Mac OS X Snow Leopard gør din Mac hurtigere, mere stabil og nemmere at bruge på alle tænkelige måder.
Finjusteret, ikke genopfundet.
Mac OS X er kendt for sin enkelhed, stabilitet og brugervenlighed. Så under udviklingen af Snow Leopard havde Apples ingeniører et højt mål: At gøre en fantastisk ting endnu bedre. De søgte efter områder, der kunne finjusteres, forenkles og gøres hurtigere – fra små handlinger som at skubbe eksterne diske ud til store handlinger som at installere operativsystemet. Flere steder har de endda gjort gode ting helt fantastiske. Her er et par eksempler på, hvordan din Mac-oplevelse er blevet finjustreret.
Den helt nye, helt den samme Finder.
Finder er blevet helt omskrevet, så den udnytter de nye teknologier i Snow Leopard, inklusive 64 bit-understøttelse og Grand Central Dispatch. Den har en bedre respons med bedre ydeevne ved alle funktioner. Og den har fået nye funktioner, f.eks. mulighed for Spotlight-søgning, der kan tilpasses, og en forbedret symboloversigt, der lader dig blade gennem dokumenter med flere sider eller se en QuickTime-film.
Finder med bedre respons
-
Hurtigere end Leopard.1
Nyt udseende og nye funktioner. Exposé og stakke bliver endnu bedre.
Exposé er blevet finjusteret og er nu endnu mere praktisk. Nu er det integreret i Dock, så du bare skal klikke og holde et programsymbol nede i Dock. Det får alle vinduerne i det pågældende program til at flytte på plads, så du hurtigt kan skifte mellem dem. Exposé har også fået et helt ny udseende. Vinduer vises i et organiseret net, så du endnu nemmere kan finde det, du leder efter. Og nu kan du rulle i stakke, som er Dock-emner, der giver dig hurtig adgang til en mappe med arkiver, så du hurtigt kan se alle emner. Du kan også navigere i mapper i en stak for at se alle arkiver i den.
Hurtigere sikkerhedskopiering med Time Machine.
Mac OS X Leopard introducerede det revolutionerende Time Machine til sikkerhedskopiering af harddisken. Time Capsule bragte sikkerhedskopiering op på et endnu højere niveau med den trådløse harddisk, der arbejder problemfrit sammen med Time Machine. Nu sørger Snow Leopard for, at Time Machine bliver endnu mere effektiv og reducerer den tid, det tager at gennemføre den første sikkerhedskopiering til Time Capsule, med op til 80 procent.1
Hurtigere at afbryde vågeblus, lukke ned og oprette forbindelse til et trådløst netværk.
Med Snow Leopard afbrydes vågeblus på Mac dobbelt så hurtigt, som når skærmlås er slået til. Det er op til 75 procent hurtigere at lukke ned. Det sparer kostbar tid, når du er på vej hjem eller på vej til lufthavnen. Og det er op til 55 procent hurtigere at oprette forbindelse til et trådløst netværk.1
Hurtigere til almindelige opgaver.
Hurtigere og mere stabil installering.
Det har aldrig været nemmere at opdatere din Mac. I Snow Leopard er hele processen blevet forenklet og strømlinet. Nu er den op til 50 procent hurtigere og stadig mere omfattende og stabil.2 F.eks. kontrollerer Snow Leopard dine programmer for at sikre, at de er kompatible og tilsidesætter alle programmer, der er kendt som inkompatible. Hvis en installering bliver afbrudt af en strømafbrydelse, kan den starte igen uden at miste data.
Mindre pladsforbrug.
Snow Leopard bruger mindre end halvdelen af den plads, som den forrige version brugt, hvilket frigør ca. 7 GB – og det er nok til 1.500 flere sange eller nogle tusinde ekstra fotografier.3
Endnu et skridt frem for QuickTime.
QuickTime X er næste generations medieteknologi, som giver kraft til lyd- og videooplevelsen i Mac OS X Snow Leopard. Det her et helt nyt QuickTime Player-program med en ren og ryddelig grænseflade, en ny grænseflade til tilpasning og nem overførsel til YouTube og MobileMe. Og det sikrer endnu mere effektiv medieafspilning, direkte HTTP-baseret streaming og bedre farvepræcision. Læs mere om innovationerne i QuickTime X
Innovativ indtastning af kinesiske tegn.
Før Snow Leopard skulle du skrive tegnene med kinesisk fonetisk stavemåde, hvis du ville skrive kinesiske tegn. Så konverterede computeren dem til rigtige kinesiske tegn. Nu tilbyder Snow Leopard en banebrydende ny måde at skrive tegn på: Du tegner dem direkte på Multi-Touch-pegefeltet på din bærbare Mac. De vises på skærmen i et nyt indtastningsvindue, som foreslår tegn baseret på det, du tegner, og lader dig vælge det rigtige tegn. Indtastningsvinduet giver endda forslag til efterfølgende tegn baseret på dit valg.
Mere stabilt iChat med højere opløsning.
