Keynote før, vil du sikkert synes, at det er overraskende nemt at oprette en præsentation. Først er der den forbedrede temavælger, som giver dig mulighed for at se eksempler på hele 44 imponerende forskellige Apple-designede temaer. Træk markøren over et tema for at skimme dets design. Når du har valgt den perfekte baggrund til din præsentation, skal du bare erstatte tekst- og grafikeksempler med dine egne ord og billeder. Takket være lysbillednavigatoren kan du altid se status for din præsentation, og hvordan den er organiseret.

Brugervenlige værktøjer giver dig mulighed for at føje elementer som tabeller, diagrammer, medier og figurer til dine lysbilleder. Tilføj en tabel med et klik eller et 3D-diagram, som du kan animere. Med mediebrowseren kan du trække og anbringe fotografier fra dit iPhoto- eller Aperture-bibliotek, film fra Filmmappen og musik fra iTunes.

Vælg et tema.

Lav din præsentation med et af de 44 designede temaer, inklusive HD-temaer med en opløsning på 1920 x 1080.

Se galleri

En smuk præsentation
Kraftfulde værktøjer

Kraftfulde grafiske værktøjer

Det er nemt at få det til at se godt ud.

Giv alle dine slides i præsentationen et fantastisk udseende med de kraftfulde grafiske værktøjer, der er indbygget i Keynote. Fjern hurtig og nemt et billedes baggrund med Instant Alpha-værktøjet. Eller afmask det med en færdig figur, f.eks. en cirkel eller en stjerne. Med hjælpelinjer til justering og afstand kan du nemt finde et slides centrum og se, om objekter er fordelt jævnt. Alt, hvad du føjer til dine slides - grafik, billeder, tekstfelter og figurer - bliver anbragt præcist, hvor du vil have det. Hvis du føjer et organisationsdiagram eller et andet diagram til et slide, bliver du glad for den nye funktion med forbindelseslinjer. Forbindelseslinjer mellem to objekter bevarer deres forankring, uanset hvilke ændringer du foretager. Hvis du flytter objekterne, flytter forbindelseslinjerne med dem.

Tilføj og rediger nemt grafik.

Gør din grafik lige så fantastisk som dine ord. Fjern nemt baggrunden fra et billede. Eller afmask det med en færdig figur.

Find ud af, hvordan du tilpasser grafik

Animationseffekter

Animation og effekter

Bliv ikke overrasket, hvis du får stående klapsalver.

Med et udvalg på over 25 overgange, inklusive 3D-overgange, er du sikker på, at du kan fastholde deres blikke på skærmen, når du skifter fra et slide til det næste. Brug den nye overgang Magisk flytning, hvorefter et gentaget objekt, f.eks. dit firmalogo, automatisk ændrer placering, skalering, opacitet og rotation flere slides efter hinanden.

Tekst- og objektanimationer er en spændende måde at understrege dit budskab på. Lad teksten fra et slide glide ind i teksten på det næste. Opbyg dit slideshow med et punkt, en tabelrække eller diagramserie ad gangen. Eller vis det hele på en gang, og lad det komme ind på scenen fra venstre eller rotere ind på skærmen. Du kan finjustere dine animationer ved at indstille deres varighed og vælge, hvilket element der skal påvirkes først, samt definere animationskurven langs en lige linje eller en kurve.

Fantastiske effekter.

Brug overgange, animationer og effekter til din præsentation med nogle få klik.

Se overgange og animationer i aktion

Lær at tilføje overgange og animationer

3D-diagrammer og diagramanimationer

Lav dine diagrammer lige så imponerende som resten af din præsentation. Nye 3D-teksturer og animationer tilføjer dybde, bevægelse og lidt sjov. Indsæt et lagkagediagram med en facetkant, eller brug animation til et søjlediagram vha. effekterne Kran eller Radial.

Udsmyk dine diagrammer.

Nye 3D-diagramteksturer, figurer og animationer gør dine data levende.

Se galleri

Lær at oprette og redigere et diagram

3D-diagrammer

Fleksibel præsentation

Dit show. På din måde.

Hold et jævnt tempo i din præsentation med Præsentationsskærm- funktionen. Mens din præsentation vises på hovedskærmen for publikum, kan du se det aktuelle og de næste slides, dine noter, et ur og en timer på en ekstra skærm. Showet kan også afvikles, selvom du ikke selv er til stede. Med det nye indbyggede fortællerværktøj optager Keynote din kommentatorstemme og timing, mens du gennemgår slideshowet eller flytter fra et slide til det næste.

Føj Keynote Remote1 til din iPhone eller iPod touch, og gå rundt i lokalet, mens du afvikler din præsentation. Takket være Wi-Fi kan Keynote Remote forvandle din iPhone eller iPod touch til en trådløs fjernbetjening. I liggende format kan du se det aktuelle og det næste slide. I stående format kan du se det aktuelle slide med dine noter til slidet. Tryk for at afspille, og skub for at skifte til det næste slide, uanset hvor du er i lokalet. Køb Keynote Remote fra iTunes nu

Udnyt de praktiske værktøjer.

Brug praktiske funktioner som f.eks. Præsentationsskærm til at hjælpe dig med at holde tråden i din præsentation.

Lær at bruge præsentationsværktøjer

Kompatibilitet og deling

Godkendt til alle aldersklasser.

Keynote tilbyder en række metoder til at få dit slideshow ud til publikum. Du kan importere præsentationer, der er oprettet i Microsoft PowerPoint, og oprette præsentationer, der nemt kan gemmes som PowerPoint-filer. Du kan også eksportere din præsentation som en QuickTime-film eller et PDF-, HTML- eller billedarkiv; eller direkte til YouTube. Keynote klarer formatkonverteringen for dig.

Del dit arbejde på nettet.

Når du skal dele din præsentation, men ikke er sikker på, om dine kolleger bruger en Mac eller en pc, iWork eller Microsoft Office, kan du publicere den til iWork.com public beta.2 Korrekturlæsere modtager en email med et link, hvor de kan se dine slides, tilføje kommentarer og hente en version i Keynote-, PowerPoint- eller PDF-format. Vil du dele dine præsentationer offentligt? Lav et link til sociale netværkssteder som f.eks. Facebook. Eller integrer dit slideshow på en personlig webside eller i en blog. Andre brugere med den nyeste version af Safari på en Mac, pc, iPhone, iPad eller iPod touch kan nu afspille dit slideshow med fantastiske animationer og effekter.3

Keynote-nyhed med deling 20090106

Del din præsentation.

Åbn og arkiver som Microsoft PowerPoint-arkiver. Send din præsentation via email direkte fra Keynote. Og del med alle på nettet.

Se galleri

Lær at dele din præsentation

Tilbage til toppen

  1. Keynote Remote sælges separat og kan købes i App Store. Nogle programmer er ikke tilgængelige i alle lande. Programmernes tilgængelighed kan ændres.
  2. iWork.com Public Beta er en betaversion af tjenesten iWork.com. iWork.com er ikke inkluderet ved køb af iWork; indstilling og aktivering af separat konto kræves. Gebyr kan opkræves ved fremtidige versioner af tjenesten. Internetadgang og Pages '09, Numbers '09 og Keynote '09 eller nyere versioner kræves. I henhold til gældende betingelser.
  3. Understøtter udvalgte effekter.