Se indholdet af dine dokumenter med det samme uden overhovedet at åbne dem. Blad gennem pdf-dokumenter med flere sider, se video på fuld skærm, vis lysbilledshow og meget mere. Med et enkelt klik.
At åbne arkiver er bare så gammeldags.
Du er i gang med at gennemse arkiver i Finder, men du leder efter noget bestemt, og du har ikke tid til at åbne en masse arkiver for at finde det. Ind på scenen kommer programmet Vis – den innovative teknologi, der giver dig et smugkig på hele arkiver – endda dokumenter med flere sider og videoer – uden at du skal åbne dem. Du skal bare vælge et arkiv og trykke på Mellemrum. Så ser du et flot gennemsigtigt vindue, hvor du med det samme kan se indholdet af arkivet.
Se det hele.
Vis virker sammen med næsten alle arkiver i systemet, inklusive billeder, tekstdokumenter, pdf-dokumenter, film, Keynote-præsentationer, e-postbilag samt Microsoft Word- og Excel-arkiver. Hvis du vil se et arkiv i Vis, skal du bare trykke på Mellemrum eller klikke på symbolet for Vis i Findervinduet. Klik derefter på symbolet for at se det samme arkiv på fuld skærm – selv video, der afspilles. Hvis du vil åbne arkivet, skal du bare dobbeltklikke i vinduet. Så starter det program, arkivet er oprettet i.
Vis et tilbageblik i tiden.
Du kan med fordel bruge Vis, når du søger efter arkiver i Time Machine. Når du har fundet det arkiv, du leder efter, kan du bruge Vis til at kontrollere dets indhold, før du gendanner det til skrivebordet.
Vis bilag i Mail
Vis virker også i programmet Mail i Mac OS X. Lad os sige, at du modtager en besked med en masse bilag. I stedet for at hente og åbne hvert bilag, kan du bruge Vis til at se dem med et klik. Det er praktisk, når du skal se pdf-dokumenter, Microsoft Office-dokumenter og andre arkiver. Du kan endda se vedlagte fotografier som et lysbilledshow og nemt føje dem til dit iPhoto-bibliotek.




