Helt nye funktioner i OS X Yosemite.

OS X Yosemite introducerer et smukt nyt design, nyttige nye forbindelser imellem dine Mac- og iOS-enheder og fantastiske nye funktioner i de programmer, du bruger mest.

Tilgængelighed

Udvidet VoiceOver-understøttelse for iBooks iBooks understøtter visning af ePub-dokumenter og imponerende, interaktive Multi-Touch-lærebøger med VoiceOver.

Forbedret læsning og navigation i Safari og Mail Safari og Mail bruger de samme tekstnavigationsregler, så du nemmere kan bruge begge programmer. Mail understøtter også indrykning af mailtråde for bedre navigation igennem tråde med flere personer.

Hurtigere adgang til webrotor og Emnevælger i Safari Din internetoplevelse er blevet strømlinet med hurtigere adgang til webrotoren og Emnevælger, så du kan bevæge dig igennem websider mere effektivt.

Forbedret Alex-stemme Alex er blevet udvidet – for at give en jævnere og mere menneskelig oplevelse for brugere af VoiceOver og Tekst til tale – med forbedret udtale, bedre ordsyntese og mere meningsfyldt intonation.

Nye brugerdefinerede paneler for Knapbetjening Redigering af brugerdefinerede paneler giver bl.a. mulighed for at vælge ekstra baggrundsfarver for panelknapper og mulighed for at sige eller afspille en specifik lyd, når en panelknap fremhæves.

Tryk-og-hold knap-handlinger Med OS X Yosemite kan du bruge din knap til at trykke og holde, så du kan trykke gentagne gange på enhver knap, der er valgt på skærmen.

Redigerings- og formateringskommandoer til Diktering OS X Yosemite tilføjer over 50 redigerings- og formateringskommandoer til Diktering. Aktivér Diktering og bed f.eks. din Mac om at lave fed skrift i et afsnit, slette en sætning eller erstatte et ord. Du kan skifte mening, lige så tit du vil.

Nye sprog til Diktering Du kan diktere på alle de over 40 sprog, der er understøttet af OS X Yosemite.

Se forskellen uden at bruge farver For at støtte personer, som er farveblinde, giver OS X Yosemite visuelle tegn for ændringer i status.

Mindre transparens Med OS X Yosemite kan du nedsætte transparensen i programmer for bedre læsbarhed.

Understøttelse af videobeskrivelser Alle de indbyggede videoafspillere i OS X – herunder QuickTime Player og iTunes – understøtter valg og afspilning af videobeskrivelser.

Hebræisk stemme VoiceOver i OS X Yosemite indeholder en ny hebræisk stemme.

Nye musemarkørfunktioner i Knapbetjening Knapbetjening har nu musemarkørfunktioner, herunder en retningsmarkør, flere hastighedsknapper og understøttelse af flere skærme.

Større kontrast OS X Yosemite giver en højere kontrastindstilling, så det er nemmere at kunne skelne elementer på skærmen fra baggrunden.


Tilbage til toppen

AirDrop

AirDrop med iOS AirDrop virker nu imellem Mac og iOS. Med AirDrop og et par enkelte klik kan du tage en fil fra hvilken som helst mappe på din Mac og sende den til en Mac eller iOS-enhed i nærheden.

Modtag filer til enhver tid Med AirDrop i OS X Yosemite kan du modtage filer, også når AirDrop ikke er valgt i Finder. Du kan vælge at gøre dig selv tilgængelig for dine kontakter eller for alle. Når der bliver sendt en fil til dig, vises den som en meddelelse. Klik for at hente filen.

Automatisk download Når du bruger AirDrop til at sende en fil imellem to enheder, som har det samme Apple-id, hentes filen automatisk til modtagerenheden, så det er nemt og hurtigt at sende filer imellem to af dine egne enheder.


Tilbage til toppen

Automatisering

JavaScript til automatisering Med OS X Yosemite er JavaScript et peer OSA-scriptsprog, du kan bruge til at skabe applets og få adgang til Cocoa-frameworks.

Script Editor Script Editor er blevet redesignet til at passe til det nye look i OS X Yosemite og indeholder fuld understøttelse af JavaScript til automatisering.

