Presseinformation fra Apple

Vigtig meddelelse til kunder med visse netstik og World Travel Adapter Kits

Frivillig tilbagekaldelse og udskiftningsordning

CUPERTINO, Californien – 28. januar 2016 – Apple meddelte i dag, at de frivilligt tilbagekalder netstik designet til brug i Argentina, Australien, Brasilien, Kontinentaleuropa, New Zealand og Sydkorea. I yderst sjældne tilfælde kan berørte Apple-netstik med to ben gå i stykker og skabe risiko for elektrisk stød ved berøring. Disse netstik blev leveret med Mac- og visse iOS-enheder mellem 2003 og 2015 og fulgte også med Apple World Travel Adapter Kit. Apple kender til 12 problemtilfælde på verdensplan.

Tilbagekaldelsen gælder ikke for Apple-netstik designet til Canada, Kina, Hongkong, Japan, Storbritannien og USA eller for Apple USB-strømforsyninger.

Kundernes sikkerhed er Apples førsteprioritet, og virksomheden beder derfor kunderne om at stoppe med at bruge berørte netstik. Kunderne kan gå ind på www.apple.com/dk/support/ac-wallplug-adapter for at læse mere om, hvordan de udskifter de berørte stik med nye, redesignede stik.

Berørte netstik med to ben har enten fire eller fem tegn eller ingen tegn på den indre plads, hvor netstikket tilsluttes Apple-hovedstrømforsyningen. Besøg ordningens website for at læse mere om, hvordan du identificerer et berørt netstik.

Apple revolutionerede markedet for personlige teknologiprodukter med lanceringen af Macintosh-computeren i 1984. I dag er Apple verdensførende inden for innovation med iPhone, iPad, Mac, Apple Watch og Apple TV. Apples fire softwareplatforme – iOS, OS X, watchOS og tvOS – giver problemfrie overgange mellem alle Apple-enheder og styrker brugerne gennem banebrydende tjenester som App Store, Apple Music, Apple Pay og iCloud. Apples 100.000 medarbejdere brænder for at skabe de bedste produkter i verden – og for at gøre verden til et bedre sted.

Pressekontakt:
Erik Ystrøm
Apple
eriky@apple.com
+46 (0)8-703 30 48
 

© 2016 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet og Mac er varemærker tilhørende Apple. Andre firma- og produktnavne er varemærker tilhørende deres respektive ejere.

Apple Media Helpline 33 42 22 36