Mac OS X

Grafik og medier

Mac OS X har kraftfulde grafikteknologier, som gør det muligt at lave alt fra jævn animation til HD-video og lyd med mange kanaler. De er et solidt fundament for de smukke skrivebords-, web- og medieprogrammer, som Mac er kendt for.

Core Image: Ultrahurtigt og præcist i hver eneste pixel.

Core Image er et GPU-accelereret framework til billedbehandling, som opretter mange af de spektakulære grafikeffekter i Snow Leopard og mange populære programmer. Takket være en præcis, farvestyret pipeline, der udfører beregninger med flydende punktum, tilbyder Core Image over hundrede indbyggede filtereffekter, som kan gøre billeder skarpere, justere farver og fremstille overgange i høj kvalitet. Udviklere kan udvide Core Image ved at tilføje deres egne specielle filtre vha. Image Units.

Core Animation: Fantastiske og dynamiske animationer.

De fantastiske vinduer i flere lag i Time Machine og den jævne animation i den reflekterende tredimensionale Dock er kun mulige pga. Core Animation-teknologien i Mac OS X. Core Animation frigør kraften i Mac OS X-grafikteknologierne ved samtidig at sammensætte tekst-, grafik- og videolag vha. kraftfulde animationsteknikker med klippunkter. Ved at udnytte funktionerne i GPU'en og CPU'erne med flere kerner gengiver Core Animation dynamisk disse lag sammen med gennemsigtighed og Core Image-filtereffekter. Core Animation gør det også muligt for udviklere at forbedre deres programmer med flot animerede brugeroplevelser og fantastisk visualisering, som ikke kræver ekspertviden om grafik- og animationsteknikker.

Core Audio: Kommandoydeevne.

Core Audio er lydfundamentet i Mac OS X med høj opløsning og lille latenstid. Det integrerer en række lydfunktionaliteter direkte i operativsystemet på måder, der aldrig tidligere har været mulige. Det giver mulighed for en hidtil uset ydeevne og brugervenlighed i dit virtuelle studie. Core Audio er bygget til at håndtere digital lyd i flere kanaler med en høj bitfrekvens baseret på beregninger med flydende komma og er klar til det hele – fra afspilning af enkel stereomusik til professionelle løsninger til lydoptagelse og masterering. Core Audio har integrerede MIDI-tjenester og understøtter en lang række FireWire- og USB-lyd- og MIDI-enheder. Tilbehørsarkitekturen Audio Units giver udviklere mulighed for at udvide funktionerne i Core Audio ved at tilføje deres egne rutiner til lydbehandling og specielle effekter.

Quartz Extreme: Hurtig sammensætning af vinduer.

Når du flytter, ændrer størrelse på og ruller i et vindue i Mac OS X, kan du se til kraften i Quartz Extreme. Quartz Extreme udnytter ydeevnen fra grafikprocessoren i din Mac og sikrer effektiv, accelereret sammensætning af vinduer med fuld understøttelse af gennemsigtighed. Hver gang du flytter, ruller i eller ændrer størrelse på et vindue, sørger Quartz Extreme for, at grafikprocessoren opdaterer skærmen. Grafikprocessoren fokuserer på det, den er bedst til – grafik – og frigør CPU'en til andre opgaver.

OpenGL: Fundamentet for 2D- og 3D-grafik.

OpenGL er det stærke fundament for grafikydeevnen i Mac OS X og gateway-teknologien til udnyttelse af grafikprocessorens kraft. OpenGL er branchens mest benyttede API til 2D- og 3D-grafik og er kraften bag et bredt udvalg af programmer, som visualiserer og manipulerer grafik, inklusive spil, animation, CAD/CAM og medicinsk billedteknologi. I Mac OS X Snow Leopard accelererer OpenGL også nøgleteknologierne til grafik som f.eks. Core Animation, Core Image, Core Video og Quartz Extreme. OpenGL i Snow Leopard er bygget på en effektiv arkitektur med flere tråde, som understøtter runtimeoptimering og -virtualisering af ressourcer og grafikprocessorer fra ATI, Intel og NVIDIA.

QuickTime X: Den næste generation af medieafspillere.

Snow Leopard introducerer QuickTime X, som er et stort skridt fremad inden for moderne medie- og Internetstandarder. QuickTime X har et helt nyt afspillerprogram, optimerer understøttelsen af moderne codecs og sikrer mere effektiv medieafspilning. Derfor er det ideelt til alle programmer, der skal afspille medieindhold. Læs mere om QuickTime X

PDF-symbol.

PDF-understøttelse: Original understøttelse i hele operativsystemet.

Mac OS X-grafiksystemet understøtter originalt PDF (Portable Document Format), så næsten alle Mac-programmer kan vise, oprette og udskrive PDF-arkiver. Det indbyggede program Billedfremviser er en komplet PDF-læser med søge- og notefunktion. Og udskrivningssystemet udnytter PDF-arkivernes uafhængighed af opløsning til at levere en fremragende udskriftskvalitet på populære inkjet- og PostScript-printere.

RAW-understøttelse: Uden plug-ins.

Snow Leopard understøtter RAW-billedarkiver fra over hundrede digitale kameramodeller fra de fleste store producenter, inklusive Canon og Nikon. Vha. den GPU-accelererede pixelbehandling i Core Image giver Snow Leopard dig mulighed for hurtigt at se RAW-billeder i Finder, Vis og Billedfremviser uden tilbehør eller ekstra software.