Dikteringskommandoer OS X Yosemite indeholder en ny Automator-skabelon til at lave stemmeaktiverede arbejdsgange – som bliver tilgængelige overalt, hvor der bruges OS X-diktering.

Automatiske statusindikatorer Scripts og applets kan udnytte de indbyggede scriptegenskaber til automatisk at vise integrerede statusindikatorer og dialoger.

ASOC overalt Alle scripts og applets, der er lavet med AppleScript, kan bruge AppleScript/Objective-C til at få adgang til Cocoa-frameworks.

Ekstra behandlingsparametre Scripts og biblioteker, der er lavet med AppleScript, understøtter brugen af ekstra parametre, også script-biblioteker med terminologigrænseflader.


Tilbage til toppen

Kalender

Dagsoversigt En helt ny dagsoversigt sætter fokus på dagens begivenheder. Infovinduet i fuld højde gør det nemt at få adgang til alle oplysninger for en begivenhed.

Autoudfyldning af begivenheder Kalender i OS X Yosemite gør det nemt at oprette nye begivenheder. Når du skriver titlen, foreslår Kalender et navn baseret på tidligere begivenheder. Når du vælger et forslag, bibeholdes alle oplysningerne, herunder deltagere og placering. Du kan føje en dag og et tidspunkt til titlen, som f.eks. “i morgen middag”, og så indsætter Kalender automatisk mødet på det rigtige sted.

Ring til et telefonnummer Kalender registrerer automatisk telefonnumre. Du skal bare klikke på et telefonnummer, så bliver det ringet op fra din iPhone.

Familiekalender Med Familiedeling og iCloud oprettes der automatisk en familiekalender – for alle medlemmer af Familiedelingskontoen – i Kalender. Alle medlemmer kan se og redigere begivenheder.

Kontinuerlig rulning i Årsoversigt Du kan rulle fra år til år ved at swipe op og ned på musen eller pegefeltet.

Handoff Med Handoff kan en begivenhed eller dato, som du ser på én enhed, åbnes på en anden.

Månekalender Kalender indeholder en kinesisk, hebræisk og islamisk månekalender. Datoer i månekalenderen vises sammen med gregorianske datoer.


Tilbage til toppen

Kontakter

Lav et iPhone-opkald Ring til dine kontakter med din iPhone bare ved at klikke på deres telefonnummer.

Indstil ringetone Du kan indstille en tilpasset ringetone for hver af dine kontakter. Når en kontakt ringer til dig, afspilles ringetonen for den person på din Mac.

Brug Handoff med kontakter Kontakter fungerer med Handoff, så hvis du ser på en kontakt på din iPhone, kan du nemt få adgang til den samme kontaktperson, når du er i nærheden af din Mac.

Månefødselsdage Du kan indtaste månefødselsdage i Kontakter i OS X Yosemite. Kalender genkender også månefødselsdage og viser dem ved siden af den relevante gregorianske dato.


Tilbage til toppen

Design

Dock Dock er blevet redesignet til at være enklere og mere strømlinet.

Programsymboler Opdaterede programsymboler giver Dock et harmonisk look – og gør det samtidig nemt at spotte det rigtige program.

Ny systemskrift OS X Yosemite har en moderne, letlæselig skrifttype igennem hele systemet, som ser fantastisk ud på en Retina-skærm.

Fuldskærmsknap Den grønne knap viser programmet i fuld skærmstørrelse, så der ikke er behov for en ekstra knap på værktøjslinjen.

Transparens Den transparente indholdsoversigt i det aktive vindue afslører det, som ligger bagved, så du nemmere kan se, hvor dine programmer er. Værktøjslinjerne har også et strejf af transparens, så du kan se et glimt af indholdet bag dem.

Mørk Dock og menulinje Du kan nu vælge både mørk menulinje og mørk Dock. Perfekt til dem, som arbejder i professionelle foto- og videomiljøer.


Tilbage til toppen

FaceTime

Nyt design Et nyt look i FaceTime gør det endnu nemmere at starte og modtage lyd- og videoopkald.

Lav et telefonopkald Når din iPhone er i nærheden, kan du ringe til ethvert telefonnummer direkte fra FaceTime på din Mac og starte et stemmeopkald.

