Oplev Internet med den hurtigste og mest brugervenlige browser. Nyd Internet med Safari og dens elegante brugergrænseflade og understøttelse af de nyeste Internetstandarder.
Surf hurtigt.
Safari 4 tager pusten fra de andre browsere. Selv med de mest krævende Web 2.0-programmer er Safari lynhurtig takket være den nye Nitro Engine. F.eks. udfører Safari JavaScript op til 30 gange hurtigere end Internet Explorer 7 og mere end 3 gange hurtigere end Firefox 3.5. Derudover tilbyder Safari HTML-ydeevne i topklasse – den bedste på nogen platform – med indlæsning af sider 3 gange hurtigere end Internet Explorer 7 og næsten 3 gange hurtigere end Firefox 3.5. Hvad betyder alt dette for dig? Mindre tid til indlæsning af sider og mere tid til at nyde dem.
Fantastisk ydeevne
Hvordan er Safaris ydeevne i sammenligning med andre browsere til Mac og Windows?
Udforskning af Internet uden distraktion.
Safari har et enkelt og elegant udseende, der sørger for, at du kan holde fokus på det vigtige: På indholdet af websiden. De funktioner, du bruger mest, er kun et klik væk, og en integreret Google-søgelinje gør det nemt at finde det, du søger efter.
Søg, find og organiser.
Takket være den nye funktion Top Sites kan du nyde de smukke, overskuelige eksempler på dine yndlingswebsteder uden at løfte en finger. Safari 4 registrerer de websteder, du besøger, og finder ud af, hvilke du bruger mest, og viser op til 24 miniaturebilleder på en enkelt side. Safari 4 introducerer også en ny måde at genindlæse sider på. Bare skriv et ord eller en sætning i feltet Søg i historie i Top Sites, hvorefter Safari hurtigt viser dig hele siders eksempler på de websteder, der ser ud præcis, som da du besøgte dem sidst. Blad gennem dem ligesom i Cover Flow i iTunes eller i Finder, og klik derefter for at få adgang til den side, du vil se.
Opret et webklip.
Gør en webside til en Dashboard-widget. Klik på knappen Webklip ud for adressefeltet i Safari, og vælg nøjagtigt, hvad den nye widget skal vise. Klik på Tilføj, hvorefter Safari sender dit webklip til Dashboard, hvor du kan se det sammen med de andre widgets. Du kan endda tilpasse kanten vha. indbyggede layout på bagsiden af dine widgets. Din Web Clip-widget er “live” og opdateres lige så ofte som den side, den kommer fra.
Surf sikkert.
Med understøttelse af de nyeste standarder til sikker adgang og deling af oplysninger på Internet, beskytter Safari dig, uanset om du udforsker Internet hjemme eller på en offentlig computer. Safari har indbygget teknologi til “antiphishing”, der registerer bedrageriske websteder og advarer dig, før oplysningerne vises. Det understøtter også EV-certifikater (Extended Validation), så du trygt kan handle, opdatere kontoolysninger og betale regninger via Internet.
Børnesikkert internet.
Start børnenes udforskning af nettet på den rigtige måde med Safaris børnesikring. Vha. den samme teknologi, som holder din indbakke fri for reklamepost, tager et nyt indholdsfilter i Mac OS X et hurtigt kig på websteder, før de indlæses, og bestemmer derefter, om de er passende for børn. Hvis de er uegnede, blokerer Mac OS X for dem. Du kan tilsidesætte dette filter ved at oprette en liste over bestemte websteder, som din børn må – eller ikke må – se.




