
Alle Mac'er er sikre - direkte fra kassen - takket være det afprøvede grundlag for Mac OS X. Apples ingeniører har designet Leopard med mere sikkerhed for øje for at beskytte dine personlige data og gøre dit liv på internet mere sikkert.
Sikker og nem.
De indbyggede sikkerhedsfunktioner i Leopard er nemme at bruge, og alle kan få adgang til dem. Apple reagerer hurtigt på alle trusler og leverer softwareopdateringer, der installerer de nyeste sikkerhedsforbedringer med et enkelt klik.
Sikker fra open source.
Apples ingeniører bruger en lang række tilgange til identifikation af potentielle sikkerhedstrusler og beskytter aktivt operativsystemet imod dem. Da kernen i Leopard er baseret på open source, nyder Apple godt af et verdensomspændende samfund af sikkerhedseksperter, der hjælper med at forbedre sikkerheden på Mac. Apple arbejder også sammen med en række sikkerhedsorganisationer, inklusive CERT/CC, FIRST og FreeBSD.
Overførsler uden fare.
Nogle gange kan uskyldigt udseende arkiver indeholde skadelige programmer i forklædning. Derfor scannes arkiver hentet vha. Safari, Mail og iChat for at kontrollere, om de indeholder programmer. Hvis de gør, viser Leopard en meddelelse og advarer dig den første gang, du åbner et. Du bestemmer, om du vil åbne programmet eller annullere forsøget. Og Leopard kan bruge digitale signaturer til at bekræfte, at et program ikke er blevet ændret, siden det blev oprettet.
Gør det selv-kryptering.
Diskværktøj i Leopard hjælper dig med at oprette krypterede diskbilleder vha. 128 bit eller stærkere 256 bit AES-kryptering. Send dokumenter, arkiver og mapper sikkert med e-post til venner og kolleger, arkiver det krypterede diskbillede til cd eller dvd, eller opbevar det på din Mac eller en netværksarkivserver.
Opret trygt forbindelse.
VPN-klienten i Leopard tilbyder øget kompatibilitet med de mest brugte VPN-servere på internet. Så sikker oprettelse af forbindelse til firmanetværk - uden ekstra software - er hurtig og nemt.
Sikker deling.
Nye delingsindstillinger i Leopard viser, hvilke mapper der er fælles på din Mac, og giver dig mere kontrol med, hvem der har adgang til fælles mapper. Tilføj brugere fra Adressebog, opret nye arkivdelingskonti, så venner og familie sikkert kan få adgang til dine arkiver, eller opret forbindelse til et firmabibliotek, og tilføj brugere fra dit netværk. Det vrimler med delingsindstillinger i Leopard.
Testet af Sandbox.
Nogle gange prøver hackere at kapre et program til at udføre skadelig kode. Sandboxing hjælper med at sikre, at programmer kun gør det, de er beregnet til, ved at indstille hvilke arkiver de kan oprette forbindelse til, om de kan kommunikere med netværket, og om de kan bruges til at starte andre programmer. Hjælpeprogrammer i Leopard - inklusive netværkstidsdæmonen og Spotlight-indeksering - bruger Sandbox, så de beskytter mod hackere.
Alle funktioner beskrevet på webstedet om Mac OS X Leopard kan ændres.