Skriv et telefonnummer For at ringe op kan du skrive et telefonnummer i søgefeltet i FaceTime.

iCloud opkaldsoversigt Din opkaldsoversigt synkroniseres nu til alle dine enheder, så hvis du går glip af et opkald på din iPhone, kan du nemt ringe tilbage fra din Mac.

Specielle ringetoner Indstil dine egne ringetoner, så du bedre kan identificere indgående opkald. Tildel en unik ringetone til en kontakt, eller tildel ringetoner for at skelne imellem lydopkald og videoopkald.

Svar fra loginskærmen Når du modtager et FaceTime-opkald på din Mac, og skærmen er låst, kan du besvare opkaldet fra loginskærmen uden at skulle indtaste din adgangskode.

Opkald i kø Når du modtager et FaceTime-opkald under et andet FaceTime-opkald, kan du sætte den aktuelle samtale på hold og besvare det indkommende opkald.


Tilbage til toppen

Familiedeling

Opret en Familiedelingskonto Du kan sætte Familiedeling op i Systemindstillinger. Du kan invitere op til fem andre familiemedlemmer til at slutte sig til gruppen. Medlemmerne vil modtage en mail, og når de har accepteret, er de med i klubben.

Delte køb Familiemedlemmer får øjeblikkelig adgang til hinandens købte musik, videoer, bøger og programmer på deres Mac.

Bed om tilladelse Du kan indstille konti til dine børn, som kræver, at de beder om lov, før de køber noget. Når de beder om tilladelse, modtager du en meddelelse på din Mac eller iOS-enhed, og du kan vælge at se varen i butikken. Hvis du godkender, hentes varen til barnets enhed.

Delt familiefotoalbum Der oprettes automatisk et delt fotoalbum for hvert familiemedlem. Familien kan nu dele billeder, videoer og kommentarer, og albummet bliver automatisk holdt ajour.

Delt familiekalender Der oprettes automatisk en familiekalender i Kalender for alle medlemmer i Familiedelingsgruppen. Familiemedlemmerne kan se, redigere og tilføje nye begivenheder.

Delte familiepåmindelser Programmet Påmindelser opretter automatisk en delt påmindelsesliste for alle familiemedlemmer. Alle kan se og redigere listen.


Tilbage til toppen

Finder

iCloud Drive iCloud Drive er placeret i Favoritter-afsnittet i indholdsoversigten i Finder. Ganske bekvemt. Det er også tilgængeligt via panelerne 'Åbn' og 'Arkiver' i programmer, og dokumentbiblioteker for iOS-apps er tilgængelige fra din Mac.

Omdøbning af flere filer Omdøb hurtigt en gruppe filer i Finder. Vælg filerne, og vælg Omdøb. Du kan også tilføje tekst og numre til hvert filnavn.

Træk mærker til Dock Nu kan du trække et mærke fra indholdsoversigten i Finder til din Dock for hurtigt at få adgang til alle filer med dette mærke. F.eks. alle de grønne.


Tilbage til toppen

Handoff

Fortsæt, hvor du slap Når dine enheder er i nærheden af hinanden, kan de automatisk overføre aktiviteter til hinanden. Hvis du f.eks. skriver en mail på din iPhone og går hen til din Mac, kan du forsætte med at skrive på din Mac – præcis, hvor du slap.

Systemintegration Handoff fungerer med Mail, Safari, Kort, Beskeder, Påmindelser, Kalender, Kontakter, Noter, Keynote, Numbers og Pages.

Mac til iOS og iOS til Mac Du kan overføre en aktivitet fra din Mac til din iPhone eller iPad, eller fra din iPhone eller iPad til din Mac.

App til website Handoff fungerer imellem iOS-apps og Safari i OS X Yosemite. Du kan starte en aktivitet med en app på din iPhone og fortsætte på appens website i Safari på din Mac.


Tilbage til toppen

iCloud Drive

Gem alle slags filer Gem alle slags filer i iCloud, og få adgang til dem fra din Mac, iPhone, iPad eller endda fra en Windows-PC.

Adgang fra alle enheder Du kan få adgang til de seneste versioner af dine filer i iCloud Drive fra din Mac, iPhone, iPad eller Windows-PC.

Organisering af filer iCloud Drive-mappen fungerer på samme måde som enhver anden mappe i OS X. Træk og anbring for at tilføje filer, organiser med mapper og mærker, og søg med Spotlight.

