Presseinformation fra Apple

Apple præsenterer den næste generation af iWork og iLife til OS X og iOS

iWork og iLife følger nu gratis med alle nye Mac-computere og iOS-enheder

SAN FRANCISCO – 22. oktober 2013 – Apple meddelte i dag, at de banebrydende produktivitetsprogrammer og -apps Pages, Numbers og Keynote og de prisbelønnede iLife-kreativitetsprogrammer og -apps iPhoto, iMovie og GarageBand har fået helt nyt design, så de kan udnytte OS X Mavericks og iOS 7 fuldt ud. Alle apps og programmer er opdateret til 64 bit, er integreret med iCloud og indeholder hundredvis af nye funktioner, så du kan mere end nogensinde med alle Apple-enheder. Apple meddelte også i dag, at både iWork og iLife nu medfølger gratis ved køb af en ny Mac eller iOS-enhed.
 
“Det er den største dag for programmer og apps i Apples historie”, sagde Eddy Cue, Apples Senior Vice President of Internet Software and Services. “De nye versioner giver brugerne en helt problemfri oplevelse, som man ikke oplever andre steder, på alle enheder, og de indeholder nogle utrolige nye funktioner som iMovie Theater, Drummer og et nyt fælles arkivformat til iWork-dokumenter på alle enheder”.
 
Med en helt ny version af iWork til Mac og iOS er det nemmere end nogensinde at lave, redigere og dele dokumenter. iWork introducerer et nyt fælles arkivformat, så dokumenterne er fuldstændig ens på Mac, iOS og iCloud, og iWork til iCloud beta understøtter nu samarbejde i realtid. Nu kan du oprette et dokument på iPad, redigere det på din Mac og samarbejde med vennerne i iWork til iCloud, selvom de bruger en PC. En helt ny brugergrænseflade gør iWork endnu nemmere at bruge, og alligevel indeholder det alle de effektive værktøjer, du skal bruge til at skabe fantastiske dokumenter, regneark og præsentationer. 
 
iPhoto til Mac og iOS er nu bygget til 64 bit, så det er hurtigere og mere ubesværet end nogensinde at tjekke og redigere fotos. Med inspiration fra iOS 7 har iPhoto til iOS fået et elegant nyt design, som er enklere og smukkere end nogensinde. Med nye værktøjer og effekter kan du skabe mere dramatiske billeder både i farver og sort og hvid. Du kan også dele dine yndlingsbilleder som specielle lysbilledshows, som du kan sætte på pause, spole tilbage og spole frem vha. bevægelser, og du kan bestille dem som aftryk i professionel kvalitet, inkl. panoramaer, og som smukke indbundne bøger, som du selv kan lave vha. Multi-Touch.
 
iMovie til Mac og iOS har fået nyt design, så det er nemmere end nogensinde at søge i videobiblioteket og hurtigt dele dine yndlingsøjeblikke. iMovie til Mac indeholder forenklede redigeringsværktøjer, så du hurtigt kan forbedre din films udseende, tilføje sjove effekter og sætte hastigheden på videoen op eller ned. Med iMovie til iOS kan du skabe lige så gode film på iPhone og iPad som på stationære computere, så du kan redigere på delt skærm og bruge billede i billede-effekter eller avanceret lydredigering ved bare at trykke nogle få gange. Og med iMovie Theater kan du se dine delte klip, film og forfilm på alle dine Apple-enheder og endda også på Apple TV.*
 
GarageBand til Mac har fået sin hidtil største opdatering med et nyt frisk udseende, et helt nyt lydbibliotek og utrolige nye funktioner som Drummer og Smart betjening, så du har alt, hvad du behøver, til at skabe en sang, der lyder fantastisk. GarageBand til iOS er blevet opdateret, så det passer til det nye udseende på iOS 7 og bruger kraften fra 64 bit teknologien til at give musikere et komplet studie med op til 32 spor. Med Inter-App Audio i iOS 7 kan du optage fra tredjeparters musik-apps i GarageBand, og med AirDrop kan du dele sangprojekter trådløst med andre iOS-brugere, så I kan arbejde sammen om sangene. iCloud hjælper dig med at holde sangprojekterne ajour på alle dine enheder, og brugerne kan begynde at arbejde med en sang på iOS og fortsætte, hvor de slap, i GarageBand til Mac.
 
Priser og tilgængelighed
iWork og iLife til Mac medfølger gratis ved køb af en ny Mac. Eksisterende brugere, der har Mavericks, kan opdatere gratis fra Mac App Store. iWork og iLife til iOS kan hentes gratis fra App Store til alle nye enheder med iOS 7, og de fås også som gratis opdateringer til eksisterende brugere. GarageBand til Mac og iOS er gratis for alle brugere af OS X Mavericks og iOS 7. Ekstra GarageBand-instrumenter og -lyde fås via engangskøb fra appen til 32,00 kr. pr. platform.
 
*iMovie Theater kræver iCloud til at holde fælles indhold ajour på alle dine enheder.
 
Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.
 
Pressekontakter:
Petter Ahrnstedt
Apple 
+46 08-703 3056
 
Christina Vedel
31 31 91 06


© 2013 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS og Macintosh, iWork, Pages, Numbers, Keynote, iLife, iPhoto, iMovie, GarageBand, OS X, iCloud, iPad, Multi-Touch, iPhone, Apple TV, AirDrop, Mac App Store og App Store er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36

Aftale om brug af billede

Vigtige oplysninger om brug af billede

Ved at kopiere og bruge nedenstående billede bekræfter du, at have læst og forstået samt accepterer nedenstående Aftale om brug af billede som bestemmende for brugen af billedet. Hvis du ikke er enig i aftalens betingelser, skal du ikke kopiere eller bruge billedet på nogen måde, medmindre du har en skriftlig tilladelse fra Apple.

Aftale om brug

I henhold til betingelserne i denne aftale må du kun benytte billedet i dets helhed til redaktionel brug i pressen og/eller til brug af brancheanalytikere. Brugsretten er din personlige og kan ikke overdrages til en anden part af dig. Billedet må ikke bruges til at reklamere for eller sælge noget produkt eller nogen teknologi (f.eks. i reklamer, brochurer, bogomslag, stock-billeder, T-shirts eller andet kampagnemateriale). Du må under ingen omstændigheder ændre eller redigere billedet, hverken helt eller delvist.

I forholdet mellem dig og Apple er Apple og vil Apple blive ved med at være eneejer af billedet. Du må ikke slette, ændre eller sløre evt. oplysninger om ejendomsret til billedet, og hver gang billedet vises, skal billedet være ledsaget af relevante oplysninger om ejendomsret.

Jeg har læst, forstået og accepterer betingelserne i Aftalen om brug af billede.

Accepter og download
Accepter ikke betingelser