Presseinformation fra Apple

NTT DOCOMO & Apple vil tilbyde iPad i Japan fra tirsdag den 10. juni

TOKYO og CUPERTINO, Californien—28. maj 2014—NTT DOCOMO og Apple meddelte i dag, at iPad Air og iPad mini med Retina-skærm vil være tilgængelige på DOCOMO's netværk fra tirsdag den 10. juni. iPad Air og iPad mini med Retina-skærm indeholder A7-processorens power og funktionalitet, viser avanceret grafik på en Retina-skærm og har hurtig LTE-ydeevne,¹ så alt, hvad du gør, bliver hurtigere og bedre, samtidig med at batteriet kan holde hele dagen.²

“Med tilføjelsen af iPad sammen med iPhone kan vi nu tilbyde hele produktlinjen inden for Japans mest populære mobile enheder på nationens mest driftsikre LTE-netværk”, sagde Kaoru Kato, President og CEO for NTT DOCOMO, INC. “Vi ved, at vores kunder vil nyde at bruge iPad Air og iPad mini, og vi forventer, at nye kunder ser frem til at opleve disse fantastiske enheder på vores kvalitetsnetværk med vores nye abonnementsaftale.”

“Vi er utroligt glade for, at iPad nu findes sammen med iPhone på NTT DOCOMO’s netværk”, sagde Tim Cook, Apples CEO. “Resultaterne med iPhone har været forrygende, og vi ser frem til at levere iPad til NTT DOCOMO's kunder.”

iPad Air har en fantastisk 9,7" Retina-skærm i et tyndt og let design. iPad Air er præcist fremstillet, så den kun vejer ca. 450 g med en smal facetkant, så indholdet bliver endnu mere spændende. iPad mini med Retina-skærm bringer alle pixels fra 9,7" iPad til dens 7,9" skærm og viser knivskarpe tekster og detaljer i et design, der har  et 35 % større skærmområde end 7" tablets. iPad Air og iPad mini med Retina-skærm har den effektive og strømbesparende A7-processor designet af Apple med 64 bit arkitektur i desktop-klasse, ultrahurtig trådløse forbindelser med indbygget Wi-Fi og udvidede mobile LTE-forbindelser, en utrolig batteritid på 10 timer og iOS 7 med hundredvis af fantastiske funktioner og adgang til mere end 500.000 apps designet til iPad.

Brugerne af DOCOMO’s iPad Air og iPad mini med Retina-skærm vil få glæde af firmaets landsdækkende ultrahurtige Xi LTE-kommunikationstjeneste³ med den nye abonnementsaftale, som muliggør deling af datakvoter mellem familiemedlemmer og kolleger.

Fra den 2. juni kan kunder forudbestille iPad Air og iPad mini med Retina-skærm hos DOCOMO-forhandlere og på DOCOMO’s website.

Du finder oplysninger om salgspriser og specielle kampagner ved at besøge www.nttdocomo.co.jp/english/ipad/charge/index.html#model.

Du finder oplysninger om den nye abonnementsaftale ved at besøge www.nttdocomo.co.jp/english/charge.

Der er flere oplysninger om iPad på www.apple.com/dk/ipad.

¹ LTE fås via udvalgte operatører. Netværkshastigheder afhænger af operatørens netværk. Bed din operatør om oplysninger.
² Batteritid afhænger af enhedens indstillinger, brug og andre faktorer. Faktiske resultater varierer.
³ Xi er kun tilgængelig for abonnenter i Japan. Xi er et varemærke tilhørende NTT DOCOMO, INC. i Japan og/eller andre lande.

NTT DOCOMO leverer innovative, praktiske og sikre mobiltjenester med smarte løsninger til hver eneste kunde. Firmaet har over 63 millioner mobilkunder i Japan via de avancerede trådløse netværk, inklusive et landsdækkende 3G-netværk og et af verdens første kommercielle LTE-netværk. Med sine enestående erfaringer som mobiloperatør er DOCOMO en førende udvikler af banebrydende teknologier til NFC-mobilbetaling, mobil GPS, mobil tv, intuitiv mobil assistance, miljøovervågning, intelligente elnet og meget mere. I udlandet leverer firmaet teknisk og driftsmæssig ekspertise til 8 mobiloperatører og andre partnerselskaber. NTT DOCOMO er noteret på børserne i Tokyo (9437) og New York (DCM). Besøg www.nttdocomo.co.jp/english for at få flere oplysninger.

Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.

Pressekontakter:
Bethan Lloyd
Apple
bethan@apple.com
+44 (0) 20 7184 1095

Christina Vedel
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06

Takuya Ori
NTT DOCOMO
ori@nttdocomo.co.jp
+81 3 5156 1366

© 2014 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iPad Air, iPad mini, Retina og iPad er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36

Aftale om brug af billede

Vigtige oplysninger om brug af billede

Ved at kopiere og bruge nedenstående billede bekræfter du, at have læst og forstået samt accepterer nedenstående Aftale om brug af billede som bestemmende for brugen af billedet. Hvis du ikke er enig i aftalens betingelser, skal du ikke kopiere eller bruge billedet på nogen måde, medmindre du har en skriftlig tilladelse fra Apple.

Aftale om brug

I henhold til betingelserne i denne aftale må du kun benytte billedet i dets helhed til redaktionel brug i pressen og/eller til brug af brancheanalytikere. Brugsretten er din personlige og kan ikke overdrages til en anden part af dig. Billedet må ikke bruges til at reklamere for eller sælge noget produkt eller nogen teknologi (f.eks. i reklamer, brochurer, bogomslag, stock-billeder, T-shirts eller andet kampagnemateriale). Du må under ingen omstændigheder ændre eller redigere billedet, hverken helt eller delvist.

I forholdet mellem dig og Apple er Apple og vil Apple blive ved med at være eneejer af billedet. Du må ikke slette, ændre eller sløre evt. oplysninger om ejendomsret til billedet, og hver gang billedet vises, skal billedet være ledsaget af relevante oplysninger om ejendomsret.

Jeg har læst, forstået og accepterer betingelserne i Aftalen om brug af billede.

Accepter og download
Accepter ikke betingelser