Se iOS-filer Dokumentbiblioteker for iOS-apps er tilgængelige fra din Mac, så du kan åbne et billede, du tegnede på din iPad, og redigere det på din Mac.

Tilgængelig offline Filer i iCloud Drive er tilgængelige på din Mac, selv når du ikke har en internetforbindelse. Enhver ændring, som du foretager på en fil, mens du er offline, synkroniseres automatisk, lige så snart din Mac er online igen.


Tilbage til toppen

Instant Hotspot

Nem konfiguration Når din iPhone er i nærheden af din Mac, kan din Mac automatisk forbinde til Internetdeling på din iPhone. Det kræver ikke en kompliceret konfiguration. Du vælger bare din iPhone fra Wi‑Fi-menuen.

Automatisk forbindelse Efter du har brugt Internetdeling én gang, vil du – næste gang du prøver at få adgang til internettet – blive spurgt, om du ønsker at bruge Internetdeling igen.

iPhone-status Du kan se status for din iPhones batteri og signalstyrke i menulinjen på din Mac. Klik bare på symbolet for Wi‑Fi.

Strømeffektivitet Internetdeling hjælper med at spare på strømmen i din iPhone ved automatisk at afbryde forbindelsen, når du ikke bruger din Mac.

Dataeffektivitet Din Mac bruger din iPhones dataforbindelse effektivt for at minimere dataforbruget på dit mobilabonnement. Når du bruger Internetdeling via din iPhone, udskyder din Mac aktiviteter, der kan vente, som f.eks. fuld sikkerhedskopiering og download af softwareopdateringer.


Tilbage til toppen

Mail

Mail Drop Med Mail Drop er det nemt at sende store filer – perfekt til deling af videoer, præsentationer og mapper med billeder via mail. Med Mail Drop kan du sende filer på op til 5 GB.

Markering Du kan lave markeringer på billeder og udfylde formularer direkte i Mail. Når nogen sender dig en fil, som du skal udfylde eller markere, behøver du ikke at forlade Mail, gemme en ny fil eller tilføje den igen til din mailsamtale – du kan markere den direkte i dit svar.

Udfyld PDF-formularer Udfyld hurtigt en PDF-formular uden at skulle forlade Mail.

Tilføj en underskrift Tilføj nemt din egen underskrift til et billede eller en PDF-formular direkte i Mail. Brug pegefeltet til at skrive din underskrift, eller tag et billede af den med kameraet på din Mac. Gem din underskrift til senere brug med Markering, eller når du udfylder formularer i Billedfremviser.

Kommenter et billede Med værktøjslinjen i Markering er det nemt at tilføje tekst og figurer til billeder og PDF-dokumenter. Du kan endda bruge pegefeltet til at tegne figurer, så sørger Markering – intelligent som den er – for at gøre dem pænere.

Handoff Mail fungerer med Handoff, så du kan starte en mail på én enhed og fortsætte på en anden.

Forbedret søgning Søgning i Mail genkender stavefejl og foreslår ændringer baseret på korrekt stavning.


Tilbage til toppen

Kort

Vektor-baserede kort i Kina Brugere i Kina kan nyde vektor-baserede kort med avanceret grafik og jævnt zoom.

Handoff Kort fungerer med Handoff, så du nemt kan dele ruter, søgninger og placeringer imellem dine enheder.


Tilbage til toppen

Beskeder

Send og modtag SMS-beskeder SMS-beskeder, som sendes til din iPhone, vises direkte i Beskeder på din Mac – uanset hvilken slags telefon dine venner bruger til at sende dem.

Se delte placeringer Hvis dine venner har delt deres placeringer v.h.a. deres iPhone, kan du følge dem i Beskeder på din Mac.

Navngiv dine samtaler Giv dine gruppesamtaler et navn for nemmere at kunne finde og holde styr på dem. Navnene vises for alle deltagere i samtalen.

Tilføj og fjern personer Tilføj deltagere til en gruppesamtale, når du vil, og fjern deltagere lige så nemt.

Slå lyden fra for en samtale Slå lyd fra for beskeder om samtaler, så du ikke bliver forstyrret. Du kan altid læse beskederne senere.

