Mac OS X

Skærmbillede af sikkerhed

Mac OS X sørger for dig.

Mac OS X er designet med sikkerhed for øje. Det indbyggede forsvar sikrer dig mod vira og ondsindet software uden konstant at afbryde dig med advarsler og opdateringer.

Udråb

Forsvar mod vira og ondsindet software.

Uskyldigt udseende arkiver overført fra Internet kan indeholde ødelæggende programmer eller ondsindet software i forklædning. Derfor scannes arkiver, som du har hentet vha. Safari, Mail og iChat, for at kontrollere, om de indeholder programmer. Hvis de gør, viser Mac OS X en meddelelse og advarer dig den første gang, du åbner et. Du bestemmer, om du vil åbne programmet eller annullere. Mac OS X kan også bruge digitale signaturer til at bekræfte, at et program ikke er blevet ændret, siden det blev oprettet.

Mac OS X har et system med flere forsvarslag mod vira og anden farlig software – og du behøver praktisk talt ikke foretage dig noget. F.eks. forhindrer det hackere mod at ødelægge dine programmer via en teknik, der hedder "sandboxing", som begrænser de handlinger, programmer kan udføre på din Mac, hvilke arkiver der kan få adgang, og hvilke andre programmer, de kan starte. Andre automatiske sikkerhedsfunktioner inkluderer Library Randomisation, som forhindrer ondsindede kommandoer i at finde deres mål, samt "Execute Disable" (udførelse slået fra), som beskytter hukommelsen i Mac mod angreb.

Forbliv opdateret. Automatisk.

Automatisk arkivering

Når der opstår en potentiel sikkerhedsrisiko, svarer Apple hurtigt ved at levere softwareopdateringer og sikkerhedsforbedringer, der kan overføres automatisk og installeres med et klik. Apple samarbejder med mange organisationer, inklusive Forum of Incident Response and Security Teams (FIRST) og FreeBSD Security, om at finde og hurtigt rette sårbarheder i operativsystemet. Apple arbejder også tæt sammen med organisationer som f.eks. Computer Emergency Response Team Coordination Center (CERT/CC).

Nem at tilpasse.

Med Mac OS X er det nemt at tilpasse og bruge sikkerhedsfunktioner. Det kræver f.eks. kun en hurtig tur til Systemindstillinger, hvis du vil indstille sikker arkivdeling. Med FileVault kan du kryptere alle arkiverne i din hjemmemappe med nogle få klik og en adgangskode, som du vælger. Firewall'en er forudindstillet til at blokere for personer, der trænger ind via Internet. Du kan nemt ændre indstillingen og foretage de ændringer, du ønsker.

Tilpas sikkerhedsindstillinger

Brug børnesikring.

Som forældre ønsker man, at børnene får en sikker og glad oplevelse med computeren. Derfor holder Mac OS X Børnesikringøje med børnene, når du ikke kan. Med nogle enkle indstillinger i Børnesikring kan du administrere, overvåge og kontrollere den tid, som dine børn tilbringer foran Mac'en, hvilke websteder de besøger, og hvilke personer de chatter med.

Børnesikring

Se, hvor nemt det er kontrollere dine børns brug af Mac'en. Se nu

Børnesikring

Ingen "phishing".

"Phishing" er en form for bedrageri, hvor Internettyve prøver at få fat i følsomme oplysninger, f.eks. brugernavne, adgangskoder og kreditkortoplysninger, vha. falske websteder, der ser ud som lovlige firmaers websteder. "Antiphishing"-teknologien i Safari beskytter dig mod den slags tyveri ved at registrere de falske websteder. Hvis du besøger et mistænkeligt websted, slår Safari siden fra og viser en advarsel om den mistænkelige adfærd.

Advarsel mod phishing

Sikker surf.

Mac OS X gør det nemt at være sikker på Internet, uanset om du tjekker din bankkonto, sender fortrolig e-post eller deler arkiver med venner og kolleger. Funktioner som f.eks. en adgangskodeassistent hælper dig med at holde identitetstyve, som er ude efter personlige oplysninger og kommunikation, ude.

Adgangskodeassistent

Sikkerhed uden besvær.

Mac OS X forstyrrer dig ikke med konstante Adgangskodeassistentsikkerhedsadvarsler og -opdateringer. Alle Mac'er leveres med en sikker konfiguration, så du ikke skal bruge tid på at sætte dig ind i komplekse indstillinger. Bare tænd for din Mac, og begynd at arbejde. Når der er noget, du skal være opmærksom på, bliver du gjort opmærksom på det. Og hvis du vil ændre sikkerhedskonfigurationen, skal du bare åbne Systemindstillinger og foretage dine ændringer.

Sikkerhedsråd

Mac er designet med indbyggede teknologier, der sikrer beskyttelse mod ondsindet software og sikkerhedstrusler direkte fra kassen. Men intet system kan være 100% immunt over for alle trusler, og derfor kan antivirussoftware give ekstra beskyttelse.

Her er nogle teknikker, der hjælper dig med at holde dine oplysninger så sikre som muligt:

  • Brug FileVault til at kryptere dine vigtigste dokumenter.
  • Kontrollér adgang til din Mac ved at låse skærmen efter en periode med inaktivitet.
  • Slet gamle følsomme arkiver sikkert med kommandoen Sikker tømning af papirkurv.