Processors

Flere kerner. Fyr på alle cylindre.

Nutidens Mac-computere tilbyder utrolig ydeevne med processorkraft fra op til otte kerner.Så hvordan udnytter du det til fulde? Det er enkelt. Med Leopard. Et omdesignet system, finjusterede nøgleprogrammer og kraftfulde nye værktøjer til udviklere gør Leopard til det perfekte operativsystem til din Mac med flere processorkerner.

Hvorfor flere kerner har betydning.

I årtier har det været sådan, at hver gang en hurtigere processor kom på markedet, blev programmernes ydeevne bedre, men kredsene brugte også mere strøm. Nye processorer med flere kerner hjælper med at løse problemet med strømforbrug, men programmers ydeevne forbedres måske ikke automatisk. Det er her, Leopard kommer ind i billedet med kraftfulde værktøjer, der gør det nemt at høste fordelene ved computerbehandling med flere processorkerner.

Flere kerner, større effektivtet.

Den nye planlægningsfunktion i Leopard er meget effektiv mht. uddeling af opgaver til flere kerner og processorer. Så Leopard bruger mindre tid på at administrere opgaver og mere tid på at udføre beregninger. En ny multitrådet netværksstak øger hastigheden for netværksfunktioner ved at håndtere netværksinput og -output parallelt.

Programmer til flere kerner i Leopard.

Apples ingeniører har opdateret adskillige programmer i Leopard - inklusive Mail, Adressebog, og Skriftværktøj - så de er helt klar til at arbejde med flere kerner. Disser programmer opdeler processor-intensive handlinger i en serie trin, der er lettere at håndtere, som udføres en efter en på computere med en enkelt CPU og parallelt på nyere systemer med flere kerner. Cocoa bruger den samme teknologi til at øge hastigheden for Spotlight-søgninger og opslag i Dictionary.

Smooth operator.

Hvordan klarede Apples ingeniører det? Vha. NSOperation, et nyt banebrydende API, der optimerer programmer til systemer med flere kerner. Uafhængige beregningsbidder (handlinger) føjes til en NSOperationQueue, som dynamisk afgør, hvor mange handlinger der skal afvikles parallelt, baseret på de aktuelle arkitekturer. Så der er ingen grund til manuel og kompliceret kodning. Du skal blot beskrive handlingerne i et program sammen med deres afhængigheder. Cocoa tager sig af resten.

Send det videre.

Til understøttelse af modellen til videreførsel af beskeder, som er populær i videnskabelige programmer - der længe har været nødt til at distribuere beregninger på tværs af flere processorer - inkluderer Leopard den populære OpenMPI-implementering (open source) af MPI 2.0-standarden. OpenMPI virker med Xgrid, understøtter problemfrit både PowerPC- og Intel-baserede Mac-computere og gør det nemt at føje drivere til interne forbindelser med lav latenstid. Og Xcode til Leopard inkluderer forskellige MPI "compilers" (præprocessorer), der strømliner processen med at skrive MPI-kompatible programmer.

Alle funktioner beskrevet på webstedet om Mac OS X Leopard kan ændres.

Kasse med Leopard Køb Leopard Køb Leopard