Forlad en samtale Du kan altid forlade en gruppesamtale, når du ikke vil deltage mere.

Se alle bilag Se nemt alle billeder, videoer og andre bilag, som deles i en samtale. Dobbeltklik på en miniature for at åbne den.

Soundbites Send en hurtig lydbesked direkte fra Beskeder. Optag din stemme, og send lydklip til dine venner, som de kan afspille inde i samtalen.

Foretag et opkald med iPhone Klik på et telefonnummer i Beskeder for at ringe fra din Mac.

Skærmdeling Når du chatter med nogen via iMessage, kan du nu også starte en skærmdelingssession fra Beskeder.

Overfør en samtale Beskeder fungerer med Handoff, så du øjeblikkeligt kan åbne samtalen på enhver enhed.


Tilbage til toppen

Noter

Overfør en note Noter fungerer med Handoff, så du øjeblikkeligt kan åbne en note, som du ser på én enhed, på en anden.


Tilbage til toppen

Meddelelsescenter

Dagsoversigt I Dagsoversigt vises dagens begivenheder, påmindelser og kommende fødselsdage. Den viser også tidsplanen for i morgen.

Tilføj nye widgets Du kan finde widgets fra tredjepartsudviklere i Mac App Store. De vises i widgetpanelet – træk dem bare direkte ind i din Dagsoversigt.

Tilpasninger Tilpas din Dagsoversigt med smarte widgets. Når widgetpanelet er åbent, skal du klikke på det grønne “+” på højre side af en widget for at tilføje den til Dagsoversigt. Træk widgets rundt, så de vises lige der, hvor du vil have det.

Kalender Kalenderwidgeten giver dig et glimt af dagens tidsplan.

Vejr Se vejret for de byer, du vælger. De byer, du har valgt i Vejr-appen på din iOS-enhed, vises også på din Mac – og omvendt.

Værdipapirer Se de seneste opdateringer for værdipapirer og børsindeks. De værdipapirer, du har indstillet i appen Værdipapirer på din iOS-enhed, synkroniseres til Dagsoversigt på din Mac og vice versa.

Verdensur Se den aktuelle tid for de byer, du vælger. Du kan tilføje lige så mange ure, du vil.

Lommeregner Lav hurtige beregninger, uanset hvor du er i OS X, selv i et fuldskærmsprogram.

Sociale netværk Send en besked eller overfør opdateringer til Twitter, Facebook og LinkedIn.

Påmindelser Se, hvilke påmindelser, der er op over. Klik på en påmindelse for at markere den som udført.

Oversigt for i morgen Se en oversigt over dine planer for i morgen.


Tilbage til toppen

Telefonsamtaler

Modtag indkommende opkald Modtag opkald til din iPhone på din Mac. Hvis du arbejder på din Mac i ét rum, og din iPhone er i et andet, kan du besvare opkaldet uden at røre din iPhone.

Ring til nogen Lav et telefonopkald fra din Mac. Opkaldene sendes igennem din iPhone med dit eksisterende nummer. Der ringes til modtageren på samme måde som ved ethvert andet telefonopkald.

Ring overalt i OS X Ring til et nummer, uanset hvor du ser det på din Mac. Bare klik på nummeret i Kontakter, Kalender, Mail, Beskeder eller Spotlight. Eller vælg det i Safari eller ethvert dokument.

Ringetoner Alle specielle ringetoner på din iPhone lyder ligesådan på din Mac. Og du kan indstille yderligere ringetoner i Kontakter til at hjælpe dig med at identificere, hvem der ringer. Tildel en unik ringetone til en bestemt kontakt, eller tildel ringetoner for at skelne imellem FaceTime-opkald og telefonopkald.

Opkald i kø Hvis nogen ringer under et andet opkald, kan du sætte din aktuelle samtale på hold og besvare det indkommende opkald på samme måde som på din iPhone.

1 + 1 = 1 Du kan lægge to opkald sammen og starte et samlet konferenceopkald.

Afvis med en besked Hvis du må afvise et opkald, kan du vælge at sende en tekstbesked til personen eller lave en påmindelse om at ringe tilbage.

