Som navnet antyder sikrer Mighty Mouse kraftfuld præcision i en pakke på størrelse med et halvlitersglas. Med alle klikfunktionerne gemt væk under den strømlinede øverste skal kan Mighty Mouse både prale af et godt udseende og trådløse funktioner. Og så er der den geniale rulleknap - den mindste mekanisme af sin slags, der nogensinde er brugt i en indtastningsenhed. Ikke så sært, at den er noget særligt.
Rul rundt, og hav det sjovt
Prøv at læse denne webside uden at rulle. Hver dag navigerer du gennem arkiver, e-post og websider ved at rulle vandret og lodret. Nu kan du gøre det hele med din fingerspids. Miniaturesensorerne i Mighty Mouses rulleknap sikrer, at du kan justere det, der vises på skærmen, blot ved at bevæge en finger. Rul op og ned for at læse en lang webside eller et dokument. Rul frem og tilbage for at følge en tidslinje i iMovie eller bevare overblikket over et stort regneark i Excel.
Men at komme fra punkt A til punkt B betyder ikke altid at rejse i en lige linje. Med Mighty Mouses rulleknap kan du rulle i en vinkel på 45 grader - ja endda bruge 360 graders rullefunktion. Panorer hen over store digitale billeder i iPhoto eller Adobe Photoshop. Få overblik over et helt PDF-dokument i Billedfremviser. Rulleknappen flytter det indhold, du ser på skærmen, på samme måde som dine øjne glider hen over en trykt side. Rulleknappen fungerer også som en ekstra musknap og tilbyder en ud af nogle smarte klikfunktioner.
Knappen, der ikke var
Sådan var skæbnen for musen med en knap i denne verden fuld af knapper. Hvem har tid til intuitivt elegant design, når der er så meget klikkeri at udføre? Takket være den strømlinede øverste skal med berøringsfølsom teknologi nedenunder sikrer Mighty Mouse, at du kan højreklikke uden en højreknap. Effektive sensorer under Mighty Mouses strømlinede øverste skal registrerer, hvor dine fingre er placeret, og forudser, hvor du vil klikke, så du ikke behøver to knapper - kun to fingre. Klik i venstre side for at bruge Mighty Mouse som en mus med en knap. Klik i højre side for at åbne genvejsmenuer i programmer og redigere, kopiere, tildele mærker eller overføre vha. musen. Det er ren behændighed.
Den klemmer. Den piber ikke
Det ville ikke være retfærdigt at kalde Mighty Mouse en toknaps mus med en knap. Især når den reagerer på tryk fra dine fingre på fire forskellige steder. Foruden venstre- og højrekliksfunktionerne kan rulleknappen bruges som en tredje musknap. Og trykfølsomme knapper på hver side af Mighty Mouse reagerer, når du trykker på dem med dine fingre. Sideknapperne, der er forprogrammeret til at aktivere Exposé, så du kan se alle dine vinduer med et klem, er perfekte til Mac OS X-brugere. Du kan selvfølgelig også tilpasse Mighty Mouse, så den åbner det, du vælger - Spotlight, Dashboard eller et andet program, hvis du har Mac OS X v10.4.6 eller en nyere version.
