Presseinformation fra Apple

Apple forsyner den billigste iPod touch-model med levende farver og iSight-kamera

iPod touch fås nu fra 1.549 kr.

CUPERTINO, Californien–26. juni 2014–Apple meddelte i dag, at deres 16 GB iPod touch-model nu fås i levende farver og med et iSight-kamera på 5 megapixel og til kun 1.549 kr.  Alle modeller i iPod touch-sortimentet indeholder nu et iSight-kamera på 5 megapixel med 1080p HD-videooptagelse, en strålende 4" Retina-skærm, Apples A5-processor og FaceTime-kamera. iPod touch har et ultratyndt og let design i anodiseret aluminium og fås i pink, gul, blå, sølv, space grey og (PRODUCT) RED. iPod touch fås med 16 GB til 1.549 kr., 32 GB til 1.949 kr. og 64 GB til 2.349 kr. 

iPod touch leveres med iOS 7, der tilbyder over 200 funktioner, bl.a. filtre i Kamera, som du kan bruge til nemt at tilføje fotoeffekter i realtid. Derudover giver Fotos dig metoder til automatisk at organisere dine billeder baseret på tid og sted. Med iCloud-fotodeling er det enkelt at dele billeder og videoer med lige netop dem, du vil have, skal se dem, og dine venner og familie kan til enhver tid kommentere og få adgang til deres fælles streams fra en iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller PC. Til efteråret vil alle modeller i iPod touch-sortimentet understøtte iOS 8.

Med den revolutionerende App Store på iPod touch har brugere i 155 lande adgang til over 1,2 mio. apps til iPhone, iPad og iPod touch, inkl. hundredtusindvis af spil. Der er blevet hentet flere end 75 mia. apps fra App Store. Kunderne har også iTunes Store lige ved fingerspidserne, så de har hurtig adgang til et utroligt udvalg af musik, TV-udsendelser, film og bøger, som kan købes og hentes direkte til deres iPod touch.

Priser og tilgængelighed
16 GB iPod touch kan købes i USA fra i dag og i hele verden i løbet af de kommende dage i pink, gul, blå, sølv og space grey via Apple Online Store samt i Apples egne butikker og hos autoriserede Apple-forhandlere til en vejledende pris på 1.549 kr. (1.239,20 kr. ekskl. moms). Fra og med i dag ændres priserne på 32 GB og 64 GB modellerne i hele verden, og 32 GB modellen fås nu til en vejledende pris på 1.949 kr. (1.559,20 kr. ekskl. moms). iPod touch kræver en Wi-Fi-forbindelse eller en Mac med en USB 2.0- eller 3.0-port, Mac OS X v10.6.8 eller nyere og iTunes 10.7 eller en nyere version; eller en Windows-computer med en USB 2.0-port og Windows 7, Windows Vista eller Windows XP Home eller Professional med Service Pack 3 eller en nyere version og iTunes 10.7 eller en nyere version. Nogle iPod touch-funktioner kræver et Apple-id.

(PRODUCT) RED-modeller af iPod touch kan købes via Apple Online Store og Apples egne butikker.

Apple designer Mac-computerne, der er verdens bedste personlige computere, sammen med OS X, iLife, iWork og professionel software. Apple er førende inden for den digitale musikrevolution med iPod-modellerne og iTunes Store på internettet. Apple har genopfundet mobiltelefonen med den revolutionerende iPhone og App Store og definerer fremtiden for mobile medie- og computerenheder med iPad.

Pressekontakt:
Adam Howorth
Apple
adamh@apple.com
+44 (0) 20 7184 1202

Christina Vedel
Apple
christina@pencilpr.dk
31 31 91 06


© 2014 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, Mac, Mac OS, Macintosh, iPod touch, iSight, Retina, FaceTime, iCloud, iPhone, iPad, App Store, iTunes Store og iTunes er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36

Aftale om brug af billede

Vigtige oplysninger om brug af billede

Ved at kopiere og bruge nedenstående billede bekræfter du, at have læst og forstået samt accepterer nedenstående Aftale om brug af billede som bestemmende for brugen af billedet. Hvis du ikke er enig i aftalens betingelser, skal du ikke kopiere eller bruge billedet på nogen måde, medmindre du har en skriftlig tilladelse fra Apple.

Aftale om brug

I henhold til betingelserne i denne aftale må du kun benytte billedet i dets helhed til redaktionel brug i pressen og/eller til brug af brancheanalytikere. Brugsretten er din personlige og kan ikke overdrages til en anden part af dig. Billedet må ikke bruges til at reklamere for eller sælge noget produkt eller nogen teknologi (f.eks. i reklamer, brochurer, bogomslag, stock-billeder, T-shirts eller andet kampagnemateriale). Du må under ingen omstændigheder ændre eller redigere billedet, hverken helt eller delvist.

I forholdet mellem dig og Apple er Apple og vil Apple blive ved med at være eneejer af billedet. Du må ikke slette, ændre eller sløre evt. oplysninger om ejendomsret til billedet, og hver gang billedet vises, skal billedet være ledsaget af relevante oplysninger om ejendomsret.

Jeg har læst, forstået og accepterer betingelserne i Aftalen om brug af billede.

Accepter og download
Accepter ikke betingelser