Samme Wi‑Fi-netværk Du kan foretage og modtage telefonopkald fra din Mac, når din Mac og iPhone er på det samme Wi‑Fi-netværk. Det virker også, hvis din telefon f.eks. ligger til opladning i et andet rum.

Overfør til telefon Hvis du starter et opkald på din Mac, men skal af sted, kan du fortsætte opkaldet på din iPhone.

Svar fra loginskærmen Hvis nogen ringer, når skærmen på din Mac er i dvaletilstand, kan du tage imod opkaldet fra loginskærmen.

Tastaturtoner Hvis du har brug for at indtaste numre for at fortsætte under et telefonopkald, kan du bare indtaste dem med dit Mac-tastatur.


Tilbage til toppen

Billedfremviser

Underskriv en PDF fra pegefeltet Du kan sætte din underskrift på ethvert dokument ved at skrive på pegefeltet med din finger.

Autofigurer Du kan bruge pegefeltet til at tegne figurer, hvorefter Billedfremviser – intelligent som den er – gør dem pænere.

Lup Brug det nye lupværktøj til at zoome ind på en del af et billede.


Tilbage til toppen

Påmindelser

Overfør påmindelser Påmindelser fungerer med Handoff, så du nemt kan overføre en liste med påmindelser til en anden enhed.

Tilbagevendende påmindelser Du kan indstille påmindelser til at blive gentaget efter de intervaller, du ønsker.


Tilbage til toppen

Safari

Strømlinet værktøjslinje Den nye, strømlinede værktøjslinje frigør mere plads til at se på websites – især bekvemt for dem med en bærbar Mac.

Favoritoversigt Med Favoritoversigt er dine yndlingswebsites nemme at finde og komme frem til. Klik i det smarte søgefelt, hvorefter der vises et gitter med symboler for dine favoritsider.

Rulbare faner Når du har mange faner åbne, kan du rulle igennem dem i fanelinjen ved at swipe horisontalt med to fingre.

Faneoversigt Med ét klik vises alle dine åbne faner – selv fanerne på dine andre enheder. Faner fra det samme website er grupperet, så de er nemmere at administrere. Vælg én med et klik.

Luk faner på andre enheder I Faneoversigten kan du lukke faner, som er åbne på en anden enhed.

Søg efter åbne faner Du kan søge efter dine åbne faner ud fra URL eller et ord i websidens titel. Du skal bare begynde at skrive dit søgeord i Faneoversigten. Så finder Safari de faner, der passer til.

Længere Netflix-afspilning Med strømbesparende videoafspilning til Netflix giver Safari dig mulighed for at se Netflix-videoer i op til 3 timer mere end før.

RSS i indholdsoversigten Du kan tilføje RSS-feeds fra websites til “Delte henvisninger”, så det er nemt at få adgang til dem fra indholdsoversigten.

Importér data fra andre browsere Du kan importere din historik, bogmærker og loginoplysninger til websites fra Chrome og Firefox til Safari.

Privat browservindue Du kan åbne et separat Safari-vindue til privat browsing, mens de andre Safari-vinduer bibeholdes i almindelig browsingtilstand. Når du bruger et privat browservindue, gemmes din historik ikke, dine faner vises ikke på dine andre enheder, og alle cookies og andre data fra websites, du besøger, slettes, når du lukker vinduet.

DuckDuckGo DuckDuckGo er nu en indbygget mulighed i det smarte søgefelt. DuckDuckGo sporer ikke brugere og gemmer heller ikke brugeres personlige oplysninger og søgninger.

Stærkere cookieblokering Safari har en ny og stærkere funktion til blokering af cookies fra tredjeparter. Under indstillinger for fortrolighed i Safari findes indstillingen “Tillad kun fra det aktuelle websted”. Den blokerer alle cookies, som ikke er fra det website, du ser på i øjeblikket – også hvis disse tredjepartscookies er fra et website, som du har besøgt før.

iCloud-historik iCloud holder dine browserdata ajour i Safari på din Mac, iPhone, iPad og iPod touch, så du altid kan få adgang til de websider, du har besøgt, uanset hvilken enhed du bruger.

Del seneste Deleknappen i Safaris værktøjslinje har en genvej til at sende links til de personer, du oftest deler med. Den husker endda, hvordan du delte med en person, og om det var med Mail eller Beskeder. Vælg bare personen for at dele noget med dem igen.