Det er mere stabilt og mere tilgængeligt end nogen sinde at afholde en videochat med iChat i Snow Leopard.4 Det har teknologi, der løser mange almindelige problemer med manglende routerkompatiblitet, som kan forstyrre forbindelser. Og hvis iChat ikke kan oprette en direkte forbindelse, bruger det AIM-relayserveren til at oprette en chatsession.
Nu kan flere personer videochatte med 640 x 480 pixels og høj opløsning, fordi de tekniske krav er mindre: Du skal kun bruge en tredjedel af den opadgående båndbredde, som tidligere var nødvendig: 300 Kbps i stedet for 900 Kbps. Og endelig tilbyder iChat Theater nu en opløsning på 640 x 480 – fire gange større end før.
Den rette tjeneste på det rette tidspunkt.
Menuen Tjenester i Mac OS X betyder, at du kan bruge funktioner fra et program, mens du arbejder i et andet. I Snow Leopard er tjenester mere enkle, strømlinede og nyttige. Menuen Tjenester er en genvejsmenu, der kun viser de tjenester, der passer til det program, du bruger, eller det indhold, du viser, og ikke alle tilgængelige tjenester. Du kan få adgang til tjenester, hvis du højreklikker med musen eller ctrl-klikker på pegefeltet. Du kan konfigurere menuen til kun at vise de tjenester, du ønsker, og du kan endda oprette dine egne tjenester vha. Automator.
Automatiske opdateringer til printerdrivere.
Snow Leopard sørger for, at du altid har den nyeste driver, så du kan få det bedste ud af din printer. Når du tilslutter en printer, kan Mac OS X hente den nyeste driver via Internet. Og det kontrollerer regelmæssigt, om den nyeste driver er installeret. Hvis ikke, henter det den nyeste version vha. Softwareopdatering. Så enkelt er det.
Automatisk indstilling af
tidszone.
Hvis du rejser rundt i verden, skal du ikke tænke på, om computeren er indstillet til den rigtige tidszone. Snow Leopard ordner det for dig. Vha. kerneteknologien finder det kendte Wi-Fi-adgangspunkter til automatisk indstilling af tidszonen, så du har den rigtige tid, uanset hvor du er. 5
Nemt valg af PDF-tekst
Her er en forbedring, der forenkler jagten på det perfekte. Har du nogensinde prøvet at kopiere tekst fra et PDF-dokument med mere end en spalte, når du bruger en PDF-fremviser, som f.eks. Billefremviser? Det er næsten umuligt. I stedet for kun at vælge den tekst, du skal bruge, vælger markøren al teksten på siden, så du ender med en blanding af ord fra alle spalter.
Mac OS X Snow Leopard bruger avancerede AI-algoritmer til at løse problemet. Det analyserer layoutet på hver side i PDF-dokumentet for at identificere kolonner med tekst. Så når du bruger markøren til at vælge tekst, vælger du kun de ord, du skal bruge. Det er virkeligt tidsbesparende.
Hurtigere og mere kraftfuld Safari.
Safari 4 er den nyeste version af den rasende hurtige webbrowser. Det gengiver websider med høj hastighed og indeholder en række nye funktioner, inklusive komplet søgning i historien, smarte adresse- og søgefelter og en innovativ måde at vise dine yndlingssteder på med branchens førende understøttelse af webstandarder m.m.
Med Snow Leopard har Safari 4 op til 50 procent større JavaScript-ydeevne takket være dens 64 bit understøttelse.6 Og så er Safari endnu mere modstandsdygtig over for nedbrud. Det har vist sig, at den primære årsag til nedbrud i Mac OS X, er browsertilbehør. Så Apples ingeniører har nydesignet Safari, så tilbehøret afvikles separat. Hvis et tilbehør bryder ned på en webside, bryder Safari ikke ned. Læs mere om Safari 4
Mere stabil udskubning af disk.
Snow Leopard forbedrer stabiliteten, når diske og eksterne drev skubbes ud. Når et program eller en proces bruger arkiverne på en disk, forhindrer Mac OS X dig nogle gange i at skubbe dem ud, men du ved ikke altid hvorfor. I Snow Leopard får du færre af den type fejl, og når du støder på dem, kan du se, nøjagtigt hvilket program der bruger disken, så du kan afslutte det og skubbe disken korrekt ud.
Mere effektiv arkivdeling.
Bonjour-teknologien i alle Mac'er gør arkiv- og mediedeling praktisk talt problemfri. Nu gør Bonjour i Snow Leopard deling endnu mere energibesparende. Hvis du har en computer hjemme eller på kontoret, der deler arkiver – ligesom mediearkiver til dit Apple TV – skal du lade computeren stå tændt hele tiden. Og det er ikke særligt energibesparende. Med Snow Leopard og en kompatibel AirPort Extreme- eller Time Capsule-base kan computeren gå på vågeblus og stadig dele sine arkiver med andre computere og enheder, afbryde vågeblus, når du har brug for det og gå på vågeblus, når du ikke har brug for computeren. Læs mere om energibesparelse og Mac

















