Den enkle måde at få mere power til din virksomhed.

Powerfuld, men utrolig strømlinet. OS X Server gør det nemmere end nogensinde for virksomhedens medarbejdere at samarbejde, kommunikere og dele oplysninger. Og fordi OS X Server er så nem at anvende og administrere, er den perfekt både til overbebyrdede IT-afdelinger og personer, der slet ikke troede, at de kunne bruge en server.

Mere power og enkelhed end nogensinde før.

Takket være den legendariske enkelhed og power i Mac, er en server ikke kun noget til store firmaer med enorme IT-afdelinger og kæmpe budgetter. Små studier, butikker og hjemmevirksomheder kan alle sammen have nytte af en server. Det er nemmere end nogensinde før at indstille og hoste en OS X Server – også selvom du ikke har ret meget erfaring inden for netværk. Når den først er blevet sat op, kan dine medarbejdere arbejde sammen om projekter og dele filer. Du kan også automatisk sikkerhedskopiere vigtige data, hoste dit eget website eller mailservere og meget mere.

Omkostningseffektiv. Kundevenlig.

Tilføj OS X Server til OS X til et ubegrænset antal klienter. Og det bedste af det hele er, at du ikke behøver dyr hardware til det – du kan bruge en Mac Pro, en iMac eller endda en Mac mini. Med OS X Server kan du få den server, der passer til dig.

Lad serveren være din guide.

Ligesom alt andet ved Mac er det utrolig enkelt at sætte serveren op. Når du har installeret softwaren til OS X Server, hjælper Server-programmet dig gennem konfigurationsprocessen, uanset om du skal opsætte et netværk til en lille virksomhed eller oprette forbindelse til din virksomheds eksisterende netværk. Serverprogrammet bruger let forståeligt sprog, som giver mening for både tekniske og mindre tekniske brugere. Det er strømlinet, så det kun stiller de spørgsmål, der er relevante i situationen, f.eks. om du vil opsætte mail, kalendere og andre tjenester. Og du kan altid få relevant hjælp med et enkelt klik.

Næste trin: Administration.

Når opsætningen er færdig, er du klar til næste trin: administration af serveren. Takket være de enkle og innovative værktøjer, gør OS X Server også dét nemt. Med Server-appen kan du hurtigt administrere brugere og grupper på serveren og opsætte alle dine vigtige tjenester, hvis du ikke allerede har gjort det.

Nu kan du bruge din server.

Når de vigtige tjenester er indstillet på serveren, kan brugerne – firmaets ansatte – nyde godt af alt det, OS X Server tilbyder. Før du ved af det, er de i gang med at samarbejde på projekter og arbejde tættere sammen end nogensinde. De kan udveksle filer og dele kontaktoplysninger og kalendere, planlægge begivenheder, sende sikre beskeder, afholde direkte videokonferencer, sende og modtage mail, tilføje og kommentere i wikier og lave websites. Og uanset om de arbejder på stedet eller eksternt, kan de gøre det uden fare for de fortrolige oplysninger, de deler.

Læs mere om funktionerne i OS X Server