Tilpasset rydning af historik Safari gør det nemt at rydde dine browserdata for den seneste time eller dag.

Hyppigt besøgte websites De websites, du besøger mest, vises under dine favoritter – du skal bare trække ét op for at forfremme det til dine Favoritter.

Overfør website Handoff gør det nemt at overføre websider imellem din Mac og dine iOS-enheder. Så du kan begynde at læse en side på din Mac og fortsætte på din iPad med et enkelt swipe.

Indbygget understøttelse af populære video-websites Du kan se Netflix, de fleste YouTube-videoer og indhold fra andre videosites i Safari uden plug-ins.

WebGL Safari understøtter WebGL, en webteknologi, som gør det muligt for udviklere at bruge 3D i browseren uden plug-in.

FTL JIT Det nye Fourth Tier LLVM JIT muliggør hurtig JavaScript-afvikling på avancerede webapplikationer.


Tilbage til toppen

Skærmdeling

Skærmdeling med Apple-id Med OS X Yosemite er det nemt at dele din skærm med andre. Det fungerer med Apple-id, så du kan bede nogen om at dele deres skærm – blot ved at indtaste deres Apple-id.

Bloker anmodninger Du kan blokere specifikke brugere fra at bruge skærmdeling med dig.

Tillad fra alle En ny indstilling gør det muligt at tillade skærmdeling fra dine kontakter eller fra alle.

Sæt sessionen på pause Under skærmdeling kan du sætte sessionen på pause, så den anden person ikke kan se, hvad du laver.


Tilbage til toppen

SMB 3

Kryptering SMB 3 krypterer indholdet hele vejen fra afsender til modtager for at beskytte dataene og sikre kommunikationen på åbne netværk. SMB 3 i OS X Yosemite bruger AES-CCM til kryptering for at sikre, at kommunikation imellem klienten og serveren holdes fortrolig.

Kompatibel Udover SMB 3 understøtter OS X Yosemite SMB 2, AFP og SMB-fildelingsprotokoller for netværk, og vælger automatisk en passende protokol.

Strømbesparende Kryptering og signering af SMB 3-forbindelser er hurtig og strømbesparende. Både AES-CCM til kryptering og AES-CMAC til signering accelereres betydeligt på moderne Intel-processorer med understøttelse af AES-instruktion.

Transparent genoprettelse af forbindelse OS X Yosemite understøtter vedholdende håndtering af transparent fejltjeneste og forbinder igen til virksomhedsfilservere med SMB 3.

Signering For at forhindre manipulering tilføjer SMB 3 en signatur til hver datapakke, som overføres via kabel. SMB 3 bruger AES-CMAC til at validere integriteten af signaturen og sikre, at pakkerne ikke er blevet opfanget, ændret eller afspillet, og at kommunikationen imellem værterne er godkendt og autoriseret.


Tilbage til toppen

SMS

Send og modtag SMS-beskeder SMS'er, som sendes til din iPhone, kan vises i Beskeder på din Mac, uanset hvilken telefon dine venner bruger til at sende dem.

Dine samtaler overalt Fordi SMS- og MMS-beskeder nu kan ses på din Mac, kan du følge alle dine samtaler, uanset hvilken enhed du bruger – eller hvilke enheder dine venner bruger.

Klik for at skrive Det er nemt at begynde en samtale via SMS. Bare klik på et telefonnummer i Kontakter, Kalender eller Safari for at sende en SMS-besked.


Tilbage til toppen

Spotlight

Nyt design Når du åbner Spotlight, vises det nu forrest og centreret på skærmen.

Fuldt preview I højre side af Spotlight-vinduet kan du se smarte, informative previews af dine Spotlight-resultater. Scroll igennem dokumenter, se billeder, og se detaljerede oplysninger ved kontakter og kalenderbegivenheder.

Mest populære websites Spotlight foreslår de mest populære websites, som passer til din søgning. Klik på et forslag for at åbne det i din browser.

iBooks Hvis der er en bog relateret til din søgning, viser Spotlight resultaterne fra iBooks sammen med en beskrivelse. Klik på resultatet for at åbne iBooks.

