Nu kan du hurtigt og let ændre næsten alle Mac-computere til en kraftfuld server, der passer perfekt til hjemmekontorer, virksomheder, skoler, hobbybrug osv. Lion Server fås i Mac App Store til 299 kr.
Programmet Server
Du bruger programmet Server til næsten alt, hvad der har med serveren at gøre. Det indeholder en indstillingsassistent, der hjælper dig gennem konfigurationen af din Mac som en server. Du får lokal og ekstern administration af funktioner og tjenester som brugere og grupper, arkivdeling, kalenderfunktioner, email, kontakter, chat, Time Machine, VPN, web- og wiki-tjenester. Vil du vide, hvor godt serveren arbejder? Det kan programmet Server fortælle dig. Det viser grafer til overvågning af adgang og serverens ydeevne og giver dig en oversigt over hardwarekonfiguration og brug af lagringsplads. Du kan endda bruge programmet Server til at konfigurere serveren til at sende dig en email, hvis der opstår problemer, eller hvis der kommer nye softwareopdateringer.
Profile Manager
Profile Manager giver dig enkle, men effektive metoder til eksternt at indstille og administrere computere, der bruger Lion, og iOS-enheder som iPad og iPhone. Det forenkler også oprettelsen af brugerkonti til email, kalender, kontakter og chat, håndhævelse af begrænsninger, PIN- og adgangskodestrategier, konfiguration af systemindstillinger m.m. Da det er integreret med Apple Push Notification-tjenesten, kan Profile Manager automatisk udsende opdaterede konfigrationer trådløst. Og det inkluderer webbaseret administration, så du kan administrere din server fra alle moderne webbrowsere. Profile Manager giver endda brugere adgang til en selvbetjent webportal, hvor de kan hente og installere nye konfigurationsbeskrivelser samt ukodede adgangskoder og eksternt låse og slette enheder, der er mistet eller stjålet.
Wiki Server 3
Wiki Server 3 bringer endnu mere brugervenlighed og større kontrol til dine wikier. Brug Wiki Server til at lave et projektspecifikt websted eller en wiki, og brug derefter den nye Page Editor til at tilpasse det. Wikien indeholder et dokumentlager, hvor brugere kan overføre, se eksempler på og hente filer til deres computere, så deling og samarbejde lettes. Med den nye navigationslinje kan du hurtigt skifte til serverens hjemmeside, min side, opdateringer, wikier, personer og podcasts. Med People Browser kan du finde og dele oplysninger uden for en wiki. Og med automatiske email-meddelelser får du at vide, når en side er blevet opdateret, og når der er tilføjet nye kommentarer.
iCal Server 3
Nu kan alle vedligeholde planer, aftaler og huskelister. Med iCal Server 3 kan du dele en kalender med kolleger, familie og venner. Så flere personer kan få adgang til den samme kalender og tilføje begivenheder eller opdatere mødeoplysninger. Du kan også lave en fælles liste over huskelister eller påmindelser, hvor indholdet kan prioriteres og markeres som udført af alle, der har adgang til den fælles kalender.
Mail Server 3
Mail Server 3 indeholder nye funktioner, der forbedrer klienttjenester. Med søgning i bilag kan brugere søge i email-bilag på serveren. Søgningen kan udføres i alle standard filformater, inkl. iWork. og Microsoft Office-dokumenter, PDF-filer og QuickTime-videoer. Mail Server indeholder en ny webmailtjeneste med et moderne webdesign. Den understøtter beskeder i RTF- og HTML-format, flere sprog, beskedadministration med træk og anbring og lister med beskedtråde.
Xsan
Med Xsan-filsystemet, som er indbygget i OS X Lion, kan alle Mac-computere med passende tilslutningsudstyr få adgang til en Xsan-enhed. Lion Server indeholder programmet Xsan Admin som er vært for og bruges til konfiguration af Xsan-enheder. Og du kan forbedre ydeevne og enkelhed ved at oprette Xsan-enheder, hvor der ikke skelnes mellem store og små bogstaver, og som fungerer som traditionelle HFS+-enheder og ikke skelner mellem små og store bogstaver i filnavne. Lion understøtter også branchestandarden for multipathing og failover, så Xsan bruges med et udvalg af Fibre Channel RAID-lagringssystemer.