Enhedskonvertering I Spotlight kan du nu konvertere måleenheder, valuta og meget mere direkte fra søgefeltet. Skriv blot, hvad du ønsker at konvertere. Så vises resultaterne i højre side.

De seneste programdokumenter Spotlight giver dig hurtig adgang til de dokumenter, du senest har arbejdet på. Indtast programmets navn, og klik på dokumentet for at åbne det.

Forbedret kinesisk og japansk søgning Nu er Spotlight-søgning på kinesisk eller japansk hurtigere. Resultaterne leveres, mens du skriver, baseret på forudsagte tegn. Spotlight indekserer både pinyin- og kana-alfabeter sammen med de originale tegn, så resultaterne kan leveres hurtigere, uanset hvordan brugeren indtaster søgeordet.


Tilbage til toppen

Tekstindtastning

Forbedret konvertering og forudsigelse Det japanske tastatur i OS X Yosemite giver forbedret konvertering og bedre skriveforslag for hurtigere og mere præcis indtastning.

Skriv latinske ord fra katakana yomi Du kan konvertere katakana yomi-tegn til latinske ord med den japanske indtastningsmetode.

Skriv emoji fra associerede ord Med det japanske tastatur kan du skrive emoji ved bare at skrive de associerede ord.

Bedre indtastning OS X Yosemite gør det nemmere at skrive japansk tekst. Indtast adresser ved at skrive deres postkode, dags dato ved at skrive “i dag”, og numre ved at skrive deres yomi.

Kontekstbaseret skriveforslag for kinesisk Når du skriver tekst på kinesisk, vises der skriveforslag i henhold til resten af sætningen for at give mere relevante forslag.


Tilbage til toppen

Andet

Nye ordbogsprog OS X Yosemite indeholder nye ordbøger for portugisisk, russisk, tyrkisk, thai og spansk-engelsk.

Log ind med Apple-id Du kan bruge dit Apple-id til at logge ind på din Mac, så du kun skal huske én adgangskode.

Opret nye brugerkonti med Apple‑id Når du opretter nye brugere på din Mac, kan du indtaste deres Apple-id, hvorefter de bare kan logge ind med deres adgangskoder. Alle deres iCloud-tjenester konfigureres automatisk for dem.

Administrering af udvidelser Med det nye udvidelsespanel i Systemindstillinger kan du vælge, hvilke udvidelser der skal vises i menuerne Handling og Deling såvel som i Dagsoversigt i Meddelelsescenter. Du kan endda flytte rundt på dem, som du vil.

Automatisk installation af OS X-opdateringer Du kan vælge at få OS X-opdateringer installeret automatisk, når de er blevet downloadet. Din Mac vil derefter genstarte og se ud, som da du forlod den.

Peer-to-peer AirPlay Med Peer-to-peer AirPlay i OS X Yosemite kan gæster i dit hjem eller på kontoret nemt og hurtigt forbinde deres Mac eller iOS-enhed til dit Apple TV uden at skulle kende adgangskoder eller oprette forbindelse til Wi‑Fi-netværket. Apple TV registrerer deres enhed og opretter forbindelsen.

Lav videoer af en iOS-enheds skærm Med QuickTime Player i OS X Yosemite kan du optage skærmen på en iOS-enhed med iOS 8 via Lightning-stikket.

Opdaterede systemlyde Mange af systemlydene er blevet opdateret i OS X Yosemite, så de har en mere klar lyd.

Søgning med markering i Terminal Du kan søge efter tekst i Terminal, hvorefter de matchende ord markeres med gult.

Projektorkalibrator Når du bruger en projektor, kan du med en kalibrator på skærmen finindstille det projicerede billede til rummets belysningsforhold.

Xsan 4 OS X Yosemite indeholder den seneste version af det Xsan-baserede filsystem og giver forenklet konfiguration ved hjælp af konfigurationsbeskrivelser.

Administration Du kan push-installere virksomheds-apps ved hjælp af en MDM-løsning.

Ny tyrkisk stavekontrol OS X Yosemite indeholder en ny stavekontrol for tyrkisk, som forbedrer skrivepræcisionen.

Underskrifter via iCloud-nøglering De underskrifter, du laver i Billedfremviser og Markering, synkroniseres til alle dine Mac-computere ved hjælp af iCloud-nøglering, så dine underskrifter altid er klar til brug.